En løsning på CO2-problemet


En løsning på CO2-problemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brint kan levere økonomisk og ikke-forurenende brændstof til biler samt gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Det kan ske i løbet af fem år

Statsminister Anders Fogh Rasmussen indledte til min store glæde sin nytårstale med at fortælle om brintteknologi, og han omtalte teknologien som én af fremtidens store muligheder på energiområdet. Anders Fogh havde besøgt DTU, hvor nogle studerende i 2006 for andet år i træk vandt verdensmesterskabet for økonomikørsel. Det gjorde de med en brændselscelle-drevet bil, der kan køre 850 km på én liter biobrændstof. Elektrolysen til brint kan nemlig drives af metanol.

Udstødningen fra en brændselscelle-bil er 100 pct. ren vanddamp, der i stedet for at forurene viser sig at have en gavnlig indvirkning på miljøet. Derfor ville det være genialt at sætte brændselsceller ind i transportsektoren, men de store bilproducenter er foreløbig ikke interesserede, fordi det betyder, at de skulle investere mange millioner i at omlægge hele produktionen.

Med de nuværende benzinpriser burde EU have politisk vilje til at se på mulighederne på det område. Truck-industrien har en åbenlys interesse i at finde løsninger, der ikke forurener og som kan spare på de skyhøje oliepriser. Derfor vil den sandsynligvis udnytte teknologien først.

Men brint kan meget andet end levere økonomisk, ikke-forurenende brændstof til biler. Brintteknologien kan faktisk udligne alle miljøbelastninger og gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer på fem år, hvis vi omlagde hele vores energiforsyning til brintsamfund.

Der er oven i købet den store gevinst, at forbrugerne med tiden vil få væsentligt lavere energipriser, og at Danmark kan gøre sig fri af energiimport. Vi har alle mulighederne i Danmark, hvor befolkningen er utroligt positiv over for alternativ energi og tilsyneladende vedkender sig et personligt ansvar for miljøet.

Det ser ud til, at politikerne over en bred kam har forstået budskabet. Der er ikke bare stemmer i at tænke miljø, det er også bydende nødvendigt.

Dansk industri med bl.a. Danfoss og IRD Fuel Cell Technology i Svendborg er sammen med Energistyrelsen blevet enige om at udvikle og demonstrere små mikrokraftværk, der kan afløse oliefyret i private villaer, samt udvikle alle de komponenter, der skal til, for at indlede en egentlig serieproduktion.

Under valgkampen i november, var Connie Hedegaard på besøg hor IRD Fuel Cell Technology i Svendborg, hvor hun overværede en demonstration af det første færdigproducerede mikrokraftværk.

Det mest interessante for os forbrugere er, at brændselscelle-mikrokraftværket, ikke bare kan afløse oliefyret (som det i øvrigt fysisk ligner), det kan også levere strøm til en almindelig villa. Og det kan tilpasses til at have kapacitet til en større beboelsesblok.

Mikrokraftværket kan justeres, så det kan yde mere varme end strøm. På kolde dage. Idéen er, at husstanden under spidsbelastninger skal kunne supplere strømforbruget med strøm fra det centrale elværk (som f.eks. laver strøm af vindenergi.) Til gengæld kan husstanden levere strøm tilbage til elværket, når det f.eks. er mildere i vejret eller blæser mindre.

Målet med demonstrationsanlæggene på bl.a. Als, Lolland og Utsira er at udbrede kendskabet til brintsamfundet og det gavnlige samspil mellem de vedvarende energikilder, brændselsceller og biobrændsel. I to år har et forsøg på Utsira (lille forblæst norsk ø) med to vindmøller suppleret af et kraftvarmeværk drevet på brint-brændselsceller leveret varme og strøm til 10 husstande. Det kører allerede så godt, at man nu har vedtaget at fortsætte forsøget.

Problemet med vindenergi er ikke, når det blæser, men de gange, da det ikke blæser. Så er man nødt til at have et alternativ. Og et andet problem med vindenergien er paradoksalt nok, at vi i øjeblikket betaler for at komme af med energien, når det blæser meget.

Men i stedet kan man ved at knytte vindenergien til brintelektrolysen lagre brinten og bruge den energibærende brint til at producere varme og el med brændselscellerne, når det er vindstille. Fordelen ved at bruge brint er, at den er billig at fremstille, nem at lagre og let at transportere.

Det, der er lykkedes i det små på Utsira, kan realiseres i større målestok, sål hele Danmarks energiforsyning kommer fra vedvarende energikilder kombineret med etanol eller metanol, brint og brændselsceller.

Danmark har som bekendt en stor vindmøllepark, førende teknologi inden for solcelleenergi og et i særklasse veludbygget naturgasnet, der oven i købet de allerfleste steder er brint kompatibelt.

Brændselscellerne er nemlig så genialt indrettet at de kan køre på naturgas, indtil der er brint i rørene, blot der sættes en reformer foran cellen.

På Als, hvor der netop er et veludbygget naturgasnet, er der opstillet et demonstrationsanlæg, som forbinder naturgas og brændselsceller med udnyttelse af den rene CO2 i et lukket system i drivhuse. Hvis man brænder naturgas af i et almindeligt fyr, ryger CO2 bare ud i atmosfæren. Hvis man derimod brænder naturgas af i et brændselscelle-fyr, kan CO2-udslippet udnyttes i et lukket system. CO2 fra afbrænding af naturgas kommer fra brændselscelle-fyret ud i ren form, og den kan med fordel bruges af f.eks. tomatgartnere, der i dag bruger rigtig mange penge på CO2 til drivhusplanter.

I Nakskov er der opstillet et demonstrationsanlæg baseret på vindenergi og brændselsceller ligesom på Utsira. Demonstrationsanlægget i Nakskov kan i sidste fase producere varme og strøm til 100 husstande.

Hvis Danmark "satsede hele butikken" på at skabe et brintsamfund svarende til demonstrationsanlæggene, kunne det ifølge teknologi- og udviklingsansvarlig og stifter af IRD Fuel Cell Technology i Svendborg, ph.d. Jørgen Lunds­gaard, gøres på fem år. Det er den tid, han anslår, der vil gå med installering og omlægning, men den gode og overraskende nyhed er, at på fem år kunne vi opnå uafhængighed af fossile brændstoffer og undgå udledning af CO2.

Det er så god en nyhed, at det er vanskeligt at forstå, hvis Danmark ikke griber idéen og går hele vejen som demonstrationsland. Med den enorme udvikling i den globale økonomi, især i de store lande Kina og Indien, er der brug for hurtig handling i forhold til verdens ressourcer, miljø og klima, men også i forhold til at sikre Danmark indtægter fra teknologi og knowhow.

En af stenene på vejen er loven om, at brændstof lavet af fødevarer skal belægges med afgift. Og både raps, sukkerroer og hørfrø kommer under den regel. Det virker helt forkert, at de iværksættere herhjemme, der allerede er i gang med biobrændsel-produktion, er nødt til at køre den til udlandet.

Der fyres i øjeblikket masser af halm af, fordi det via EU-tilskud er muligt at producere korn billigt. Men udnyttelsesgraden ville være langt højere, hvis halmen i stedet blev omdannet til ethanol. Halmen alene kunne dække 25 pct. af brændstofbehovet i Danmarks transportsektor.

Der er naturligvis en indlysende interessekonflikt i forhold til skatte- og afgiftssiden, hvis vi går helt bort fra fossile brændstoffer. Og der skal investeres mange penge. Men spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være med at satse målrettet på at komme først og bane vejen for brintsamfundet og den optimale udnyttelse af de vedvarende energikilder? Det handler ikke kun om, at vi kan løse miljøproblemerne, men også om at skabe eksportartikler og arbejdspladser i fremtiden.

Der er altså gevinst, som Jørgen Lundsgaard så poetisk udtrykker det, for både islandsk sweater og slips. Vi har i Danmark den højteknologi og de ressourcer, der skal til for at skabe brintsamfundet og demonstrere det for resten af verden.

Vi skal bare have mod og vilje til at gøre det.

METTE MARIE HANSEN

Nørreskovvej 20, Svendborg

En løsning på CO2-problemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce