Derfor nej til stormoske


Derfor nej til stormoske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Islam er ikke kun en religion, men et politisk og socialt system, og opførelsen af stormoskeer vil føre til yderligere islamisering af samfundet

Under overskriften "Nye detaljer om mosképlaner" (d. 19. oktober), kunne jeg i Fyens Stiftstidende læse, at en muslimsk initiativgruppe, kaldet Familiefonden, har drøftet et moskeprojekt med Odense Kommune.

Planen går ud på at etablere en 4000 kvadratmeter stor moské og en sportshal, hvor muslimske kvinder kan motionere uforstyrret (læs: kønsadskilt) samt en muslimsk friskole.

Er det en klog beslutning at bygge en stormoské i Vollsmose, som allerede har status af parallelsamfund? Det spørgsmål vil jeg besvare med afsæt i Mona Sheikhs kronik "Halvmåne over København" (Jyllands-Posten d. 20.1.08), hvori hun slog til lyd for, at muslimer skal have adgang til at etablere en stormoské i København.

Her følger hendes argumenter, hvor læseren blot kan erstatte København med Odense:

(1) Muslimer skal have de samme rettigheder som alle andre trossamfund, og retten til at bygge en stormoské er grundlovsfæstet.

(2) En anerkendelse af muslimers religionsudøvelse vil føre til a) mere overskud til at bidrage til samfundet, b) øge muslimers følelse af at høre til og være hjemme.

(3) En stormoské i København vil afspejle islam og danskhedens forenelighed ved at fremme danske muslimers udlægninger af islam og dermed kunne blive et samlingssted for danske muslimer, der ikke definerer sig selv som modstandere af Danmark eller demokrati.

(4) Med henvisning til professor ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet Jørgen S. Nielsens vurdering: Det er Europas unge muslimer, der skal iklæde islam de første europæiske klæder: Denne proces kræver et samlingssted, der kan tilvejebringe muligheden for brydninger og udvikling.

(5) Der er god grund til, at det officielle Danmark er fødselshjælper på udviklingsprocessen, sådan at den første stormoské i Danmark ikke bliver bygget med støtte fra Saudi Arabien med deraf følgende risiko for, at der samtidig importeres en rabiat fortolkning af religionen.

Ret overbevisende, ikke? Og dog.

Her kommer modargumentationen:

ad 1) Da der ikke er nogen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, vil jeg fremføre Mogens Rukovs argumentation fra en kommentar i Politiken (d. 21.1.08): Ifølge grundloven er der trosfrihed i Danmark, også for Islam. Men en trosfrihed, der tillader modkulturer som islam, har vi ikke. Grundlovens paragraf om trosfrihed er betinget af, at religionen er af en sådan beskaffenhed, at der 'intet læres, som strider mod sædeligheden og den offentlige orden' (jf. § 67). Hvis der i en moske læres om mistillid til demokratiet, foragt for anderledes troende og homoseksuelle, tilladelse til at slå dem ihjel osv., så kan moskeen ikke komme ind under den betingede religionsfrihed.

ad 2) a) En påstand, som måske-måske ikke er sand, b) Jeg ønsker ikke at øge muslimers følelse af at høre til, hvis forudsætningen er indførelse af i første omgang muslimske skikke og traditioner, i anden omgang elementer af sharia. Det står frit for de muslimer, der ikke føler sig hjemme i det danske samfund, at tage et af følgende steder hen: Egypten, Irak, Saudi Arabien, Yemen, Jordan, Syrien, Libanon, Algeriet, Bahrain, Djibouti, Kuwait, Libyen, Mauretanien, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Somalia, Sudan, Tunesien og De Forenede Arabiske Emirater.

ad 3) Påstanden om forenelighed kan modbevises empirisk, fordi stormoskeer giver anledning til uroligheder over alt i Europa. Finsbury-moskéen i London er ét eksempel, stormoskeen i Malmø et andet. Men også mindre moskéer volder problemer. En politirapport i England viste således, at næsten halvdelen af Storbritanniens ca. 1350 moskeer styres af de samme ideologiske kræfter, som var kilde til Taliban.

At det går så galt hænger ikke mindst sammen med, at muslimerne er splittet på kryds og tværs pga. nationalitet, etnicitet (stammer), klaner og islamiske trosretninger, der overordnet kan være shia eller sunni, men underordnet kan være moderate som mange steder i Tyrkiet, eller dybt rabiate som overalt i Saudi Arabien.

Så vidt jeg ved, findes der i Danmark 19 godkendte islamiske trossamfund, hvilket svarer til et snit på ca. 10.000 mennesker per samfund. Hvis alle 200.000 var aktive udøvere, hvem af de 19 samfund skal så stå som modtager?

På den baggrund må det være et minimum at få svar på følgende spørgsmål:

YHvilken af disse retninger skal stå i spidsen for moskeen? Hvorledes skal den ansvarlige ledelse udpeges? Der findes intet muslimsk fællessekretariat i Danmark.

YHvordan forholder myndighederne sig til, at eksempelvis Ahmadierne og de mange Alevier fra Tyrkiet givetvis vil blive nægtet adgang til en stormoske, fordi de andre muslimer her i landet generelt ikke anerkender dem som "rigtige muslimer".

YHvordan forholder myndighederne sig til kvinder og mænds lige ret til adgang og brug af moskeen?

YHvordan forholder myndighederne sig til homoseksuelles ret til at benytte moskeen?

YHvordan forholder myndighederne sig til nationale spændinger i en stormoske?

YEr det sikkerhedspolitisk ansvarligt at etablere en stormoske, hvor erfaringerne viser, at den risikerer at komme til at fungere som arnested for rabiate kræfter? Hvorledes vil myndighederne forebygge, at imamer her får mulighed for at bibringe unge muslimer en protestidentitet og illoyal holdning overfor demokratiet?

ad 4) Hvis islam skal iklædes europæiske klæder og dermed forenes med et moderne menneskes værdier og det europæiske kvindesyn, så er eneste mulige opskrift leveret af forfatteren Irshad Manji i bogen "Problemet med islam" (2005).

Hun er selv muslim og klar med et bud på en reformation af islam, der forudsætter, at muslimer lægger offermentaliteten på hylden og tager ansvar for eget liv. Styrkelsen af kvinder, viden og frihed er tre nøgleenergier i den proces - en proces, der er snævert sammenhængende med et opgør med Koranen som Guds ord frem for en tekst, der kan fortolkes og tilpasses moderniteten. Dertil behøves ikke en moské. Hvis spisebordet ikke er stort nok, så lej et lokale i et medborgerhus, som vil give alle muligheder for at lade meningerne brydes og dermed skabe udvikling.

ad 5) Argumentet er fuldstændigt ubetaleligt. Fordi Mona Sheikh godt ved, at Saudi Arabien har finansieret i hundredvis af moskeer i Europa med henblik på at udbrede landets statsreligion wahhabismen, så lad os i stedet få finansieret en moske af stat og kommune. Dette er reelt et pressionsforsøg overfor skatteyderne: Betal en stormoské eller find jer i wahhabi-imamer.

Jeg siger nej tak til stormoskeer, fordi islam ikke bare er en religion som kristendom, buddhisme eller hinduisme, men desuden et politisk og socialt system og regelsæt, som gennemsyrer alle dele af hverdagslivet. Denne lovpakke kan man som praktiserende muslim ikke unddrage sig, for en muslim skal leve i overensstemmelse med forskrifterne i Koranen uden kritiske spørgsmålstegn.

Mange muslimer vælger selvfølgelig at være kulturmuslimer, ligesom jeg er kulturkristen, og så går naboskabet fint. Problemet er imidlertid 'bare' lige, at en selvstændigt og kritisk tænkende muslim af fundamentalisterne bliver regnet for vantro og frafalden, hvilket er forbudt iflg. sharia.

I dag truer islamismen, den politiske udgave af islam, den frie verden med 1) Terrorhandlinger, 2) Muslimske parallelsamfund med bandekriminalitet som følge af den destruktive adfærd, som mange muslimske drenge lærer, 3) snigende islamisering af demokratiets institutioner.

ad 1) Få vil udøve terrorisme, men da antallet af muslimer i verden er mindst en milliard, så hjælper det ikke, at andelen af dem måske kun udgør én promille eller mindre. Det bliver stadigvæk til en million.

ad 2 og 3) Konsekvenserne af ghetto/islamisering ser vi i fx Bradford, England, hvor der i dag hersker sharia samt med intifada-optøjerne i de franske forstæder, hvor oprørerne skreg Allah-u-akbar.

Derfor nej til yderligere islamisering i form af stormoskeer.

lone nørgaard

Normasvej 39, Frederiksberg er lektor, cand.mag.

Derfor nej til stormoske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce