I enhver religiøs bevægelse, i politiske partier og i foreninger findes fundamentalisme. Her er et par fundamentale sandheder om begrebet.
Fundamentalisme er et globalt problem. Den dukker op i enhver religiøs og politisk bevægelse. Man kender den i kristendommen, jødedommen, hinduisme og i islam. Den er heller ikke fremmed for politiske partier, ja den er også tilstede i foreninger, der kæmper for forskellige sager.

Der er ikke procentvis flere fundamentalister i dag end for 100 år siden, men de er mere synlige. Vi lever i en tid, hvor kommunikationsteknologien har gjort, at nyhederne når verden rundt på få øjeblikke både i ord og i billeder. Og tendensen er at negative nyheder får den største opmærksomhed. Derfor kan man let få det indtryk, at der er flere fundamentalister nu end nogen sinde tidligere i den religiøse og politiske verden.

Ordet fundamentalisme har, som mange andre ord, ændret mening i tidens løb. Hvor evangeliske kristne for få årtier siden var stolte over at blive kaldt fundamentalister, har ordet nu fået en negativ klang. Før blev det brugt til at beskrive et menneske, der troede at de hellige skrifter var ufejlbarlige og skulle tages og efterleves bogstaveligt. I dag betragter man en fundamentalist, som værende rabiat, fanatisk, yderliggående og ensidig. Ydermere forventer man, at i det mindste en muslimsk fundamentalist er parat til at bruge voldsmetoder for at gennemtvinge sine synspunkter.

Islamisk fundamentalisme kan defineres som en streng og detaljeret overholdelse af traditionelle, ortodokse synspunkter, der leder til en militant modstand mod alt det i samfundet, der ser ud til at være i konflikt med de anerkendte skrifter.

Islamiske fundamentalister lægger vægt på Allahs enhed, Koranens guddommelige oprindelse, Muhammeds profetembede, streng lydighed mod Sharialoven og islamiske traditioner, Allahs midlertidige rige, hvor religion og stat er integrerede, og hvor islam er Allahs eneste sande åbenbaring og ultimative religion.

Nogle grunde til den islamiske fundamentalisme er en reaktion på tilværelsen i den vestlige verden, der betragtes som negativ og farlig for islam. Der findes vanhellige påvirkninger i vestlig uddannelse, videnskab, teknologi, medier, handel og demokrati, der giver næring til deres bål. Yderligere næring er synkretismen, hvor nye muslimer bringer deres ikke-islamiske traditioner med sig og skaber en slags islamisk folkereligion, der opfattes som en gift for den rene troslære. Eksemplet er Sydasien med hinduismens indflydelse og i Afrika syd for Sahara, med påvirkningen fra de traditionelle religioner med deres forfædredyrkelse.

Dertil skal nævnes, at mange unge muslimer, når de besøger eller tager bopæl i vestlige lande, finder ud af, hvor langt tilbage deres muslimske hjemlande står. Nogle vil, på den positive side, bruge tiden til at lære så meget som muligt for at kunne vende hjem og fremskynde udviklingen.

Andre reagerer negativt med misundelse og foragt. Vestens teknologiske udvikling og militære overmagt tolkes negativt. De er midler til en overlegen vestlig støtte til Israel, kimen til neo-kolonistiske erobringer, økonomiske udnyttelser og moderne ’kristne korstog’ mod islam som religion.

Uden tvivl er Iraks fundamentalister glade for, at diktatoren blev styrtet, men de vil af al magt kæmpe imod det demokratiske styre, som koalitionsmagterne prøver at oprette. Demokrati og et islamisk verdenssyn kan ikke forenes.

Islamisk fundamentalisme er religiøs, men sprog og metoder er som i en politisk revolution. Man kan næppe åbne en avis eller lukke op for fjernsynet uden at se eksempler på den yderliggående fanatisme, som fundamentalistiske tilhængere af islam udviser.

Stednavne som New York, Madrid, London, Riyadh, Istanbul, Casablanca, Kenya, Jakarta, Bali, Kashmir, Baghdad, Beslan og Mumbai fortæller hver sin grusomme historie. Uskyldige mennesker, turister, velfærdsarbejdere ja endog børn, sammen med mere direkte involverede personer er ofre for vold og angreb på de mest forskellige måder og mest utænkelige steder.

Angrebet på Twin Towers i New York var vel til en vis grad begyndelsen til en optrapning af de ekstreme fundamentalisters frygtelige angreb, kidnapninger og gidseltagninger. Man slår ikke alene vestlige modstandere ja endog uskyldige ihjel. Man angriber også muslimer, som er under mistanke for at have svigtet islam og derfor bliver regnet for religiøse forrædere.

Ved disse angreb bruger man den mest moderne teknologi og dødelige våben for at fremme århundredegamle muslimske ortodokse læresætninger og primitive livsstilsformer dikteret af den rigoristiske Sharialov.

Det er interessant at lægge mærke til, at fundamentalisme på en måde er modernistisk præget, samtidig med at man kæmper for at komme tilbage til de gamle stier. Man betragter religionen som et udtryk for "Allahs projekt", hvor de hellige skrifter beskæftiger sig ikke alene med religiøse, men også sociale og politiske aspekter, og hvor de trofaste har pligt til at handle i lydighed mod disse.

Fundamentalister fra alle religiøse traditioner beskæftiger sig normalt ikke med humanitære projekter og lægger ikke vægt på gavmildhed, velgørenhed og ydmyghed. Kvinder bliver almindeligvis behandlet som mindreværdige.

Der er tre hovedelementer at tage i betragtning, når man vil vurdere og studere den omkringsiggribende islamske fundamentalisme.

Den er forårsaget af historiske og nutidige begivenheder. Den bliver forsvaret af den muslimske teologi og livsopfattelse. Men bæres af de få personligheder der har "fundamentalistiske gener" i blodet.

1. Islamisk fundamentalisme har en historisk forklaring, der tager udgangspunkt i sammenstødet med modernisme og vestlig indflydelse. Man bruger nutidige hændelser, fortolket som imperialistiske angreb på islam, som en undskyldning for terrorhandlinger. Af og til fokuserer man også på tidligere tiders begivenheder, som f.eks. korstogene og kolonitiden og kræver hævn. Sidst, men ikke mindst, har de danske Muhammedtegninger været brugt som grund til hævnakter.

2. Man retfærdiggør fundamentalismen med teologi og traditioner. "Vi har forladt den gamle og sikre lære og grundlæggernes sti, derfor går vi glip af dens guddommelige velsignelser". Alt - lige fra fredelige gadedemonstrationer til drab og ødelæggelse af ejendom - forsvares ved hjælp af tekster fra Koranen, citater fra Hadith og hændelser i islams historie.

3. Selv om vi kan pege på historiske årsager og et teologisk forsvar, er fundamentalismens virkelige styrke den enkelte persons karaktertræk. Fundamentalisten, i alle religiøse og politiske sammenhænge, er en koleriker, uden humoristisk sans, med vrede og tilfreds med enkle svar på store spørgsmål. Han/hun er af naturen aggressiv og militant. Der er ikke - procentvis - flere fundamentalister blandt muslimer end blandt kristne. Nogle hævder, at måske har omkring 5% af en befolkningsgruppe fundamentalistiske tendenser.

Islams møde med vesten har imidlertid givet individuelle fanatiske muslimer rige mulighed for at give sig til kende. Selvmordsbomber og kidnapninger er de voldsomme midler. De giver megen omtale og er svære at forsvare sig imod. Desuden vil "selvmorderen" opnå øjebikkelig adgang til "sanselige" velsignelser i det muslimske paradis, respektløst af nogle betegnet som "en herliggjort natklub".

Kristne kirker er også udsat for fundamentalistiske og reformivrige bevægelser, som fører til splittelse. »Vi er bedre end jer", vi har "sandheden" er holdninger hos nogle af disse »reformatorer.".

Kirkehistorien beretter om mange gennem tiderne. Der er også skræmmende eksempler i kirkens historie, der viser at lignende afskyelige metoder har været brugt af kristne mod kristne og ikke kristne. Generelt har de dog kun en kort levetid, men dukker op igen i nye forklædninger. Kristne fundamentalister i det 21. århundrede nøjes i almindelighed med at angribe med ord, hvor de muslimske bruger alle mulige former for våben, kidnapning og beslægtede grusomme midler.

Fundamentalisme er et problem for alle religioner. Den islamiske er, imidlertid, meget mere voldelig og derfor mere synlig end andre på grund af de midler, der anvendes.

Alle tilfælde kan analyseres på baggrund af de ovenomtalte tre elementer.

Børge Schantz

Egevej 48, Bjæverskov , er ph.d., tidligere missionær ved Adventkirken og ekstern professor ved Loma Linda University i Californien, USA