Det svage, stærke og vrede køn


Det svage, stærke og vrede køn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan kan det være at en mand, der får tæv af sin kone, betragtes som en latterlig figur, mens kvinder, der får mandetæv. er et fortvivlet offer? Hvor er ligestillingen?

De fleste, der har haft radioen tændt i sommer, kan genkende en iørefaldende popsang med Sys Bjerre om hendes kæreste, der har 'knaldet Malene', og modtager kontant tilbagebetaling: "Din lejlighed er lidt brændt ned/din Fiat er solgt til skrot". Den nu ret så forhenværende loverboy står ydmyget tilbage, mens tilhøreren kan smile over Bjerres vittige versemål.

'Malene' minder meget om Lily Allens hit 'Smile' med tilhørende video, hvor den engelske sangerinde får hævn over en utro hjertenskjær ved at hyre bøller til at overfalde ham.

Da han søger trøst hos hende bagefter, er der plads i hans lejlighed til at andre bøller kan bryde ind og rasere den, mens Lily selv ser sit snit til at komme afføringsmiddel i eks'ens te, så han midt i sine salte tårer må storme på toilettet, mens hans forhenværende elskerinde sidder og skraldgriner af ham. God sort humor, synes jeg - ligesom mange andre.

I mit baghoved var der dog en lurende fornemmelse af, at der var et eller andet galt. Hvad nu hvis en mandlig sanger i en glad popsang udbredte sig om at tæve sin ekskæreste og ødelægge hendes lejlighed?

Hvorfor er det accepteret at lave sjov med kvinders vold mod mænd? Det er ikke kun Bjerre og Allen der har gjort det, der hersker i det hele taget ganske forskellige spilleregler for mænd og kvinder på dét felt. Tag fx en gennemsnitlig artikel i et dansk kvindeblad om hævn over ekskærester.

En af disse hævnende kvinder berettede frejdigt om at have sparket sin eks i skridtet, så hans testikler flækkede, og han blev steril. En person der uanfægtet fortæller den slags, er tydeligvis stjernepsykopatisk, men det er åbenbart en acceptabel omgangstone, så længe volden er rettet mod mænd.

Danske kvindemedier gør, hvad deres indflydelsesrige udenlandske sidestykker har været skyldige i længe: Forveksler kvindefrigørelse med 'boy-bashing', som efterhånden er obligatorisk i den form for publikationer.

Selvom 90 % af kvindebladsartikler handler om mænd: hvordan man får fat i en, hvordan man beholder ham, hvordan man dyrker fantastisk sex med ham, og hvordan det er OK, hvis man ikke har en (selvom det er underforstået, det slet ikke er OK, men at man er en social amøbe hvis man er single, og nok hellere skal til at tage sig sammen), så er de fleste paradoksalt nok enige om, at mænd er nogle ubrugelige skvat. Der er altid noget i vejen med dem.

De bruger for lidt tid på deres udseende, de bruger for meget (umandigt), de taler for lidt om deres følelser, de taler for meget om dem (umandigt igen - hvornår lukker han røven om sin depression, og reparerer taget, mens han tager mig bestemt på køkkenbordet?). Og ve den mand som udviser fysisk svaghed, hvad enten han har influenza eller ikke kan løfte hjørnesofaen - det er lig med fri licens til hån og foragt.

Hvis vi sammenligner kvindemediers jævnlige harceleren over dårligt klædte mænd med slappe biceps og holdninger med den shitstorm af kritik og beskyldninger om chauvinisme, der hagler ned over de få mænd, som kritiserer kvinder, kan man hurtigt få øje på ulighederne.

Se fx den australske borgmester John Molony, der inviterede grimme kvinder til sin by Mount Isa, fordi de lokale mænd 'ikke er kræsne' - og som nu er gået under jorden, fordi medierne efter hans udsagn efterfølgende har 'flænset' ham.

Molony er, indrømmet, heller ikke helt fra denne planet - men selv hvis det gøres med et glimt i øjet, som fx i den danske hip-hop duo Ufo Yephas nummer 'Op med Håret', er kritikken nådesløs. Nøjagtigt det samme er både tilladt, og i stort omfang forventet, fra kvindelig side.

Det er selvfølgelig en generalisering, der findes godt stof i kvindelivsstilsmedier (i hvert fald i de 10 % der ikke handler om mænd), men tendensen er klar: Det er fuldstændigt socialt acceptabelt for kvinder at diskriminere mod mænd. Det er nærmest forventet at de gør det, og det kan der være mange grunde til.

Før det første skal der ikke sås tvivl om, at kvinder indtil for meget nylig er blevet undertrykt og diskrimineret i vores del af verden, og i den grad stadig bliver det i fjernere egne. For det andet er der stadig lønforskel mellem mænd og kvinder i DK. Der er stadig ligestilling at kæmpe for.

Derfor er det måske en terapeutisk proces, når kvinder sviner mænd til? Det er formentlig også de færreste mænd, som har ladet sig støde af Sys Bjerres eller Lily Allens sange. Men taget som helhed, altså parret med den måde mænd og kvinder portrætteres og omtales forskelligt på i samfundet og i medierne, er tonen efterhånden blevet noget skinger og ganske belastende at være vidne til i længden.

Med hensyn til lønforskelle tjener en mandlig ansat ofte mere end en kvinde i samme stilling i det private erhvervsliv, hvor man selv skal forhandle sin løn. Det kan godt være at erhvervslivets top er domineret af drengemænd, der med fuldt overlæg giver de kvindelige medarbejdere mindre i løn, holder dem uden for indflydelse, og på andre sørgelige måder lever i fortiden.

Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kvinder som helhed diskrimineres på arbejdsmarkedet. De fag der har været betragtet som kvindeområder - fx sygeplejerskerne - har siden 1960'ernes lønkommissioner haltet efter mændene, fordi de blev set som et supplement til familiens indkomst, ikke som en selvstændig indtægt.

De lave lønninger i kvindefagene er således et levn fra fortidige politiske tiltag - men det er altså ikke sådan, at en offentligt ansat mand tjener mere end sin kvindelige kollega med nøjagtigt samme job og anciennitet. Det kan godt være, at det fortrinsvis er mænd der sidder på erhvervslivets topposter, men det er også værd at bemærke, at 90 % af de lavest lønnede job er besat af mænd. Kvinderne ligger altså i midten af indkomstskalaen, mens mændene både er dem der tjener mest og mindst.

Den moderne mands identitetskrise er næsten blevet en kliché. Men klichéer kommer ikke ud af blå luft: De gamle kønsroller er blevet udhulet med ufattelig fart i løbet af de sidste 80-100 år, og der er ingen tvivl om at kvinderne har tilpasset sig de nye tilstande bedst.

De har frigjort sig fra husmoderrollen, og selvom de ikke optager så mange lederposter som mændene, er det i historisk perspektiv godt gået af kvindekønnet som helhed, når man ser på vilkårene for bare 100 år siden. Det må formodes og håbes at de resterende kønsforskelle på højeste beslutningstager- og erhvervslederplan vil fortage sig naturligt med tiden. Men hvor står mændene så i denne udvikling?

Skidt, tilsyneladende. Fx kunne DR 12. august fortælle at landets tre krisecentre for mænd er dybt overbebyrdede og må afvise mange brugere. Kuldsejlede ægteskaber og sociale nedture er blandt de store problemer, mens mænd der udsættes for fysisk vold af deres partner er en så stigmatiseret gruppe (idet en mand som får tæv af sin kone nærmere anses for en komisk figur end et egentligt offer) at de oftest vælger ikke at søge hjælp. Se fx den danske film "Til døden os skiller", der behandlede emnet - som en komedie, hvor Lars Brygmann spiller en håbløst kikset og umandig figur, der nærmest fremstilles som 'selv at være ude om det'.

Hvad med en munter folkekomedie om en kvinde der får tæv og selv er ude om det? Nej vel.

I den kommende årgang på de videregående uddannelser i Danmark er kvinderne i klart overtal. Alligevel har de højtuddannede kvinder stadig svært ved at bryde igennem glasloftet til de helt store positioner i samfundet. Der er altså stadig kvindekamp er kæmpe. Men kan den måske tage ved lære af fx sygeplejerskernes strejke tidligere i år, og blive udkæmpet med lidt mere værdige våben end en strøm af negativisme mod mændene - de ubrugelige skvat?

Som det er nu tager de konstante påmindelser om, hvor lede og ubrugelige mænd er - men at man samtidig er et nul hvis man ikke har en - mange kvinders opmærksomhed fra emner der rent faktisk betyder noget.

Som fx øget indflydelse og et retfærdigt lønniveau.

thomas carlsen

Læssøegade 173, Odense M

Det svage, stærke og vrede køn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce