Et løft til demokratiet


Et løft til demokratiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeskolens nye historie- undervisning har afgørende fortrin i forhold til før. Bl.a. vil de unge få en fælles historie, de kan referere til og argumentere ud fra. Det giver den demokratiske samtale mere kvalitet.

Skal nogen kunne historie, er det ikke tilstrækkeligt at kunne en kanon. De 29 symbolprægede begivenheder, som undervisningsministerens historieudvalg har peget på som noget, alle, der forlader folkeskolen, skal kunne, er kun en mindre del af det, som der skal arbejdes med i historieundervisningen fra fjerde til niende klasse. Men siden udvalget afleverede sin rapport til undervisningsministeren, har debatten i medierne i høj grad drejet sig om de 29 kanonpunkter og i alt for lille grad om resten af historieundervisningen.

Som medlem af udvalget vil jeg da gerne orientere offentligheden om rapportens øvrige anbefalinger.

For det første foreslår udvalget, at historieundervisningen får et nyt formål. Problemet med de tidligere reformers formål er ikke så meget, at det drejer sig om at kvalificere elevernes historiebevidsthed, men at dette begreb forekom mange lærere diffust og vanskeligt håndterligt.

Udvalget er naturligvis ikke uenig i, at det er vigtigt at kvalificere elevernes historiebevidsthed, men mener ikke, at begrebet egner sig til at være retningsgivende for lærerens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Udvalgets forslag til fagets formål lyder således:

Formålet med historieundervisningen er at give eleverne kronologisk overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags - og samfundsliv.

De seneste reformer lagde vægt på, at eleverne skulle udvikle en relativ kronologi, altså sådan at de vidste, at noget var før og andet efter. Udvalgets forslag kræver, at eleverne opbygger en absolut kronologisk forståelse og dermed bliver i stand til at tidsfæste ikke blot de 29 kanonpunkter, men også de mellemliggende begivenheder.

Dermed får eleverne et orienteringsmiddel, som de kan bruge i deres hverdags- og samfundsliv.

Bertel Haarder har karakteriseret de 29 kanonpunkter som lygtepæle, der lyser op på historiens vej. Det er et godt billede og signalerer, at der er områder omkring og mellem lygtepælene, der også må belyses i undervisningen.

Eleverne skal lære at se historie som noget, der kan forklare deres eksistensvilkår og fremtidsmuligheder, og undervisningen skal appellere til deres fantasi, deres spørgelyst og evne til at kombinere fortidens elementer til en veldokumenteret forklaring.

Historieundervisningen i folkeskolen skal være det sted, hvor eleverne kan få samordnet deres spredte og sammensatte iagttagelser fra hverdagslivet.

Uden for skolen møder de hele tiden historien, men hvis den ikke bliver sat ind i en sammenhæng og bliver forklaret, vil de mange iagttagelser kun i begrænset omfang kunne udnyttes til at træffe rigtigere valg i tilværelsen.

Her kan det være afgørende vigtigt, at eleverne ikke skal nøjes med at bygge på egne erfaringer, men også kan trække på kollektivets erfaringer, som er indlejret i fortidens spor.

Flere HAR kritiseret udvalgets rapport, herunder især kravene til kronologisk forståelse, som et skridt tilbage mod den sorte skoles årstalsterperi.

Den fare vil altid være der, når der stilles kontante krav til indlæring af årstal og placering af begivenheder, men udvalget har imødegået denne tendens ved i stedet for at foreslå et bestemt pensum indlært at opstille nogle faglige mål, som eleverne skal kunne på forskellige klassetrin.

Efter afslutningen af undervisningen i niende klasse skal eleverne ifølge udvalgets rapport kunne forholde sig til følgende faglige mål:

Redegøre for eksempler på innovationer inden for alle perioder.

Diskutere forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge argumentationer med lokale, nationale og globale eksempler.

Sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og forklare væsentlige forskelle.

Forholde sig til eksempler på kulturmøder i dansk, en europæisk og en global sammenhæng.

Undersøge eksempler fra forskellige perioder på regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet.

Karakterisere ideologiske og religiøse værdiforestillinger og vurdere og beskrive brugen af dem.

Argumentere for udviklingen i principperne for balancen mellem magt og ret inden for hele det kronologiske forløb.

Definere almindeligt anvendte historiske begreber og kende kildekritiske teknikker.

Søge oplysninger i forskellige medier og være i stand til kritisk at bearbejde disse oplysninger.

Vurdere troværdighed af de fremstillinger, som forskellige medier giver af fortiden.

Analysere eksempler fra hele det kronologiske forløb på brug og misbrug af historie.

INGEN af disse faglige mål eller kompetencer kan opfyldes af et enkelt kanonpunkt, et emne eller tema, men forudsætter kendskab til mange begivenheder og forståelse af de sammenhænge, de optræder i.

Dermed skulle der være sat en stopper for tidligere tiders ofte golde årstalsindlæring, og i stedet skal eleverne lære at kende årstal med mening.

Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne erhverver sig viden om, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

De skal ikke blot vide, at Reformationen blev indført i Danmark i 1536, men også kunne forklare dens årsager og hvilke ændringer, denne begivenhed medførte både på kort og på længere sigt.

Arbejdet med et kanonpunkt bør ikke kun omfatte en diakron betragtning - før og efter - men også en synkron iagttagelse, sådan at eleverne får indblik i, hvorfor andre lande på samme tid ikke oplevede en reformation.

DEN kronologisk betingede udviklings- og sammenhængsforståelse, som udvalget anser for helt central for folkeskolens nye historieundervisning, har især to afgørende fortrin i forhold til den nuværende undervisning.

For det første vil den sikre, at alle unge, der forlader folkeskolen, har en fælles historie, som de kan referere til og argumentere ud fra i deres hverdags- og samfundsliv. Det vil give bl.a. den demokratiske samtale et kvalitativt løft.

For det andet kan de videregående uddannelser bygge videre på en fælles viden og forståelse, som de 29 kanonpunkter og de faglige mål tilvejebringer. Ikke blot historielærerne i de gymnasiale uddannelser, men lærere i alle ungdomsuddannelsernes fag vil kunne bygge videre på disse forudsætninger.

Men er nu også folkeskolen parat til at varetage en sådan historieundervisning? Udvalget har peget på, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke lærernes undervisningskompetencer i faget, dels på seminarierne og dels i efter- og videreuddannelse.

Desuden er der behov for forskning i, hvordan en god historieundervisning kan tilrettelægges, og denne opgave kunne de nye CVU'ere iværksætte i et samarbejde med universiteterne.

Endelig bliver der behov for nye læremidler, der på en kreativ måde præsenterer både kanonpunkter og de emner og temaer, som klassen frit kan vælge at arbejde med.

"Hvis VI IKKE kan blive enige om, hvad der former vores fortid, hvordan skal vi så kunne enes om at forme fremtiden?" Sådan står der på et gulnet avisudklip, som i nogle år har ligget under en strandsten på mit sommerhusskrivebord.

Historieudvalgets rapport er et forsøg på at formulere nogle krav til historieundervisningen, sådan at eleverne forlader skolen med en fælles viden om hvilke kræfter, der har formet fortiden, sådan at de efter skolen vil kunne fortsætte med at øve sig i at bruge denne forståelse i en kompleks og global verden.

Harry Haue, Bernstorffsvej 33, Odense C, er dr.phil., viceinstitutleder ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet og medlem af historieudvalget.

Et løft til demokratiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce