Det søde liv med en hindbærsnitte


Det søde liv med en hindbærsnitte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er det, der gør en flad, rektangelformet, rimeligt billig kage til en passion for nogle mennesker? Og hvad har tv-guruen Søren Ryge Petersen med den sag at gøre?

I en verden, som uafladeligt kræver vores opmærksomhed, nærvær og stillingtagen, også til ting, som vi - sandheden i ære - ikke altid har megen forstand på, kommer man nemt til at føle sig presset og klemt op i en krog.

For hvad skal vi for eksempel mene om befolkningsgrupper ude omkring i verden, som slår hinanden ihjel på den mest bestialske måde? Hvem er den uskyldige og forfulgte part, og hvem har retten på sin side? Hvem burde vi fordømme og hvem skal vi støtte?

Eller tænk på de mange frygtelige naturkatastrofer, etniske udrensninger, militær oprustning, missiler og bomber, der rammer både skyldige og uskyldige, for ikke at tale om aids, bandekrige, færdselsdrab, tsunamier og orkaner - man kunne blive ved i én uendelighed, og vi forventes at tage stilling til det hele.

Set i det lys virker det naturligvis tåbeligt at gå i gang med et projekt, som det jeg lige nu har planlagt at tage fat på. Et projekt, der handler om hindbærsnitter. Disse flade, glasurovertrukne mørdejskager til 9-10 kroner pr. stk., med indlæg af hindbærsyltetøj, som enhver god, dansk bager har på sit repertoire, om end med vekslende held i skabelsesprocessen.        

Men prøv at betragte det som en afslappende hvilepause i en presset tid, en slags tiltrængt pitstop, som får freden til at sænke sig ved tanken om en lille, fin specialitet, der nok kan fortjene at få et ord med på vejen fra bageren til kaffebordet.

Genfersnitter og Fedtebrød hed de før i tiden, men lad endelig være med at bruge disse betegnelser, hvis bagerjomfruen i butikken tilhører de yngre årgange, for så aner hun ikke, hvad det drejer sig om. Men arbejder hun i en velassorteret forretning, er hun i hvert fald klar over, hvad en hindbærsnitte er for noget.

Personligt har jeg altid syntes godt om denne enkle udgave af en kage, som passer til både kaffe og te, og selv om jeg, af hensyn til kalorieforbruget, ikke er nogen stor eller hyppig kagespiser, så står hindbærsnitten højt på favoritlisten, også fordi den ikke er specielt dyr eller fedende. Især ikke når man sammenligner den med bagerens svulmende flødekager.     

En af mine barndomsveninder har det på samme måde, og i mange år var det sådan, at når jeg kom hjem fra arbejde sidst på dagen og fandt en bagerpose indeholdende en enlig hindbærsnitte i min postkasse, så vidste jeg med sikkerhed, at hun var på familiebesøg i byen og nu signalerede, at hun gerne ville i kontakt med mig på et eller andet tidspunkt.

Det kunne hun naturligvis på forhånd have meddelt pr. telefon eller brev, men det andet var nu hyggeligere og lige så effektivt.

Om sommeren drog hun og jeg undertiden på småudflugter til andre fynske byer og benyttede altid lejligheden til at smage på diverse bagerforretningers udvalg af hindbærsnitter og til at sammenligne priser. Særligt husker jeg sådan en studietur til Faaborg, hvor vi efter mange prøveindkøb sad i solen på en bænk ved havnen og uddelte pæne karakterer til byens bagermestre, selv om glasurlaget på enkelte af kagerne var lige tykt nok efter vores smag.

I vinteren 1992 døde min mand, og den følgende sommer rejste jeg alene til Skagen og lejede i en uges tid et hyggeligt værelse med såkaldt tekøkken hos en privat familie, som boede i bekvem gåafstand fra byens seværdigheder, badestranden og Grenen. I ugens løb nåede jeg at besøge både museer, maleriudstillinger og samtlige de bagerforretninger, som var leveringsdygtige i hindbærsnitter, og det medførte talrige hyggestunder i tekøkkenet og den lille have, som hørte til lejemålet.

På et tidspunkt fortalte et venligt menneske mig, at den siden så berømte og feterede tv-stjerne Søren Ryge Petersen nærede samme passion for hindbærsnitter som jeg. Det havde han en gang afsløret i en kronik i Politiken, hævdede min hjemmelsmand.

Straks tænkte jeg, at den kronik ville jeg minsandten gerne læse, og det var så det. Det var nemlig før, det føltes naturligt at finde alle slags oplysninger på internettet, og faktisk orkede jeg ikke på det tidspunkt at sætte et større detektivarbejde i gang på gammeldags maner, selv ikke for en hindbærsnittes skyld.

Men tilværelsens finurligheder spiller os jo mangt et puds, og en dag for kort tid siden kom jeg til at nævne Søren Ryge og den kronik, jeg altså aldrig havde nået at læse, for et ferierende, hindbærsnittespisende  barnebarn.

"Jamen, den kronik skrev jeg da stil om i sidste skoleår lige før gymnasietiden", lød det fra pigen, som minsandten også var næsten sikker på, at hun havde en kopi liggende gemt et eller andet sted derhjemme på Amager.

Og det havde hun. Få dage senere lå det originale oplæg i min postkasse, og heraf fremgik det også, at Søren Ryge havde genbrugt det, som oprindeligt var en aviskronik, til et kapitel i en bog om stort og småt i tilværelsen. En bog med titlen "Landet og året", der var udgivet som paperback hos Gyldendal i 1990.

"De (hindbærsnitterne) koster fire-fem kroner (tja, det var den gang), og somme tider er de på tilbud i Kvickly. Når de er bedst, er jeg vild med dem. Når de er dårlige, spiser jeg dem alligevel", beretter Søren Ryge fornøjet.

Han føjer til, at i et lidt større perspektiv handler hans lidenskab om en sønderjysk barndom, om en madkultur, der blandt andet indeholdt kage mindst en gang om dagen og i øvrigt bjerge af kager ved festlige lejligheder.

Da han var stor nok til også at drikke kaffe, det vil sige efter konfirmationen, blev han desuden vænnet til, at kaffe og kage er uløseligt forbundne størrelser, og det har givet ham en del problemer siden hen i tilværelsen, indrømmer han. Sagen er, at han også elsker kaffe og drikker mange kopper hver dag, men altid med kage til, for kaffe uden kage er der ikke noget ved, og det er der desværre mange, som ikke forstår, lyder det beklagende.

I øvrigt afslører han, at han på rejser rundt i landet har besøgt talrige bagerforretninger og på den måde har skabt sig et bager-hindbærsnitte-Danmarkskort, og det er godt at have ved hånden, for hvis en bager laver gode hindbærsnitter, så er der stor sandsynlighed for, at brødet, rundstykkerne, wienerbrødet og de øvrige varer også ligger på et højt niveau.

Alt dette har jeg studeret med henrykkelse og en fornemmelse af broderskab, selv om jeg er uenig i visse af artiklens passager. Eksempelvis udtrykker Søren Ryge væmmelse over, at visse bagere hælder "kulørt, afskyeligt krymmel på glasuren. Hvilket er en hån mod den gode hindbærsnitte, som har glasur af flormelis og intet andet."

Hvis jeg en dag træffer Søren Ryge, vil jeg belære ham om, at en beskeden, smal stribe krymmel på tværs hen over midten af snitten (som nota bene er skåret enten som rektangel eller parallellogram), kun er et ekstra plus for både smag og udseende, hvilket jeg hurtigt vil kunne bevise ved en fremvisning hos mine to fortræffelige, lokale leverandører af hindbærsnitter. Praktisk nok bor de begge højst et par hundrede meter fra mig, men i hver sin retning.  

Akkurat som Søren Ryge Petersen har jeg i øvrigt haft planer om selv at bage snitterne, der principielt blot består af mel, bagepulver, smør, sukker, vand, syltetøj og flormelis, og faktisk har jeg forsøgt en enkelt gang, men resultatet var ikke vellykket, og det tror jeg heller ikke, det har været for Søren Ryge.

Men han kan jo så meget andet, og derfor må vi bare acceptere, at bageren skal leve af at bage fantastiske hindbærsnitter, og at vi er sat i verden for at købe og spise dem.

Inge Holm Knudsen er journalist.
Har netto udgivet sine erindringer i bogform -  FOTO: ROBERT WENGLER
Har netto udgivet sine erindringer i bogform - FOTO: ROBERT WENGLER
Foto: © Robert Wengler

Det søde liv med en hindbærsnitte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce