Den sidste husmor


Den sidste husmor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I løbet af 50 år er antallet af erhvervsaktive kvinder steget til ca. 1,4 mio. Så det kan forudses, hvornår der ikke længere findes en eneste hjemmegående husmor i hele landet

I den kolde vinter 1946-1947 mødte danske husmødre op i en titusindtallig skare på Christiansborg Slotsplads under anførsel af forfatterinden Thit Jensen. De krævede flere varer, bedre priskontrol og i øvrigt også flere børnehavepladser.

Ikke mindst ønske de bedre boliger som rammen om familiens liv og som husmoderens arbejdsplads. For 50 år siden var det et påtrængende samfundsproblem at skaffe danske husmødre del i de nyeste, tekniske hjælpemidler til husholdningen. Tidens nye teknologi skulle også komme husmødrene til gode, blev det krævet.

Lidet anede de fremmødte, blåfrosne repræsentanter for husmoderstanden, at de dermed gravede deres egen grav. I løbet af de næste årtier blev de smukke og yndefulde danske husmødre næsten udryddet af de samme teknologiske fremskridt. Uden sammenligning er det den største forandring, som er sket i det danske samfund i det forgangne århundrede.

Ændringerne i familiemønster og kønsroller har i de senere årtier medført, at familien varetager færre opgaver end tidligere. Herved er husmoderens rolle forsvundet. Med tydelige konsekvenser for social- og sundhedssektoren. Den er eksploderet.

Og netop i social- og sundhedssektoren finder vi tidens moderne kvinder i hvide kitler. Beskæftiget med bistand, omsorg samt pasning af børn og ældre. Altså de traditionelle opgaver, som de altid har passet. For det er nemlig kvindearbejde.

LAD OS tage lidt statistik for husmødre. I midten af 1900-tallet var 66 pct. af småbørnenes mødre, husmødre. I dag er det ca. fem pct. Det har ændret småbørnes opvækst grundlæggende.

I 1940 var der 852.300 hjemmegående husmødre og husmedhjælpere. De udgjorde i alt 22 pct. af alle danskere. Blandt datidens 841.000 gifte kvinder havde 93.400 selverhverv - en fordobling på 10 år siden 1930. Da var antallet af selverhvervende kvinder kun ca. 50.000.

I 1960 var antallet af husmødre faldet lidt. I alt var der 829.000 hjemmegående husmødre. Der var 616.000 kvinder i arbejdsstyrken og 43.000 pladser i daginstitutionerne.

Men så gik det stærkt. I 1987 var der kun ca. 200.000 hjemmegående husmødre, 1.285.000 erhvervsaktive kvinder og 264.000 daginstitutionspladser.

I dag er antallet af erhvervsaktive kvinder steget til ca 1.4 mio. personer. Og antallet af hjemmegående husmødre er faldet tilsvarende.

DET kan forudses, hvornår der ikke findes én eneste hjemmegående husmor tilbage i hele landet. For ingen kvinde med selvrespekt vil vel være den sidste husmor?

Og hverken i regering eller folketing er der fredningsplaner om at bevare de sidste, henrivende repræsentanter af husmoder-bestanden. Om genudsættelse kan der slet ikke blive tale. Tværtimod. Kvindeorganisationer ønsker "husmoder" tre alen under jorden. Ned til årtusinders standsfæller af danske husmødre, som hviler deres trætte ben i den mødrende muld. Husmoder er uddød med det gamle århundrede.

Det er så meget mere bemærkelsesværdigt, som husmoder tidligere indtog den helt centrale stilling i samfundet. Husmoder bestemte indenfor hjemmets fire vægge. I hytte og hus, på slot og i vrå. Hvordan kan verden dog fungere videre uden denne sociale institution?

Husmoder havde hjemmet og husholdningen som sit domæne. Tøjvask, småreparationer, strygning, rengøring, indkøb og madlavning var hendes arbejde og ansvar. Det var overladt til husmoderen at administrere husholdningspengene, foretage indkøb og disponere over tiden, så maden var klar, når far kom træt hjem fra arbejde, og familien var samlet. Dog klagede far næsten altid over, at opvartningen ikke længere var, hvad den havde været engang (måske i vikingetiden?).

Hjemmehyggen ved middagsbordet var en af livets konstanter, skabt af husmoder. Familien samledes, spiste i fælleskab og fik mulighed for at diskutere dagens hændelser, selv om man ganske vist ikke måtte tale med mad i munden.

Bordskik var en fast del af den opdragelse, som husmoder gav børnene. Maden - med brun sovs og kartofter - jeg mindes den endnu med væmmelse. Typiske danske familier spiste endnu i 1950'erne mad, som ikke havde frigjort sig fra den gamle bondekultur.

FAR var forsørgeren. Han arbejdede uden for hjemmet og bragte pengene med hjem - eller drak dem op.

Til hverdag var der nok at lave i hjemmet, men det var dog endnu værre om søndagen, når hele familien var hjemme hele dagen. Det var ugens højdepunkt for husmoderen, som styrede det hele.

Det herskende kønsrollemønster afspejlede en virkelig deling af arbejdet og funktionerne i familien - og de fleste mænd var ikke særligt aktive eller medhjælpende i husholdningen.

I virkeligheden var husmoder en ulønnet faglært. Madlavning og husholdning krævede planlægning, viden og erfaring. Uddannelsen til husmoderens rolle foregik i hjemmet. Pigerne lærte, at de skulle hjælpe deres mor både med madlavning, opvask efter måltidet, oprydning og hjemmets andre gøremål.

Ofte blev pigeopdragelsens praktiske køkkenfærdigheder suppleret på husholdningsskole eller med et eller flere års ophold som pige i huset. På et tidspunkt satte også det offentlige ind med skoleundervisning i husgerning. I pigeskolernes skolekøkkener lærte pigerne fra de svage hjem det, som de ellers skulle have lært af deres mor.

For kulturarven var det betydningsfuldt, at viden og køkkenfærdigheder gik i arv fra mor til datter. Husmoderrollen, som repræsenterede en vigtig del af dansk kul- tur, blev fastholdt på den måde.

Husmoders betydelige samfundsrolle kan også belyses af det præg, hun satte på samfundets øvrige aktiviteter.

Husmødrene var organiseret i deres egne organisationer. Der fandtes husmoderforeninger i hele landet. I radioen kunne man lytte til husmoderens 10 minutter. Ingen anden erhvervsgruppe har nogen sinde haft sit eget, daglige program i det æterbårne statsmonopol.

Et af datidens driftige mediemennesker, Tørsleff, stiftede en husmoderservice: Tørsleffs Husmoderservice. Her kunne husmødre (og andre interesserede?) hente gratis rådgivning - pr. telefon eller pr. brev. Servicen bød også på husmoderkurser, og der blev lavet større madlavningsdemonstrationer.

Tørsleff solgte også en række nye, billige husholdningsbøger med billeder. De fik et samlet oplag på 4.2 mio. I gennemsnit fire-fem bøger til hvert dansk hjem. I 1952 blev der stiftet et "Danske Husmødres Forbrugerråd", og grunden til forbrugerbevægelsen var lagt.

Forlagene kappedes om at udsende lærebøger for unge husmødre. Her kunne man læse, at husmoderen bør følge med i det nyeste inden for hygiejne og sundhed, fordi hele familiens sundhed og velfærd bygger på hendes indsats. Et moderne hjem bør være rent, ordentligt, praktisk og hyggeligt. Den kvalificerede husmoder kender husholdningens grundprincipper om hygiejne, orden og æstetik. "Alt det, der ifølge naturens lov er husmoderens sag".

Smuk husførelse er en hel videnskab for højtuddannede kvinder!

Husmoder vil blive savnet. Inden længe vi alle landets økonomer bande stygt over, at der ikke er flere husmødre. Både Anders Fogh og Helle Thorning-Schmidt vil begge vride deres hænder.

Gennem hele det 20. århundrede udgjorde husmødrene en behagelig arbejdskraftreserve. Det store, økonomiske opsving i 50'erne og 60'erne kunne kun gennemføres, fordi flere og flere kvinder blev erhvervsaktive.

De tider er forbi. Nu er der tomt. I dag er ca 74 pct. af alle kvinder i 18-66 års alderen erhvervsaktive. Det er nogenlunde den samme procentdel som blandt mændene.

Danmark har den største kvindelige erhvervsfrekvens i hele Europa. Som det eneste land i verden har danskerne ført den erhvervsmæssige ligestilling mellem mand og kvinde endeligt igennem. I fremtiden må økonomiske fremskridt bæres ligeligt af mænd og kvinder. I fællesskab må vi på fabrik, kontor og i butik skabe "Fremtidens Danmark".

Måske bliver det endda endnu værre. Man kan frygte, at de uddøde husmødres børn, børne- og oldebørn vil kigge rundt i deres moderne samtalekøkken. Lade øjnene falde på ægtemanden. Og med fryd udbryde: Dér har vi det 21. århundredes arbejdskraftsreserve til løsning af husmoders gamle opgaver i hjemmet!

Klaus Ebbesen, Slotsdalen 99, Hørsholm, er koncernchef, dr.phil.

Den sidste husmor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce