Dialog er bedre end tørklæder


Dialog er bedre end tørklæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om man vil bære tørklæde eller ej er op til den enkelte at bestemme. Men man skal være klar over, at valget har konsekvenser.

At acceptere tørklæder kan være et udtryk for tolerance og accept af vores forskellighed, hvilket i princippet er godt. Men det er ikke ensbetydende med, at der så automatisk sker en bedre integration.

I den sammenhæng er det nødvendigt med en åben dialog for at holdninger kan bearbejdes og integrationen kan forbedres. Uforbeholden accept er ikke nødvendigvis altid det bedste, det kan være gavnligt af og til at stille spørgsmålstegn ved det etablerede.

På Grundlovsdagen deltog jeg i et grundlovsmøde i Lillemølle i Refsvindinge på Fyn. Her blev jeg virkelig glad over at se en gruppe af indvandrerkvinder med tørklæde som demonstrerede for deres ret til at bære tørklæde.

Men desværre viste det sig, at det den dag var en dansker, som stod foran dem og fortalte og viste dem, hvad de skulle, og hvad de ikke skulle. Sådan set er der ikke noget galt i det, men det undrer mig, at disse indvandrerkvinder blev pålagt ikke at debattere med nogen, efter anbefaling fra den danske kvinde.

Men det var endnu værre, at disse kvinder smuttede midt i hele arrangementet uden at høre de forskellige taler og uden at snakke, diskutere eller debattere med andre. Det var en skuffelse på et ellers godt initiativ.

Det er netop dialogen, som er et af de vigtige værktøjer til en vellykket integration - at være med i de demokratiske spilleregler ved at debattere og sige sin mening uden at være påvirket af nogen, som de var i denne situation af deres unge, danske kvindelige demonstrationsguide, som iøvrigt ikke selv bar tørklæde.

I Ægypten, hvor jeg er vokset op, er der langt fra tale om et frit valg, når det gælder anvendelse af tørklæde. Det er familiens overhoved eller forsørger, der bestemmer, om kvinder eller de små piger skal gå med tørklæde eller ej.

Nogle gange fornemmer jeg, at pigerne gerne vil gå med tørklædet udelukkende for at glæde deres far, storebror eller andre mandlige voksne i familien. Jeg finder intet frit valg i det - heller ikke i Danmark, da det mere handler om familiens ansigt udadtil, end det handler om pigens frie vilje og hendes muligheder for integration.

Tørklædet signalerer, at den lille pige er godt opdraget og er en god muslim, og denne prestige falder tilbage på familien/faderen, som kan pudse glorien.

Derfor er der ikke den store dialog eller tradition for at diskutere emnet. Jeg har mange gange i min barndom været vidne til, at de små piger i folkeskolerne tager deres tørklæde af, når de skal i byen og skynder sig at tage det på igen, lige inden de kommer hjem, så familien ikke opdager, at de ikke altid har tørklædet på.

I Danmark er denne problematik endnu mere udpræget, da pigerne ofte forsøger at tilpasse sig danske normer, noget deres familie ikke er bevidst om eller accepterer. Pigerne kommer derfor i en kulturel klemme.

Jeg blev selv meget ked af det, da jeg hørte historien, som af og til gentager sig med, at nogle indvandrerpiger er blevet tvunget til at flygte og gå under jorden på grund af, at pigerne er blevet for danske efter familiens smag. Denne problematik har ind i mellem resulteret i overfald og æresdrab. Det har vi desværre været vidne til i en sag fra Næstved for et par år siden.

Det er opsigtsvækkende, at oppositionen i Tyrkiet gennem højesteret, har sejret over regeringen ved igen at indføre forbud mod anvendelse af tørklæde i de tyrkiske universiteter.

Det er faktisk stærkt, at aktuelle forfattere og politikere sydpå forsøger at tage kampen op imod kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling, og det kan inspirere os til at bakke dem op.

Jeg tror ikke, det er den nemmeste opgave, som de påtager sig i de mandsdominerede samfund, og jeg bliver ikke overrasket, hvis disse frontkæmpere - kvinder, eller mænd for den sags skyld, bliver forargede over Danmarks Radios forherligelse af den kvindeundertrykkende konkurrence "Miss Tørklæde 2008".

Det er meget interessant at finde ud af, hvor aldersgrænsen er henne. Hvor gamle skal de små piger være, inden de skal begynde at gå med tørklæde?

Når piger i folkeskolen anvender tørklæde, så placerer de sig selv på en bestemt hylde, hvor de signalerer, at de er anderledes og derfor skal behandles anderledes. Måske er pigerne og deres familier ikke klar over hvilken ulempe i forhold til integrationen, de har givet sig selv, da ingen vil sige det højt.

I april 2008 havde jeg lagt et forslag frem i Svendborg Byråd, som gik ud på at henstille til folkeskolerne om, at man frabad sig anvendelse af hovedtørklædet hos de små indvandrerpiger i folkeskolerne.

Det var bl.a. for at få en dialog i gang med indvandrerfamilier om integration og tørklæde.

Der kom mange forskellige reaktioner på mit forslag. En af de mest  interessante var fra statsminister Anders Fogh Rasmussen, som sagde, at tørklæde i folkeskoler må være en opgave for de enkelte skolebestyrelser at tage stilling til. Han blev bakket op af undervisningsminister Bertel Haarder.

Jeg mener, at begge to svigter både de små piger, skolebestyrelserne og integrationen i Danmark af følgende årsager:

1) Konsekvensen vil blive, at vi får to slags skoler i Danmark. Nogle, der accepterer tørklæder og andre, der ikke gør. Så kan man selv regne ud, hvilke af dem, som bliver mest populære, og hvilke der bliver mest danske.

2) Det er sandelig også et stort ansvar at lægge på skuldrene af den lille skolebestyrelse med 4 eller 5 medlemmer. At de bliver pålagt at beslutte noget så vigtigt og fundamentalt i det danske samfund, og som er grundstenen i en bedre integration er urimeligt.

Efter min mening løber begge herrer fra deres ansvar ved at give bolden videre til skolebestyrelserne.

Hvis vi derimod diskuterer anvendelse af tørklæder hos de voksne kvinder, er jeg tilbøjelig til at sige, at de selv må vælge, hvordan de vil klæde sig.

Men de skal være klar over, at der findes jobs som kræver, at man skal fremstå så neutral som muligt. Derfor kan tørklædet være en barriere, og de kan komme til at afskære sig selv vejen til bestemte jobs. Men det er et personligt valg og en individuel prioritering.

Når direktøren for Danmarks radios programproduktion Mette Boch i et læserindlæg i Fyens Stiftstidende skriver " Og i den sidste ende er det modet til at værne om danske værdier kombineret med nysgerrigheden over for andres valg, der fremmer integrationen", vil jeg sige:

Danmarks Radio har mange muligheder for at spille med og være nysgerrig. Efter min mening har diverse medier og først og fremmest DR en stor og vital rolle i vores samfund. Det er medierne, som fodrer os med de informationer, som de mener, vi skal have, og de er dermed stærke meningsdannere.

Derfor mener jeg, at DR skal være varsom med konkurrencer som "Miss Tørklæde 2008", og jeg vil foreslå Mette Boch, at hun tager på tørklæderejse med mig til Ægypten eller Tyrkiet for at mødes med kvindeforkæmpere for ligestilling - uden tørklæde.

medhat khattab

Bregningevej 38, Svendborg er speciallæge

Mette Boch, direktøren for Danmarks Radios programproduktion, har den 7. juni kommenteret mit læserbrev" Miss Tørklæde 2008" som blev bragt i Fyens Stiftstidende den 3. juni.

Dialog er bedre end tørklæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce