EU, kirker og politik


EU, kirker og politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med EU's nye traktat får kirker og trossamfund en selvstændig åben dør ind i EU-systemet. Nu skal det diskuteres, hvordan danske EU-parlamentarikere kommer derind

På lørdag kalder Fyens Stift til samtaledag om kirkerne og Europa. Tanken er ifølge indbydelsen at betragte det politiske Europa fra en kirkelig synsvinkel og se, hvad den danske folkekirke har at bidrage med i en europæisk sammenhæng. Hér drages virkelig nytte af, at Fyn har sit eget medlem af Europaparlamentet.

Fokus er på forholdet mellem kirker og politik. Det er måske værd forinden at gøre sig reglerne for diskussionen klart, sådan som de ser ud i den reformtraktat, der blev vedtaget i udkast på et ekstraordinært topmøde i Lissabon midt i efterårsferien. Det drejer sig om "Gud i forfatningen" og meget mere. I denne kronik vil jeg skitsere, hvordan Reformtraktaten taler om religion.

Reformtraktaten ændrer de to eksisterende traktater, der udgør EU's retsgrundlag. Samtidig gør den Chartret om grundlæggende rettigheder juridisk gyldig på samme niveau som de to traktater. Vi skal altså - forudsat Reformtraktaten gennemføres - fremtidig have tre traktater: EU-traktaten (Traktaten om Den Europæiske Union), EUF-traktaten (traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde) og Chartret, der er en sammenskrivning af gældende internationale retskilder, især fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Alle tre traktater indledes med en præambel.

Den første præambel indledes på følgende måde: "Hendes majestæt Danmarks Dronning (og de øvrige statsoverhoveder), som er besluttet på at markere en ny fase i den europæiske integrationsproces, der blev indledt med oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber; som har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten...(etc)".

Hele diskussionen om Gud i præamblen er landet her. Den religiøse arv står som inspiration for integrationsprocessen og som en af kilderne til grundlæggende værdier som individets ukrænkelige rettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstat.

Det er slået fast, at inspirationen kan komme fra alle religioner, ikke alene fra kristendom og jødedom. Men det er samtidig slået fast, hvilke religiøst inspirerede værdier man vil vedkende sig. Og man vil ikke vedkende sig religiøse inspirationer, der går på tværs af demokrati og ligestilling.

I selve teksten (art. 2 EU) uddybes værdierne: rettigheder for personer, der tilhører mindretal, ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem mænd og kvinder. Alt er gjort for på den ene side at vedkende sig sit religiøse og kulturelle fundament, men også på den anden side at sikre, at religionerne ikke kan dæmme op for et pluralistisk samfunds tolerance.

Ikke-forskelsbehandling er et hovedtema i traktaten om EU's Funktionsmåde: "Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering" fastslår denne traktat (artikel 10). I alle sine aktiviteter.

EU'S aktiviteter er eksempelvis arbejdsmarkedet, turisme, kulturområdet, transport og forbrugerbeskyttelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, fælles handelspolitik mv.

Overalt er det i EU's arbejde på disse områder forbudt at forskelsbehandle pga. bl.a. religion eller tro - ligesom det er forbudt at lade religiøs stillingtagen føre til forskelsbehandling mellem mennesker af forskelligt køn, race eller seksuel opfattelse.

Forbud mod forskelsbehandling kan føre to veje. Man kan forsøge at gøre religion usynlig, som nogle lande har tendens til. Eller man kan erkende, at der er religion derude, men samtidig undlade at lægge vægt på menneskers religiøse opfattelse uden for de områder, hvor det er relevant. Det har tidligere været den danske vej, anslået allerede i grundlovens § 70.

Det vil selvsagt fortsat være relevant og dermed lovligt at forskelsbehandle på grund af religion i nogle sammenhænge. På det religiøse arbejdsmarked - i folkekirken såvel som i andre kirker og trossamfund - må man godt lægge vægt på, at medarbejderne selv står inde for den religion, de skal repræsentere. Der er dog forskel på, hvor klare krav man kan stille til en biskop over for f.eks. en regnskabsmedarbejder.

Man skal imidlertid lægge mærke til, at forbudet mod forskelsbehandling ikke er begrænset til arbejdsmarkedspolitikker. EU skal bekæmpe religiøs forskelsbehandling på alle de områder, hvor EU selv har kompetence. Enhver med en vis fornemmelse af, at der i hvert fald er forskelsbehandling mellem folkekirken og de øvrige kirker og trossamfund i Danmark, må flytte sig lidt uroligt på sædet her. Betyder det, at EU kan ændre folkekirkeordningen?

Den uro for egen kirkeordning er der mange flere end danskerne, der har. Vi har i Europa mange forskellige nationale modeller for forholdet mellem staten, flertalskirken og mindretalskirker og trossamfund.

Der er ingen tvivl om, at nationalkirkemodellerne ikke må virke diskriminerende i sig selv. Men i forhold til EU må for det første nævnes, at religionspolitik som sådan ikke er nævnt i kataloget over, hvad EU må arbejde med.

Derudover slår reformtraktaten direkte fast (EUF-traktaten art. 15 b), at "Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning".

Denne bestemmelse burde have været inde i traktatgrundlaget allerede, da reglerne om forbud mod religiøst betinget forskelsbehandling kom ind i Amsterdamtraktaten i 1996. Dengang kom de kun ind i en erklæring. Bestemmelsen er derfor ikke juridisk helt på niveau med forbudet mod forskelsbehandling.

Når det forbud nu udvides til at gælde alle unionens politikområder, er det absolut sikrest, at art. 15b kommer med ind i traktaten. I hvert fald hvis man fortsat ønsker at holde de nationale religionsretlige modeller uden for EU's blik. Og det ønsker alle medlemsstater. Ikke blot Danmark og England og Frankrig og Polen og Grækenland og .......

Ikke indblandings-politikken gælder også for "den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning". Her tænkes på teosofiske foreninger mv., som vi i Danmark ikke er helt så vant til at regne med i klubben af tros- og livssynsorganisationer. Det gør man i EU.

Religiøse værdier, der fører til frihed, solidaritet, retsstat, lighed etc, er inspirerende. Ikke andre. Kirkerne og trossamfundene har dermed indgået en pagt med EU. En form for anerkendelse af det sekulære overnationale retssamfunds politiske magt.

Den anden side af pagten er kirkernes idealer om fortsat at inspirere samfundsudviklingen. Ude i Europa opfattes det som en kristenpligt at stille sin religiøst-etiske refleksion til rådighed for almenvellet. Også selv om den politiske magt skulle være misfornøjet med, hvad den får at høre.

For at undgå, at stormagten EU bliver så misfornøjet, at den søger at stække eventuelle kritiske røster, giver traktaterne EU's institutioner pligt til at høre på kirker og trossamfund: "Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag" (TEUF art. 15 b (3)).

Reformtraktaten slår fast, at EU bygger på repræsentativt demokrati. Men det slås også fast, at borgerne skal kunne deltage, ikke mindst gennem civilsamfundets organisationer. Hertil kommer, at kirker og trossamfund får en selvstændig åben dør ind i hele EU-systemet. Den regel står fast, uanset hvad folkekirke-danskere mener.

Det spørgsmål, som skal diskuteres på seminaret den 10. november, er, hvordan EU-parlamentarikere, der ønsker at høre folkekirke-danske synspunkter som én af de mange stemmer i koret, skal få adgang til det.

Lisbet Christoffersen

Nørrevoldgade 25A, København K, er ph.d.
Lisbet Christoffersen.
Lisbet Christoffersen.

EU, kirker og politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce