Danmark - second to none


Danmark - second to none

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engang var Danmark en respekteret nation og danskerne beundrede, hvor de end kom frem. Men et eller andet er siden gået galt

For rigtig mange år siden - nærmere betegnet fra 1954 til 1960  - var jeg først assistentelev og så assistent i SAS, og firmaet benyttede dengang et slogan der lød således: "SAS - second to none".

SAS var med andre ord ikke næstbedst i forhold til noget andet flyselskab. Underforstået: det var det bedste luftfartselskab i verden, og det var måske endda også sandt. Firmaet nød den allerstørste respekt overalt i verden, og vi havde noget at have det i. Der var en begejstring blandt alle ansatte, vi var alle stolte af at arbejde på en spændende arbejdsplads, og der blev gjort rigtig meget ud af at vedligeholde denne begejstring.

Denne begejstring smittede af på passagererne, og det vendte så tilbage til os, de ansatte, som igen gjorde endnu mere for at højne standarden. 

Det skete ikke, fordi vi ville have mere i løn, det skete fordi vi blev behandlet godt af vore ledere, det skete fordi det var normalt at behandle hinanden ordentligt, og måske fordi det måske ikke kun var i dette firma at forholdene var sådan. 

Det skete nok, fordi vi alle kom fra en ikke så fjern fortid, hvor tiderne var hårde, og hvor vi simpelthen var nødt til at hjælpe hinanden for at klare hverdagen. Det lå nok i generne og ikke mindst i vore tanker. 

Der var en klar forbindelse mellem dette firmaslogan og det land vi levede i. Det kunne nemt have været et slogan for Danmark: 

Denmark- second to none!

I de følgende år blev Danmark førende på mange fronter, men især indenfor social- og sundhedsområdet.

Vi blev kendt ude i verden for vores humane holdning til andre og til os selv.

Som assistent i SAS kunne jeg rejse gratis en gang om året - samt tiltuske mig ekstra servicerejser og kom derfor langt omkring i verden i disse år. Det var en glæde overalt at møde mennesker, der uden undtagelse mødte mig med de samme ord, når talen faldt på enten SAS eller på Danmark. Der var ingen grænse for den beundring begge nød i verdens omdømme.

Det var herligt at være dansker. Man gik med rank ryg og stolthed i blikket: "Hvor kommer du så fra?" Man rettede sig op og øjnene blev klare: "Jeg kommer da fra Danmark!" Det var smil, skulderklap og glæde overalt. 

Jamen, hvad er der dog gået galt?

Jeg kender næppe Danmark igen, når jeg ser mig omkring ved hjælp af egne øjne, aviser og ikke mindst TV.

Her tænker jeg ikke på alle de nye danskere, vi har fået, for det Danmark jeg kendte havde plads til de nye i et begrænset antal, og vi var klar til at behandle dem ordentligt. For det var vi jo vandt til, det lå jo i generne, og nyt blod i familien har aldrig været en dårlig ting. "Velkommen! Vi forventer selvfølgelig, at du opfører dig ordentligt, - som vi gør det - og alt er vel".  

Nej, det handler om Danmark og danskerne i al almindelighed. Hvad er der dog gået galt? Hvornår smuttede det og hvorfor? Eller er det bare mig, der er blevet en sur, gammel mand?

Det sidste er sikkert tilfældet, men det er nok ikke den eneste grund. Jeg kan da stadig både se og høre og læse i en rimelig grad: 

Jeg ser på svineriet på gaderne - og undres. 

Jeg hører på de unges sprog - og undres. 

Jeg læser om de lange ventelister på vore sygehuse - og undres. 

Jeg hører vore politikere tale om tal og bundlinie og hvor godt det går økonomisk, men jeg ser at mennesker har det dårligt - og undres.

Jeg læser om en bank, der sløser med sine penge og lader aktionærerne undgælde, mens lederne har sikret millioner til sig selv - og undres. 

Jeg ser, at Nationalbanken skyder ny kapital i denne bank, og jeg hører at de 6000 kr. af dem er mine - og undres.

Jeg ser, hører og læser om, at de rige i vort land er blevet meget, meget rigere, og at de fattigste er blevet meget, meget fattigere - og jeg undres. 

Ja, der er nok at undre sig over for en gammel, sur mand. 

Jeg er ikke politiker og kan ikke tænke politisk som sådan. Men set fra en ganske almindelig. omend ældre, danskers niveau, så er den menneskelige og humane del af vore politikeres fokus blevet mindre og mindre, mens den økonomiske del nærmest fylder det hele. Når regeringens medlemmer bliver spurgt om ting, der gælder folks velfærd, så er svaret uafvendelig økonomisk betinget. 

"Hvordan mener De, Hr. minister, at vi kan få mennesker til at være mere opmærksomme på hinanden og få dem til at være mere hjælpsomme overfor deres medmennesker?" 

"Jo ser De, Vi har i indeværende år afsat ikke mindre end 12 millioner kr. til nedsættelse af et udvalg, der skal se på infrastrukturen i foreningslivet i Danmark."

Og ???????????

Muhammedtegningerne har jo også gjort deres til at vort omdømme i Mellem- og Fjernøsten er blevet blakket, så måske handler det også om at verden i sig selv er blevet så meget mindre. 

The world is a village - skrev Marshall McLuhan allerede i tredserne i sin bog "Understanding Media", og det er jo sandt, at verden er blevet til en landsby, hvor alle ved alt om alle. Så vi kan ikke putte os i vores egen lille andedam, som vi kunne i min ungdom, for nu spreder nyhederne om, hvad der foregår i lille Danmark sig lige så hurtigt, som de nyheder, der i min ungdom handlede om Sognerådets interne forhandling, om gårdejer Hansen skulle have lov til nedlægge et skel, eller om bagerdamen skulle ha' en unge med postbudet. 

Når vi taler om forholdene i et land som Danmark, og vi vel alle kan erkende, at tingene ikke er, som vi kunne ønske os, så er jeg vel vidende om, at det er nemt og ligger lige for at skælde ud på vores regering og politiske ledere i det hele taget, og det også i mange tilfælde med rette. Dog er jeg af den opfattelse, at alle virkelige ændringer ikke kommer ovenfra men nedenfra, samt at de tager tid. 

Det er klart, at der kunne foretages ting på politikerplan, som kunne fremme f. eks. ethvert menneskes medansvar i renholdelsen af vore gader, større tilskyndelse til anvendelse af de opstillede affaldsbeholdere.

Der kunne gøres en større indsats i skolerne m.h.t. sprogbruget blandt unge.

Der kunne omprioriteres m.h.t., hvor store summer der skal anvendes på hospitalsvæsenet i forhold til militæret, for at komme med et konkret eksempel.

Jeg mener, de seneste militære køb af uanvendelige helikoptere og ubrugeligt elektronisk udstyr i milliardklassen kunne være anlagt bedre!

Og sidst men ikke mindst kunne vi godt i et rigt land som Danmark overveje at omprioritere, så de økonomisk dårligst stillede fik bedre vilkår, og de rigeste måske skulle være med til at betale bare lidt mere af kagen. 

Konkrete forslag, som dog i mine øjne må være sekundære i forhold til det, der må ske blandt græsrødderne.

Og der er kun en måde at få nyt græs til at vokse frem på, og det er ved at så nogle frø selv.

Her tænker jeg ikke på at holde taler og skrive kronikker som denne. Her taler jeg helt klart om at begynde hos sig selv, så det vil jeg gøre. Jeg vil forsøge ved mit eksempel, at blive bedre til at være opmærksom på hvor jeg kaster mit affald, hvordan jeg taler til mennesker og ikke mindst, hvordan jeg behandler mine medmennesker uanset politisk eller religiøst ståsted, uanset hår eller hudfarve, uanset alder og køn.

For det kunne være dejligt engang igen at opleve Danmark som second to none.

bent abkjer hansen

Ladegårdsvej 41 B, Assens

Danmark - second to none

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce