Der er så dejligt ude på landet


Der er så dejligt ude på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kropsbevidsthed og moderne kunst bringes sammen i Vitalismen. En kulturbevægelse der finder udtryk i alle kulturens former med sin tro på lys, glæde og gylden fremtid.

Jeg har i mange år ønsket mig en blå sommerjakke, en let lærredssag. Jeg har prøvet at finde den hos forhandleren af arbejdstøj, hvor man normalt finder tøj der er så blåt at det kan gøre helt ondt. Men trods søgen har jeg ikke fundet den helt rigtige farve.

Nu ved jeg hvorfor. Forleden besøgte jeg det nyåbnede kunstmuseum på godset Fuglsang på Sydlolland. I de meget smukke bygninger - tegnet af den internationalt berømte engelske arkitekt Tony Fretton - er der netop åbnet en stor udstilling om emnet Livslyst. Her belyses bevægelsen Vitalismen i dansk kunst i periode 1890 - 1940.

Der midt i udstillingen så - nej, genså - jeg selve den blå jakke. Den fynske maler Peter Hansen er repræsenteret med en række af sine hovedværker, der normalt hænger på museet i Faaborg. Frem for alle andre værker er Pløjemanden vender fra 1900-02 markant og uforglemmelig. I en strålende efterårsbelysning skildres plovkarlen med de lysende brunrøde heste, mens han vender ploven foran en farvemættet skovkant. Og han har jakken på! 

Hvor man ellers på denne tid skildrede bondearbejdet som slidsomt, måske som en udnyttelse af fattigfolk som hos en Henrik Pontoppidan eller Jeppe Aakjær, er det helt anderledes hos Peter Hansen. Her lyser naturen af grøde, og manden glider organisk ind i helheden. 

I den voldsomme drejende bevægelse der præger kompositionen fornemmes (måske) naturens egen cirkelgang i årets rytme. Peter Hansen er (ligesom de andre fynbomalere) en højt skolet kunstner, bevidst om billedets symbolmuligheder.

Billedet lyser af liv, og det er derfor et hovedværk i den såkaldt vitalistiske, livsdyrkende, kunstretning, der tager form i årtierne omkring forrige århundredskifte. Det er en bred bevægelse, der finder udtryk i alle kulturens former: filosofi, digtning, bildende kunst, arkitektur osv. - og ikke mindst i den nye interesse for kroppens sundhed, i gymnastik og i alt det der kan staves med helse-.

Forklaringen på dette nybrud kan findes i samfundets udvikling i årtierne fra ca. 1850. Disse år var præget af vældige ændringer i landet. I kraft af bedre sundhed og den begyndende mekanisering steg befolkningstallet og -overskuddet på landet stærkt. Titusinder udvandrede til Amerika, og mange flere drog ind til byerne, hvor den begyndende industri opsugede en mængde mennesker, som slog sig ned i de nye arbejderkaserner. 

Men også politisk skete der store ting. Det borgerlige demokrati fik magt, arbejderbevægelsen prægede opfattelsen af samfundet som en social kampplads. Den overleverede opfattelse af samfundet som en i grunden harmonisk krop, der nok bestod af forskellige lemmer, men som dog havde fælles mål og kultur, brød sammen. Mange kunstnere opfattede tiden som en dyb krise, hvor alle værdier var truet. I stedet for at deltage i det ydre spektakel, vendte de sig indad, mod sjælens melankolske verden - ræk mig en sprøjte med Buddhas morfin, sagde den store svenske digter Strindberg.

Men så skete der noget.  Det kan iagttages hos digteren Ernesto Dalgas. I hans store roman Lidelsens Vej (skrevet 1898, udgivet 1903) skildres i hovedpersonens forsøg på at forstå sin samtid den nye fortolkning af situationen, der forvandler kulturpessimismen til vitalisme. 

Hvad nu hvis man i stedet for at opfatte tidens tegn som en udlevet civilisations dødskrampe, valgte at opleve dem som en ny tids fødselsveer? Og frem for at hengive sig til nydelsen af sherry og appelsiner (det mest dekadente man kunne forestille sig!) bag de tætte klunkegardiner, slog vinduerne op for lys, glæde og fremtid? Og for sund kropslighed i stedet for brystsvag åndelighed på chaiselongen? 

Den nye tid slår ned som overvældende lysvæld bagved lysvæld. Som i Jakob Knudsens elskede morgensalme, og som i J.F. Willumsens bekendte maleri af de nøgne drenge, der løber ud i de solglitrende bølger.  

I et maleri af Vilhelm Tetens, Aften, 1905, ser man en gruppe nøgne karle der bader i en sø. Deres kroppe er helt blege, de er uvant med sollys udover ansigt og arme, men nu åbner de sig for lyset. For ellers er det især byfolk der drager ud i den nyopdagede natur. Bønderne lever jo midt i den, for dem er den dagligt vilkår. 

Kunstnerne søger sundhed, kræfter og inspiration. Det gælder for eksempel den såkaldte Hellener-gruppe, en række (billede)kunstnere der i en periode slog sig ned på Refsnæs, hvor de i et spartansk liv under primitive former dyrkede sport og malede.

Disse solbilleder findes på Fuglsang-udstillingen, hvor de kommer til deres ret i de lyse udstillingslokaler. Sol og nøgenhed, natur og kropskultur - og seksualitet. 

En af tidens store mænd er gymnastikpædagogen J.P. Müller, hvis hovedværk Mit System, 1904, blev en international succes. Han blev kåret ved den første skønhedskonkurrence som Danmarks smukkeste mand, og hans harmoniske krop var model for flere kunstnere. 

Han fremhævede som en af de første herhjemme den store betydning et sundt kønsliv (også før ægteskabet) havde for et harmonisk liv.  Sundheden bliver argumentet for livsstilen, ikke religionen - som blæste væk da der kom frisk luft ind i tilværelsen. 

Kropsdyrkelsen kunne udarte og giver plads for en homoseksuelt farvet interesse for nøgen (arisk) mandighed. Således hos den internationalt berømte gymnastikguru Niels Bukh, der faldt for krops- og førerdyrkelsen i den italienske fascisme og den tyske nazisme.

De fynske malere og de jyske digtere. Alle de nye, stærke kunstnere bar navne, der ender på -sen, eller i hvert fald indtil de tog navn efter deres landlige fødested, og de bringer nye samfundsgruppers hverdag ind i kunsten. De er blevet kaldt den store generation, og deres kunstneriske selvbevidsthed er præget af deres særlige uddannelsesveje. 

Flere af forfatterne var naturvidenskabeligt skolet, malerne gik på Zartmanns kunstskole, oprettet som modstykke til det traditionelle Kunstakademi. De viste deres billeder på Den frie Udstilling, ikke på Charlottenborg. De slog sig ned i provinsen, hvor de kom fra, og herfra sendte de deres bud på en ny tids livsbekræftende kunst. 

Også sjællænderne havde deres plads i bevægelsen, ikke mindst med udgangspunkt i højskole- og bygmestermiljøet i Vallekilde, med familierne Trier og Bentsen. 

Ivar Bentsen var den første arkitektur-professor, der ikke havde en akademisk baggrund. Han var fra begyndelsen en praktiker, der med bevægelsen Bedre Byggeskik gjorde tidens moderne arkitektur tilgængelig for almindelige borgere.

Det typiske, hvide statshusmandssted, der ser så fordringsløst ud i landskabet, men som i virkeligheden er et arkitektonisk raffineret byggeri, er udviklet af denne bevægelse, og er et hovedværk i dansk bygningskunst.     

Den vitalistiske bevægelse satte således i begyndelsen af 1900-tallet sit stærke præg på dansk kultur, både på kunsten og på de træk i hverdagen der kom til at præge vores selvopfattelse. 

En lang række af disse aspekter er skildret i det pragtfulde katalogværk, Livslyst, der følger udstillingen. I en række indbydende og letlæste, illustrerede artikler giver eksperter nyttig baggrundsviden om vitalismen, dens europæiske rødder og danske former. Forfatterne inddrager ny forskning, og de bidrager også selv med nye iagttagelser og indsigter. 

Således tjener værket til at åbne udstillingsgæstens øjne for nye sammenhænge og perspektiver i den kunst og den hverdag vi tror at kende til bevidstløshed. Værket er rigt illustreret, bl.a. med farveplancher af alle de udstillede kunstværker.

Men også oplevet direkte uden noter og kommentarer er udstillingen en stor og overvældende smuk oplevelse. Kunstnerne fortæller om livsglæde og moderne kropsbevidsthed i et sprog, der er enkelt og direkte - og tillige bevidst og raffineret.  

Her er Peter Hansens Pløjemanden vender et naturligt hovedværk. Foran det kan man selv danne sig et indtryk af alle blå sommerjakkers fader. Og af den drøm om en frodig og dennesidig verden, som jakken bliver et udtryk for.

henrik schovsbo

Solsortevej 8, Holbæk, er fhv. lektor

Fuglsang Kunstmuseum og Fyns Kunstmuseum ved Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner (red.): Livslyst, 460 sider, stort format, rigt illustreret, kr. 348.

Udstillingen "Livslyst" kan ses på Odense Kunstmuseum fra den 12. september.

Der er så dejligt ude på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce