Da færgerne sejlede

Viggo Lovdal

Da færgerne sejlede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For netop 50 år siden åbnede overfarten mellem Halsskov og Knudshoved og eksisterede, indtil den faste forbindelse blev etableret for snart 10 år siden. En veteran fra færgedagene tænker tilbage...

I dag er det 50 år siden, overfarten Halsskov-Knudshoved blev taget i brug.

Godt 41 år blev det til med stor aktivitet på overfarten. Det var de gamle færger "Broen", "Knudshoved" og "Sprogø", der blev benyttet på overfarten i begyndelsen. M/F "Halsskov" blev med sine to dæk naturligvis også straks indsat på ruten efter først at have sejlet på Nyborg-Korsør-overfarten.

Verdens første bilfærge med to dæk blev bygget på Helsingør Skibsværft i 1956. B&W-maskineri, 106 meter lang, fart 16 knob. Siden endte færgen som pilgrimsskib under navnet "Al Madine" og blev senere lagt op ved Suez.

Med sine to bildæk var færgen skræddersyet til opgaven. I begyndelsen sejlede den på Nyborg-Korsør-overfarten, men kom til Halsskov-Knudshoved, da ruten her blev taget i brug.

Omkring 1950 gik udviklingen stærkt på trafikområdet. Fortsatte denne udvikling, ville det ikke vare længe, før trafikken i Korsør og Nyborg ville bryde helt sammen.

I 1952 havde der været planer fremme om at bygge nye bilfærger. I løbet af 1953 tog de planer form, der førte til oprettelsen af bilfærgeruten mellem Halsskov og Knudshoved.

18. februar 1954 fremsatte trafikminister Carl Petersen over for Folketinget et lovforslag om oprettelsen af ruten.

I bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a., at "Statsbanerne foreslår at etablere en ny overfart mellem Halsskov og Knudshoved, tænkt som hovedrute for overførsel af motorkøretøjer, uden at man dog fjerner al sådan overførsel fra jernbanefærgeruten, idet dette vil kræve et urimeligt stort færgeberedskab ved den nye færgerute. På en færgerute Halsskov-Knudshoved kan opnås en formindskelse af sejltiden på 15 min. i forhold til færgeruten Korsør-Nyborg."

I løbet af sommeren 1954 blev detailprojektet gjort færdigt. Det blev som nævnt Helsingør Skibsværft, der fik ordren på at bygge M/F "Halsskov". 19. november 1954 blev kontrakten om bygningen af "to-dækkeren" indgået mellem DSB og skibsværftet.

I 1956 udførtes prøveture med færgen. Fredag den 17. maj 1957 sejlede"Halsskov" for første gang på ruten Halsskov-Knudshoved. Den officielle indvielse af overfarten fandt sted mandag den 27. maj i strålende smukt sommervejr.

DET var naturligvis det store samtaleemne i Nyborg, at færgerne fra Nyborg nu fik aflastning. Selv havde jeg ikke nogen indsigt i forholdene, idet jeg kom fra Midtjylland, hvor det eneste maritime, jeg havde kendskab til, var sommersejlads på Silkeborgsøerne.

Dog opnåede jeg at opleve en påske og dermed trafikkaos i Nyborg, inden overfarten åbnede. Man behøvede ikke at være ekspert i trafik for at kunne se, at med den stigende trafik kunne Nyborg-Korsør-overfarten ikke ret meget længere klare presset.

Den nye færgehavn fik bl.a. kontor- og billettørpersonale fra stationen i Nyborg. Stationsforstanderen i Nyborg var også chef for færgehavnen, men havde en stationsleder til at klare de daglige opgaver.

Jeg havde ikke været ansat ret længe, før jeg en dag blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive afløser som billettør på Knudshoved. Jeg fandt det interessant også at prøve det, så jeg tog imod tilbuddet.

Der var tale om en lidt luftig arbejdsplads. Blæsten kunne være strid ved Storebælts vande. Boksene, hvorfra personalet siden betjente publikum, var ikke etableret dengang. Vi stod med billettaske på maven under et halvtag.

HVIS kunderne reserverede plads på overfarten, f.eks. på hjemstedsstationen, betalte de et depositum på 10 kroner. Reserveringsbeviset havde i det ene hjørne et frimærkestort mærkat, der var bevis for, at depositum var indbetalt.

Vi skulle rive dette mærke af, gemme det i tasken og refundere kunden 10 kroner. Mærket gjaldt som rede penge, når vi afregnede med pigerne på kontoret. Det gjaldt om at huske at rive det lille mærke af, ellers kunne der forventes en klage fra kunden. En tier var mange penge i 50'erne. En dag havde jeg 38 kroner for meget i tasken, da dagens regnskab skulle gøres op.

- Du må op til stationslederen, sagde min kollega. Noget må jo være galt.

Så måtte jeg vandre den tunge gang til stationslederens kontor. Lidt ængstelig var jeg for dette besøg. Fra stationen var jeg vandt til at have en chef, der var udstyret med et iltert temperament, der nok kunne kyse en ung og uerfaren medarbejder langt væk. Mødet med stationslederen blev en overraskelse.

- Har De 38 kroner for meget. Nu skal De høre, hvad jeg gør med disse penge. Jeg gemmer dem i en cigarkasse. Kommer der en klage fra en kunde, De har glemt at give en billet, klarer jeg den sag. Kommer der ingen klager, gemmer jeg pengene, til vi en dag har et lille underskud. Det er nu ikke helt efter reglerne, men det er en praktisk måde at ordne sagerne på.

Jeg forlod kontoret med opfattelsen af, at også overordnede tjenestemænd kunne gribe tingene an på en særdeles fornuftig måde uden skelen til reglementer.

SOM billettør havde man naturligvis mange sjove oplevelser.

Når færgerne var "udsolgt", gjaldt alle kneb for at smutte uden om køen af ventende bilister. En ung mor fortalte, midt i påsketrafikken næsten grædende, at hun ingen mælk havde til sit lille barn, så hun skulle gerne med færgen over fremfor andre.

Afslaget faldt prompte fra min kollega, der bagefter til os andre bemærkede, at han var ligeglad. Hun kunne f.... give ungen en påskebryg, hvis mælken var sluppet op.

Mon det ikke er menneskeligt, at man ikke rigtigt hører en besked første gang, den bliver givet. Mange gange sagde vi f.eks. bane otte, hvorefter bilisten spurgte endnu en gang. Hvor var det lige, De ville have mig hen?

En af mine kolleger blev så irriteret over dette tilbagevendende spørgsmål, at han svarede:

- Jo, det var lige den bane, jeg bad Dem køre ind på. Jeg skal gerne skrive en seddel med banens nummer, hvis det er en hjælp for Dem. Hvorefter bilisten skyndsomt kørte de ca. 100 meter ind på den anviste bane.

Her, som på andre tjenestesteder ved DSB, arbejdede vi naturligvis på alle tider af døgnet på alle årets dage. Jeg mindes især højtids- og ferietrafikken som meget arbejdskrævende og hektisk, men også en tid med en egen form for hygge.

F.eks. husker jeg en juleaftensdag, da en ung mor bad sin lille datter give "den flinke trafikkontrollør" et stykke chokolade. Han har nemlig ikke julefri som vi har det, forklarede hun barnet. Det lille stykke chocolade, rakt mig af en lille barnehånd ud gennem bilens vindue glædede mig meget midt i travheden.

Også sommertrafikken var præget af travlhed, men også her opstod der pudsige situationer. Et ægtepar kunne således ikke finde billetterne, købt på hjemstedsstationen. Hver især beskyldte de hinanden for at have billetterne.

Jeg valgte at bede parret køre lidt til side og gennemtænke situationen. Kort tid efter kom manden tilbage med billetterne i hånden. De havde været forsvarligt låst nede i kufferten i bagagerummet. For ikke at glemme dem. Problemet var løst. Den ægteskabelige idyl og feriestemning var genoprettet.

Halsskov-Knudshoved-overfarten er nu trafikhistorie. Næste år er en ny mærkedag i sigte. 10-årsdagen for oprettelsen af den faste forbindelse over Storebælt.

Viggo Lovdal, Frejasvej 22, Galten, er pensioneret fra DSB.

Da færgerne sejlede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce