I denne redigerede udgave af velkomsttalen til de nye elever på Odense Fagskole opfordres de til at være til stede her og nu og bruge deres energi på at udvikle de medbragte talenter
Vi lever i en globaliseret verden. Også i 1800-tallet rejste folk væk fra deres hjemegne for at prøve lykken andre steder. De var udvandrere fra vores land og indvandrere eller nybyggere i de nye lande. De flygtede ikke fra krig og forfølgelse, men fra arbejdsløshed og manglende eksistensvilkår i deres eget land. De var ikke flygtninge, der var tvunget af sted, men udvandrere, der tog af sted frivilligt. Udvandringen fra Danmark var stor i slutningen af 1800-tallet og umiddelbart efter Anden Verdenskrig, men er det faktisk også nu. Tallene er næsten de sammen - det glemmer vi bare.

Når du er taget af sted hjemmefra frivilligt for at gå på skole her, er du nybygger i et andet land. I kommer fra mange forskellige "lande" og har besluttet jer for at bo et nyt sted - i et nyt land. I kommer med erfaringer fra andre egne af verden, fra andre skoler og arbejdspladser.

I har forskellige ting med i bagagen, men I møder alle det samme nye land, nemlig Odense Fagskole.

I ved, at skolen ikke er det endegyldige land, I vil komme til at besøge andre lande i uddannelsesverdenen, inden I for alvor vil betragte jer som fastboende.

I vil i begyndelsen holde fast i jeres egne sprog og kulturer, men vil i løbet af de kommende 44 uger blive en mere integreret del af Fagskolekulturen. I vil lære af os og hinanden. I hvert fald hvis I er åbne over for alt det nye - og det plejer man at være, når man har valgt et nyt land.

I ER ikke turister. Turister er på besøg for en kortere periode og er tilskuere. Det kan godt være, turisterne bliver inviteret med til lokale fester, men alle ved, at det hele er for en kort bemærkning.

På Odense Fagskole ved vi også godt, at vores forpligtende samvær ikke varer evigt, men vi lader som om, det gør. Vi bygger i fællesskab et minisamfund op, som skal fungere på godt og ondt i det kommende år.

Der er visse regler på forhånd. Undervisningen er planlagt, og råvarerne købt ind. Vi er en gruppe voksne mennesker, som "bor her". Vi vil gerne have nybyggere - ja vi lever faktisk af det. Men vi har ikke bestemt det hele - I skal være med til at forme jeres nye land.

På en måde er vi en slags indianere, men vi forventer at blive behandlet anderledes af nybyggerne, end indianerne blev det. Vi forventer, at I respekterer os - så skal vi nok give jer plads til at lære og eksperimentere med fag og hinanden.

Det handler om at kende, forstå og udvikle livet på Fagskolen gennem de håndgribelige og livsnære gøremål, som er en del af vores værdigrundlag - og derfra blive klogere på jeres eget liv.

I ER nye her - men I er her også lige nu. Ungdom handler om nutid. Selvfølgelig har I barndommen med og ved, at I skal tænke på fremtiden. Men det er nu, det gælder. Det ved vi godt. Nogle gange er det slet ikke til at vide om torsdagen, hvad man skal lave i weekenden.

Det er en frihed, I har. I skal ikke tænke ret meget på mad og en varm seng at sove i. I er sikret de mest elementære livsfornødenheder - og så får I lov at lære noget. Nybyggere i al almindelighed skal først i gang med at skabe eksistensgrundlaget. Det har I her.

Men I skal være med til at skabe det nye samfund, som vi alle bliver en del af lige om lidt. Det kræver en tilstedeværelse lige nu. Det kan ikke vente 10 minutter, til i aften, i morgen eller næste weekend. Det er nu, det sker! Det er nemlig altid nu.

I Brøndums Encyklopædi står det bl.a. "Nu'et er uendelighedens tidsmåler, vores navlestreng til evigheden og universet. Fra fødsel til død bevæger vi os i en kædereaktion af nu'er, der hver især spalter vores bevidsthed i fortid og fremtid.

Nu betyder liv. At være i live. Alt levende lever nu. Alt hvad der sker, sker nu. Vi lever i nu-tiden, underkastet nu'ets nedtælling til døden. Nu'et er både livets og dødens redskab. I nu'et forenes liv og død og smelter sammen til evighed, nu-oplevelsen kan opstå helt spontant, f.eks. i dyb koncentreret leg, ved selvforglemmende arbejde eller i forelskelsens første paradis. Nu-oplevelsen fremkalder en euforisk tilstand, en slags lykkefølelse."

Nybyggerne skulle også leve i nuet, men de skulle også tænke på fremtiden, hvis de ville blive. Nogle vendte hjem igen efter at have forsøgt lykken i det nye land. Det at være nybygger kræver nemlig hårdt arbejde.

Jeg ved fra samtaler med de fleste af jer, inden I besluttede jer til at blive elever her, at I virkelig vil satse og yde en indsats for at blive gode nybyggere og få meget med jer til de andre uddannelseslande. Men husk, at I ikke skal kæmpe for det daglige brød, men kan bruge energi på at udvikle de talenter, I har med jer.

I disse uger tales der meget om krøllede hjerner, som kreative mennesker er i besiddelse af. Nybyggerne her har i særlig grad kreative talenter, som skal udvikles til gavn for jeres eget fremtidige liv - men også til gavn for verdens.

I Kina uddannes der 20.000 nye designere hvert år - i Danmark kun omkring 500, så vi skal være gode. I de seneste år er der skåret kraftigt ned på antallet af uddannelsespladser på dette område, så I skal virkelig være gode for at komme videre.

Men pas nu alligevel på ikke at løbe for stærkt. Husk at få jer selv med, at arbejde i jeres eget tempo og mål resultaterne med jer selv. I skal jo leve med jer selv hele resten af livet. Og pas på ikke at forsluge jer og få forstoppelse. Det kan nemt ske i et nyt land, hvor alt er åbent og spændende. Men husk, at alle de nye ting skal bundfælde sig, inden I kan bruge dem i jeres egen form og udtryk.

Skolen KAN betragtes som en ø, der er isoleret fra verden. Vi kan blive os selv nok. Det er godt, men det er også en fare. Nogle af jer vil hurtigt synes, I kender det hele og begynder at kede jer. Pas på med det.

Tage Voss, som engang var læge på Ertholmene, fortæller et sted, at han aldrig skaffede sig et totalt overblik over øerne, som han gjorde det i sin barndom, når han kom til et nyt ferieland. Måske i erkendelse af, at en verden, hvor man kender alt, er umulig at leve ret længe i.

Også i eventyrerne spilles på motivet om, at for at få den udkårne, må man alt undtagen én eneste ting, f.eks. ikke åbne den sidste dør, ikke røre guldskrinet og ikke spise æblet fra kundskabens træ, thi for at være lykkelig, skal man altid vide, at man mangler bare ganske lidt.

JEG tror dog også, at man den dag, man synes, man kender det hele, vil opleve, at en ny dør springer op til et eller andet nyt rum - og så kan man begynde forfra på en frisk som nybygger. Vi faste beboere på skolen opdager stadig nye kamre.

Vores skole er kun en lillebitte ø, men den har uendeligt mange uddannelsesrum - i overført betydning. Husk at gemme nogle af dem, så du hele tiden bliver overrasket, og så der er udfordringer for dig som nybygger.

Velkommen til et godt nybyggerår.

Karen Maigaard, Brummers Plads 24, Odense C, er forstander på Odense Fagskole.