En sang til festen

Foto: Tegning: Hjørdis Plato

En sang til festen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Melodivalget til den allerførste festsang var ikke heldigt. Til gengæld er opfindsomheden stadig ikke stor, når der synges ved festlige lejligheder.

Danskerne er et sangglad folk. Det viste sig blandt andet under den tyske besættelse af landet, når mennesker i tusindtal samlede sig til alsang og forenedes i glæde og stolthed over danskheden og de nationale strofer.

 Vi kender det også i nutiden ved fodboldlandsholdets hjemmekampe, hvor der er fugtighed i mange øjne, når 40.000 tilskuere synger med på "Der er et yndigt land."

 Der er også gang i sangstemmerne, når bålene tændes ved midsommerfesten, og der stemmes i med "Midsommervisen", og en sangskriver som Kim Larsen kan få publikum til at synge med både på de nyere tekster og de gamle sange som "Jeg ved en lærkerede" og "Tak for gode som for onde år", den sidst nævnte på den meget sangbare melodi, som blev genbrugt i tv-serien "Matador" i en sølvbryllupssang til Maude og Hans Christian Varnæs.

Det er ikke alene ved sølvbryllupper, men også ved fødselsdage, jubilæer, svendegilder, barnedåb, konfirmation og andre festlige stunder, at mere eller mindre, men altid velmenende, kvikke hoveder genbruger gamle kendte melodier, når der skal sættes ord på en sang. Såvel til håbefulde konfirmander, mosters runde fødselsdag eller det lykkelige brudepar er der i teksten tradition for ønsker om solskin og evig lykke.

 

"Kan du ikke skrive en sang til brudeparret?" Spørgsmålet lød fra min mor, da min storebror skulle giftes, og jeg, der var en snes år gammel, fattede pennen og skrev en sang, som vakte en del forbavselse, måske ikke så meget på grund af teksten, som sandt at sige ikke var begavet med den højere poesi, men på grund af melodien. Det er med nogen rødmen i kinderne, jeg tænker tilbage på, at jeg valgte melodien "I en sal på hospitalet", som jo ikke hører til blandt det muntre repertoire.

Jeg havde frekventeret handelsskolen i min læretid og var ganske ferm til at håndtere en skrivemaskine, men jeg erindrer, at det var slidsomt og tidrøvende at renskrive de mange sange til bryllupsfesten. Ved hjælp af carbonpapir blev det til tre eksemplarer, hver gang jeg satte papir i maskinen, men det krævede et godt syn hos festens deltagere at følge med i teksten på en noget utydelig kopi.

Al begyndelse kan være svær, men denne første sang tog ikke modet fra mig, og inden længe rygtedes det i familien og hos venner og bekendte, at jeg muligvis var i stand til at levere en nogenlunde acceptabel festsang, og da øvelse kan forbedre mange resultater, gik det efterhånden slag i slag.

Jeg brugte en ældgammel skrivemaskine, når en sang skulle renskrives, og jeg anskaffede mig en brugt duplikator og var dermed i stand til at mangfoldiggøre produktet. I mange år var jeg fast i troen på, at en elektrisk skrivemaskine ikke skulle inddrages i sangskrivningen.

Den holdning led skibbrud, da det mange år efter viste sig, at det ikke længere var muligt at købe en ny såkaldt manuel skrivemaskine, og det var med ærgrelse og megen ængstelse, jeg anskaffe mig en elektrisk af slagsen.

 

Inden længe måtte jeg erkende, at jeg havde båret på en unødig bekymring. I løbet af kort tid blev jeg en rutineret bruger af maskinen, som skrev pænere og mere ensartet end den manuelle maskine, og nu kunne jeg kassere det flydende rettemiddel, som tidligere var en uundværlig hjælp, når sangene skulle renskrives.

Men hvor længe var Adam i paradis? Computeren holdt sit indtog i erhvervslivet og i mange hjem, og behjertede mennesker begyndte at undre sig over, at jeg ikke fulgte med tiden og anskaffede mig en pc.

Jeg nægtede hårdnakket at skrotte mit gode elektriske hjælpemiddel, men jeg blev indhentet af den elektroniske tidsalders hastige fremmarch, og en dag opdagede jeg - noget forskrækket - at det var svært at finde en ny elektrisk skrivemaskine, og så lod jeg mig overtale til køb af computer og printer.

 

Ærligt - og noget beskæmmet - må jeg erkende, at det er noget af det bedste, jeg nogen sinde har investeret i. Nu skulle jeg ikke længere sætte papir i maskinen for at omskrive en sang, som var mindre heldigt udført. Ved computeren kunne jeg gå ind og fjerne et vers, føje et nyt til, og sidst men ikke mindst kunne jeg gemme teksten i systemet.

Enten det drejer sig om sangen til den runde fødselsdag, til jubilaren eller til den håbefulde konfirmand kan teksten leveres med pynt, der passer til lejligheden.

Det er blevet en overkommelig sag at at sende og modtage e-mail, og denne kronik er naturligvis sendt til avisen som e-mail.

Arbejdsredskaberne har således ændret sig betydeligt med stor lettelse og glæde til følge. Til gengæld har selve sangskrivningen ikke forandret sig meget i de mange år, der er gået, siden jeg skrev den mindeværdige sang til min brors bryllup.

Det er de samme melodier, der holder skansen, som for eksempel "Fra Engeland til Skotland", "Jeg en gård mig bygge vil", "I skoven skulle være gilde", "I en kælder sort som kul" og andre af samme skuffe.

Selv om jeg som andre sangskrivere har mange andre melodier i repertoiret, har det vist sig vanskeligt at ændre traditionen med brug af de gamle og godt slidte melodier, og det kan sagtens medføre nogen forskrækkelse, når jeg foreslår "Den danske sang er en ung blond pige", "Nu er det længe siden" eller "Danmark nu blunder den lyse nat."

Komponisterne Carl Nielsen og Aksel Agerby har hver især haft en heldig hånd, da de skrev melodierne til henholdsvis "Jens Vejmand" og "Jeg er havren", for sjældent er melodier blevet brugt - og misbrugt - som i disse tilfælde. Der er skrevet tusinder og atter tusinder af festsange på disse velkendte strofer, som er meget smukke, men som i festlige stunder virker noget nedslidte.

 

Det kan gå så galt, at der er 10 - 12 sange til samme fest, og at flere af dem er på samme melodi. Hensigten er god nok, men fornøjelsen til at overse, når tre sange er på melodien "I en kælder sort som kul", og da der er folk, som mener, at den længste sang er den bedste, er det ikke ualmindeligt, at sovsen bliver kold, mens festens deltagere kæmper sig igennem de mange sange.

Der kan opstå betydelig nervøsitet ved en bryllupsfest, fordi der skal synges alt for meget og holdes alt for mange taler, således at det næsten bliver midnat, inden der kan danses brudevals.

Når konfirmationerne finder sted, er en sang til festen ikke til at komme udenom. Forældre, bedsteforældre, mostre og onkler og andre velmenende deltagere sætter pris på at hylde de håbefulde unge mennesker i en sang, og personligt har jeg ikke tal på, hvor mange "guldklumper", læs: konfirmander, som har fået barndomstiden beskrevet ned i de mindste detaljer, og det vækker ikke begejstring hos de unge, når det noteres, hvordan de teede sig, når de sad på potte.

 

Der er ikke meget nyt under Solen, når det gælder en sang til festen, men jeg nægter, bedre sent end aldrig, at bruge melodien "I en sal på hospitalet". Det kan trods alt blive for sørgeligt

Erling Wolff

Spangsvej 126 C, Villestofte, Odense NV

En sang til festen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce