Det var engang på mode at kalde vores naboland for Forbudssverige. I dag har vi overhalet svenskerne på næsten alle områder
Du må ikke smøre rundstykker hjemme i køkkenet og dele dem ud på gader og stræder. Det er en overtrædelse af fødevarelovgivningen.

Du må ikke ryge i dit eget hjem, hvis du som dagplejemor passer andres børn, selv om det sker i helt andre dele af boligen og uden for arbejdstid.

Du må ikke hygge dig som kræmmer på et marked og stikke sølle 100 kroner i baglommen efter en god handel, hvor begge parter er tilfredse. Næ nej, du er jo at betragte som selvstændig erhvervsdrivende og skal derfor betale skat af indtjeningen.

Du må ikke tale i mobiltelefon, når du kører bus. Hvis du gør det, kan du risikere at blive filmet af en passager, som så efterfølgende anonymt sender scoopet til din arbejdsgiver. Resultat: En fyreseddel.

Du må ikke lægge nyt tag på din carport med venner og familiers hjælp. Du kan vel nok forstå, at det skal der selvfølgelig betales skat af, ikke?

Du må ikke.....

Aktuelle eksempler fra Dagens Danmark på, hvordan vi efterhånden er havnet i et mønster, der siger: Vi er alle sammen skyldige, indtil det modsatte er bevist.

Danmark er ved at have nået det højeste niveau for statens kontrol af danskerne - og samtidig borgernes kontrol af hinanden, eller med et lidt mere negativt ladet ord: Stikkeriet tager til.

Der er love og regler for snart sagt alt og lur mig, om der ikke er mange flere på vej. Havde du f.eks. i 1997 forestillet dig, at det 10 år senere ville være forbudt at smøre 300 rundstykker hjemme i dit eget køkken og bagefter dele dem ud til morgenfriske medborgere?

Det var faktisk netop det, der skete for en folketingskandidat op til valget i november. Han overtrådte nemlig fødevarelovgivningen, fordi de 300 rundstykker var smurt i et privat køkken.

En konsulent i Fødevarestyrelsen havde i den anledning denne kommentar:

"Vi har ikke kontrol med private køkkener, og vi ved ikke, hvad der foregår. Det kan være undulaten, der står og støver ud over det hele, eller hunden, der har slikket på et eller andet. "

Vi lader den lige stå et øjeblik:

"Vi har ikke kontrol med private køkkener, og vi ved ikke, hvad der foregår..."

Nej gudskelov har I ikke den kontrol endnu. Men jeg vil ikke blive forbavset, hvis der om 10 år bliver slukket for blusset i mit køkken, fordi jeg kom til at ryge en cigaret under min emhætte og dermed var til fare for mine omgivelser, fordi røgen jo trak direkte ud i haven, hvor der samtidig legede to små børn.

Vi er hastigt på vej væk fra retsstaten og på vej mod en egentlig politistat, hvor det enkelte individ i princippet er skyldigt - indtil du selv har bevist din uskyld. Som udgangspunkt er vi alle kriminelle, med mindre vi kan bevise det modsatte.

I sin berømte fremtidsroman 1984 præsenterede den engelske forfatter George Orwell den skrækversion, at vi alle ville blive overvågede helt ind i soveværelset - alt sammen for at holde os på den rette side af loven.

I hans roman er det Tankepolitiet, der har magten. De udøver den ved at overvåge borgernes liv, og ud fra en grundtanke om, at du som borger dybest set er skyldig.

I den senere tid har der været masser af eksempler på, at System Danmark arbejder målbevidst ud fra devisen: Tillid kan da være godt nok, men kontrol er nu engang bedre. Det er et lettere modificeret citat af den sovjetiske diktator Josef Stalin, der engang sagde:

"Tillid er godt, men kontrol er bedre."

Han havde i udstrakt grad opbygget et stikkersamfund, hvor alle angiver alle: Du kan aldrig vide dig helt sikker, og selv din søn eller datter, dit eget blod, vil en dag angive dig.

Selvfølgelig er det ekstremer, men vi er godt på vej mod de samme tilstande i Danmark. Hvis vi sammenligner os med det, danskerne engang hånligt kaldte Forbudssverige, er vores dagligdag reguleret meget mere end i vort naboland.

Et af de felter, der har været statens bannerfører inden for kontrol, er transportområdet, som jeg selv via mit job som journalist har et godt kendskab til. Faktisk er det i dag sådan, at en chauffør både risikerer at miste kørekort og dermed jobbet, hvis han kommer til at lave en stavefejl på en køreskive.

Det behøver ikke at være en fejl, der bevidst er begået for at snyde og bryde reglerne. Nej, for som Justitsministeriet siger: Hvis der er fejl på en køreskive, lige meget hvad, er det som udgangspunkt en overtrædelse af lovgivningen.

Og sådan kunne vi blive ved.

Men hvordan er det kommet så vidt? Der er flere årsager. Vi kan vel næsten alle være enige om, at samfundet er nødt til at have love og regler for borgernes færden - ellers er vejen til anarki kort.

Men skiftende regeringer har ført så mange regler og love ud i livet, at jeg tror mange danskere efterhånden har det sådan, at de bare har lyst til at slå sig ned et øde sted i Vestjylland.

Og tænker: Lad mig nu være i fred!

De gamle romere havde en stram lovgivning og en omfattende regulering af borgernes adfærd, men de vidste også, at der var grænser.

De sagde nemlig: Folket er nødt til at have et spillerum, der skal være en nedre grænse for, hvad vi vil gribe ind for. Ellers gør de oprør og vender sig imod os.

Vi er i Danmark i fuld gang med at indføre stikkersamfundet, hvor selv familie og nære venner melder hinanden. Vi kan alle være enige om, at det er i orden, hvis man ringer og anmelder en slingrende spritbilist.

Duer ikke - ud.

Men er det også i orden at melde hinanden for sort salg af f.eks. øl og sodavand for en sølle hundredelap? Overalt i landet vælter det ind med anmeldelser til SKAT for sort arbejde. Alene i Århus behandlede de sidste år 400 anmeldelser fra danskere, der angav andre danskere - det være sig venner, naboer eller endda familie.

Tidligere veg SKAT for at anvende stikkeri som grundlag for en undersøgelse, men man har skiftet spor nu og er selv blevet yderst opsøgende.

For nogen tid siden filmede en sønderjyde nogle soldater, der var kørt over grænsen for at handle lidt billig øl og vand, der skulle bruges til en fest på deres kaserne. De blev filmet af en anden kunde i grænsebutikken, der efterfølgende sendte videoen til forsvaret. Og forsvaret var jo nødt til at forholde sig konkret til anmeldelsen, ellers havde det jo selv fået ørerne i maskinen.

Og sådan er ringen sluttet: Vi er nødt til at forholde os til det, om så vil eller ej, for ellers risikerer vi selv at komme på glatis.

Nogle gange spørger jeg mig selv om, hvad der blev af det afslappede, frie - og dejligt løsslupne Danmark, hvor tanken var fri, og der var en nedre grænse for, hvornår man havnede i kategorien: Du er en synder?

Hvor er egentlig den nedre grænse for, hvor myndighederne siger: O.k., det er en banal, menneskelig fejl, den lader vi gå?

Ja, tillid er godt, men kontrol er immervæk bedre. Og undskyld den lettere platte udgang på denne kronik. Men prøv lige at stave kontrol bagfra...

PETER LUNDBLAD

Søballevej 6, Odense N, er journalist