En borg, en by og dens vand


En borg, en by og dens vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der kan ikke graves brønde i Nyborg, så vand måtte hentes udefra, da byen opstod omkring borgen for 800 år siden

Vindinge Å deler sig i to løb. Hovedstrømmen slynger sig ned gennem Vindinge By og udmunder i Holckenhavn Fjord. Sideløbet går gennem Hjulby Sø og fortsætter som Ladegårds Å ned til Nyborg.

Når du går eller cykler ad Ladegårdsvej, kan du gøre ophold på den kønne kampestensbro fra 1834. Se åen under broen, se op og ned ad dalen. Der er ikke brede enge omkring Ladegårdsåen. Den løber på bunden af en smal tunneldal fra istiden.

For mange år siden var Ladegårdsåen en bæk. Hjulby Sø havde sit afløb mod vest - ud i Vindinge Å. Men nogen satte sig for at vende strømmen. De lagde en slusedæmning over Vindinge Å ved Kullerup, så vandstanden blev så høj, at der kunne løbe vand fra åen til søen, og de uddybede tunneldalen og fjernede en spærrende jordbanke fra dens bund, så vandet kunne strømme fra søen ned mod Nyborg. Hvem? Hvornår?

En ny borg blev bygget omkring år 1200, og en ny by opstod ved borgen. Byen manglede vand. Der kan ikke graves brønde i Nyborg. Preben Hahn-Thomsen fortæller i sin bog Nyborg i 800 år om den etablerede vandstrøm fra Vindinge Å gennem Hjulby Sø til Nyborg. "Resultatet var, at man fik drikkevand til byen, vand til slotsmøllens underfaldshjul, og endda var der nok til bestandigt at holde gravene om borgen vandfyldte.

Ladegårdsåens udmunding i fjorden var spærret med en lav dæmning. Det opstemmede vand dannede Ladegård Sø, som strakte sig ind til borgen og gav vand til borgen og byen og møllen.

Vi vil bevæge os frem til vor egen tid og bevæge os fra Nyborg Slot ud gennem poternen, som er en udfaldsport gennem volden.

Medfølgende småbørn fornemmer straks, at der er herlige lydforhold mellem poternens murværk og trægulv, så de opløfter deres røst og tramper lystigt af sted. Vi kommer ud under åben himmel og har den brede voldgrav, Kamgraven, foran os. Hvis det er vinter, og graven er dækket af is, kan vi se ænderne flokkes ovre ved en isfri vandflade ved den modsatte bred, hvor vandet strømmer ind fra Ladegårdssøen - det vand, der kommer fra Vindinge Å og Hjulby Sø.

Vi kan ikke se herfra, at Kamgravens vand er stemmet op af to vejdæmninger. Den ene er Kongens Bastionsvej, den anden er den lille vej fra Døveskolen op til voldspilscenen. Kamgravens vand kan kun komme én vej ud. En kanal fører vandet ind under poternens gulv - ind i Slotssøen.

Vi går tilbage gennem poternen og hen ad stien mod Torvet. Under broen ser vi søens vand strømme ad Slotsgraven hen omkring bibliotekshalvøen og så i modsat retning i Møllegraven langs Slotsgade, forbi Torvet og ind gennem Slotsmøllen. Møllen maler ikke mere, men vandet har endnu sit fald på tre meter, og vi kan gå om i Nørrevoldgade og se det strømme fra møllen ud i voldgraven.

Vi vil slutte vandringen her og følge vandstrømmen videre på et bykort. Nørrevold og Østervold blev fjernet få år efter fæstningens nedlæggelse i 1869, men Nørrevoldgade og Østervoldgade har vi endnu, og vi har hele voldgravssystemet, så det er let at følge vandets vej hen til Nyborg Private Realskole og Borgerforeningens Hus og derfra hen til Hotel Villa Gulle, hvor voldgraven ender, og vandet forsvinder under Havnegade og løber ud i havnen.

I 1995 udkom på Nyborg Lokalhistoriske Forlag bogen Vor Kongelige Fæstning Nyborg af Bjørn Westerbeek Dahl, en flot bog, en grundig bog.

Middelalderens Nyborg afgrænsedes mod øst af Byens Grav = Byens Rende = Skidtgraven = Skidtrenden = Rosenbækken. Den løb fra Svanedammen ad den linje, der nu udgøres af Skolegade og Skippergade. I vor tid kan vi gå ad Skidtgraven (den er ren og tør) fra Adelgade til Korsgade. Der siges at være rester af en bymur langs den. Den udmundede i den nu opfyldte del af fjorden, hvor Dronningensvej går.

Da det blev moderne at opføre jordvolde foran fæstninger, byggede Christian den Tredje Nørrevold og Østervold og den korte forbindelsesvold mellem dem. Inden for voldene opstod Nyenstad lidt efter lidt. Christian den Tredje planlagde volde omkring hele Nyborg, men det blev Frederik den Tredje, der 100 år senere fuldførte arbejdet.

Allerede i Christian den Tredjes tid blev Ladegårdssøens vandspejl hævet, så vandet fik et fald på tre meter over den nye slotsmølles overfaldshjul.

Frederik den Tredjes fæstningsbyggere tømte Ladegårdssøen for vand, da de skulle bygge en vold og en vejdæmning tværs over den. De spærrede for vandet fra Hjulby Sø og åbnede dæmningen under Svendborgvejen (nu Kongens Bastionsvej). Den nye vold og den nye vejdæmning tværs over Ladegårdssøen delte denne i tre: 1) Slotssøen inden for volden, 2) Kamgraven mellem volden og dæmningen, 3) den nuværende Ladegårdssø.

Svendborgvejen blev ikke åbnet igen. På dens sted byggede man Kammen med Den Hvide Jomfru.

Kamgraven fik fæstningsbyggerne næsten foræret, men det må have været et kolossalt arbejde at grave Sygehusgraven, da der vel ikke var en naturlig fordybning i terrænet her.

Fra Henning Henningsens bog Nyborg da voldene stod vil jeg citere: "Fra Møllegraven blev byens drikkevand uden spor af filtrering ledet ind i vandrenderne, hvis indløb lå under vandspejlet i Slotsgade. Renderne var almindelige træstammer, købt i Sverige; de blev udboret med et fire tommers bor og lagt ned i ca. en alens dybde. Rørene blev forenet til en sammenhængende ledning ved jernbøsninger... De fire hovedrender gik gennem Kongegade, gennem Mellemgade, gennem Nørregade og over Torvet. De tre første havde jævnt fald mod "Skidtgraven", hvor de udmundede, så der var stadigt løb i rørene. Det var et voldsomt vandspild, men anderledes kunne det ikke gøres. Fra disse hovedledninger gik der stikledninger ind på grundstykkerne, hvor vandet opsamledes i kummer; ved pumper i gården kunne det så tappes".

Vandet fra Ladegårdsåen var rent og klart. Men kreaturer og heste drak vand af Slotssøen, hvilket havde sin virkning på vandets renhed og klarhed. Henningsen skriver: "Sommeren 1852 klages der i avisen over, at der i Kamgraven ved Kammen lå en stor død hund, der var gået i forrådnelse..." Han skriver også: " ... ofte kom der myggelarver, igler, haletudser, regnorme eller ål op i pumpevandet - for ikke at tale om andemad og forrådnende plantedele, men det tog man ikke så højtideligt." Han taler også om latringruber i betænkelig nærhed af vandrenderne.

I 1870-erne og 1880-erne fik Nyborg kloakanlæg, offentlig renovation og vandværk.

Læserne kan bebrejde ophavsmanden til denne kronik, at han knap hæver blikket op over vandskorpen. Han taler ikke om bastioner og kurtiner - og ikke et ord om kanoner. Egentlig skulle han ikke have lov til at skrive om fæstninger, for han er indædt antimilitarist.

Må jeg være her? Voldgravens ænder og blishøns og svaner med deres ællinger og kyllinger og unger interesserer sig heller ikke for det militære, de lever her bare. Skarven, som jeg så sluge en stor fisk, interesserer sig næppe heller for Vor Kongelige Fæstning Nyborg, den skal bare have sin fisk. Åkanderne og de øvrige vandplanter interesserer sig nok ikke for noget som helst, men de har vist deres evne til at tage et område i besiddelse, som ikke er skabt for deres skyld.

Jeg har i 20 år vandret på Nyborgs volde og langs grave og vandløb og på broer og trapper - og på steder, hvor der burde have været trapper. Jeg holder meget af dette menneskeskabte område med dets natur.

Eigil Veggerby Lausten

Falen 69, Odense C

En borg, en by og dens vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce