Bonden er en uddøende race


Bonden er en uddøende race

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det danske samfund har ingen fordele af den stigende monopolisering i landbruget. Men i nær fremtid vil en grøn revolution give fornyet håb til et trængt erhverv

Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, og i årene indtil 1800 blev landmåleren sendt ud for at gøre udskiftningsreformerne til virkelighed.

I starten af århundredet var der stadig mange bønder, som harvede med trætænder. De nye harver med jerntænder blev først lagt for had (de gamle bønder sagde at de smuldrede jorden så meget at der ikke kunne gro ordentlig græs i stubmarken).

Når kornet var modent, høstede karlene med le og pigerne bandt halm, tidsler og andet ukrudt i neg. Den hestetrukne slæberive afløste i midten af 1800-tallet håndriven, hvilket lettede arbejdet på stubmarken. Først langt senere kom selvbinderen (ca. 1920).

Fattigfolk og landbotyende var udsat for fornedrelse på landet, hvor der var et mangfoldigt liv med mange sorger og færre glæder. For stort set alle gjaldt det, at der var lange arbejdsdage med hårdt arbejde og nedslidning af kroppen.

I de sidste 25 år af det 19. århundrede var landbrug en usikker affære. Danske produkter blev vraget på verdensmarkedet og mange gårde blev sat på tvangssalg. Landbruget var ikke indstillet på, at lægge eksporten om til dyriske produkter og krisen var uundgåelig.

Landboforeningens konsulenter dukkede da op på gårdene og fortalte. "Det er nødvendigt at indføre nye driftsformer. Der skal produceres mere mælk, derfor skal der ske en omlægning af driftsformen. Jorden er udpint, så der skal nye sædskifter til, som også skal skaffe vinterfoder til det voksende dyrehold. Der skal indføres bælgplanter og rodfrugter i markens sædskifte. Det er nødvendigt, hvis køerne skal give mælk året rundt, det er ikke nok at give dem halm og hø vinteren igennem".

Mange vægrede sig ved at indføre de nye og dyrere foderemner, men fremskridtsvenlige landmænd viste vejen ved eksemplets magt.

Køer, som fik roer om vinteren, var sunde og friske når det blev forår, hvorimod køer på halm og hø vinteren igennem, næsten skulle bæres ud på græsmarken, så afkræftede var de.

Omlægningen af produktionen betød, at der opstod et behov for nye organisationer og andelsbevægelsen blev født. Det første andelsmejeri startede i Hjedding i år 1882, hvorefter det gik stærkt.

Landbruget blomstrede op i starten af det tyvende århundrede. Driften var blevet omlagt fra korn- og studeproduktion til produktion af mælke og andre mejeriprodukter. Svineproduktionen fulgte i kølvandet, da disse dyr kunne udnytte skummetmælken. Bønderne fik en social og økonomisk opstigning. Højskoler skød op over alt i landet og bondesønnerne valfartede hertil i stort tal og blev åndeligt beriget, fik udsyn og viden, hvilket var vigtigt i en tid med store omlægninger i landbruget. Det var gode tider for landbruget, men det var alligevel lange arbejdsdage med hårdt arbejde og nedslidning af kroppen.

Efter krigen tog udviklingen for alvor fart. I stedet for hesten kom den grå Massey Ferguson, som smadrede bondens ryg. Til traktoren hørte tungere og kraftigere maskiner, så landmanden måtte investere store beløb efterfulgt af hurtig afskrivning.

I slutningen af 50'erne blev landbruget igen ramt af faldende priser og svigtende afsætningsmuligheder og i det følgende årti skete der en kraftig afvandring fra landet til byerne.

Mange landmænd gav op i de glade tressere. At modernisere gården kostede for meget og afvandringen fra land- til byerhverv var stor, da alle kunne få arbejde i industrien. Trods de mange hjælpemidler i bondelandet var det var stadig hårdt arbejde og nedslidning af kroppen.

Landboforeningens eksperter dukkede op rundt om på gårdene, og medens de drak deres kaffe fortalte de. "Du skal bruge disse pesticider, de vil give dig en meget større høst, meget større end du har drømt om, selvfølgelig skal du bruge kunstgødning (husdyrgødning blev nærmest betegnet som et affaldsprodukt). Du skal bruge flere og mere effektive maskiner, og ikke mindst skal du have et vandingsanlæg. Alt dette er selvfølgelig ikke rentabelt på din lille gård. Du bliver nødt til at udvide produktionen med moderne staldbygninger og købe noget af din nabos jord, banken giver dig gerne kredit, vi har jo en pragtfuld inflation, som du kan leve højt på. Med de rigtige investeringer, kan du klare dig med meget lidt hjælp (Du kommer til at dyrke ensomhed, som vil fylde de lange arbejdsdage og slide på krop og psyke)".

70'ernes inflation blev afløst af rentedøden i 1980. Gældssaneringer og tvangsauktioner blev dagens orden. Mælkekvoter og afsætningskrise med overskudslagre i EF blev ligeledes en del af hverdagen. En del klarede sig igennem krisen, dog ikke ud af vanskelighederne, men fik lange og ensomme arbejdsdage med hårdt arbejde.

Så kom 80'ernes miljødebat. Kvælstof i åer, søer og indre farvande. En kasse døde hummere eksploderede i 1986 debatten. Pesticider i vores grundvand. Resistensproblemer og vækstfremmere.

Bonden, som stort set altid havde passet sig selv, og blot gjort hvad konsulenterne og samfundet sagde, blev et udskældt miljøsvin. Han tabte en del selvrespekt bag en urørlig maske til forsvars brug, og han havde stadig lange og ensomme arbejdsdage med nedslidende arbejde og et hårdt psykisk pres hvilende på sine skuldre.

Her i år 2008 er bonden en uddøende race, da der i Danmark er opstået en lille godsejerklasse, der går efter at samle magten over al jord i Danmark.

Denne udvikling er støttet af den siddende regering ved en lovgivning, som monopoliserer og centraliserer ejendomsretten til stort set al jord uden for byerne.

Samtidig hermed har lovgivningen skabt grundlag for en yderligere intensivering af landbrugsbedriften. De næste ti år forventes der et markant fald i antallet af både heltids- og deltidsbedrifter.

I 1975 var der stadig over 150.000 heltidsbrug i Danmark. I dag nærmer tallet sig 25.000 heltidsbedrifter og omtrent 20.000 deltidsbrug. De vil falde til henholdsvis 19.000 og 12.000 i år 2015. Bedrifter med malkekøer vil falde drastisk de næste ti år, ligesom der vil blive en del færre køer.

I år 2015 vil antallet af bedrifter med svin være ¼ af hvad der er i dag; men produktionen vil stige fra de cirka 26 millioner svin om året i dag til over 30 millioner de næste ti år. Landbrugets samfundsøkonomiske betydning vil fortsat falde og beskæftigelsen i de fødevareproducerende erhverv vil også falde yderligere.

Det danske samfund har absolut ingen fordele ved den seneste udvikling. Den vil kun begunstige de få men stadig større og større jordbesiddere, som i mange år fremover vil få millioner og atter millioner i støtte fra EU.

Der vil blive sat yderligere turbo på den ødelæggende intensivering med større og større marker, nedlæggelse af hegn, skel og stier. I svinebælterne stinker det fra svinefabrikkerne og ammoniak fordamper i store mængder herfra med katastrofale konsekvenser for plante- og dyrelivet i værdifulde natur- og vandområder.

Det er nu 220 år siden stavnsbåndet blev ophævet, og mere end 125 år siden andelsbevægelsen blev grundlagt.

I en nær fremtid vil en grøn revolution give det danske bondeland håb. Om nogle årtier vil jorden igen blive udstykket i mindre brug, da en ny landbrugsreform har afskaffet de store kapitalgevinster på jord, og bonden kan koncentrere sig om det gode landmandsskab igen.

Mangfoldigheden vil brede sig og glæden vil gro op af den før så stressede jord. Bonden vil måske stadig have lange arbejdsdage med hårdt arbejde, som giver velvære i sindet, træthed i alle muskler og en helt naturlig nedslidning af kroppen.

poul erik pedersen

Rørkjærsvej 5, Middelfart, er agronom

Bonden er en uddøende race

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce