Bag om Narnia


Bag om Narnia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Walt Disney-filmatiseringen af Løven, heksen og garderobeskabet vises p.t. i biograferne. Narnia-bøgerne begyndte med et billede af en faun i forfatterens hoved, men tog først rigtig form, da Aslan dukkede op.

Når der ikke er andre, som vil skrive de bøger, jeg ønsker at læse, må jeg jo selv gøre det. Sådan har C.S. Lewis begrundet, at han skrev Narnia-bøgerne. Det fortæller, at han anså dem for at være lige så meget for voksne som for børn, for han var rundet de 50, da han skrev dem.

Det hænger fint sammen med, at han mente, at et menneske har flere aldre i sig. Han har udtrykt det på denne måde: "Jeg mener ikke, alder betyder så meget. Dele af mig er stadig 12, og jeg tror, at andre dele allerede var 50, da jeg var 12."

Desuden mente han, at børnelitteratur kun er god børnelitteratur, hvis den også kan læses af voksne. Om det har han sagt: "Ingen bog er i virkeligheden værd at læse, når man er 10, hvis ikke den er lige så meget (og ofte mere) værd at læse, når man er 50."



Narnia-fortællingerne hører til eventyr-genren, den del, der kaldes fantasy. Den form for litteratur var C.S. Lewis selv glad for at læse, men han havde ikke altid haft det godt med det:

"Da jeg var 10, læste jeg eventyr i hemmelighed og ville have skammet mig, hvis jeg var blevet opdaget. Nu, da jeg er 50, læser jeg dem åbent. Da jeg blev voksen, voksede jeg fra barnlige ting, også frygten for barnligheden og ønsket om at være åh så voksen."

I forordet til Løven, heksen og garderobeskabet giver han udtryk for det samme. Han tilegnede bogen til sin guddatter, men beklagede, at piger vokser hurtigere end bøger. Så nu, da bogen var færdig, var hun blevet for gammel til at læse eventyr. Men så skrev han videre: "Men en skønne dag bliver du gammel nok til at begynde at læse eventyr igen."

Evnen til at finde på fantasifulde fortællinger havde C.S. Lewis allerede som barn. Hans mor var bange for, at han og hans bror skulle blive syge. Bare det regnede, måtte de ikke komme ud. De tilbragte derfor mange timer inden døre, hvor de fik tiden til at gå med at leve i en fantasiverden, som især C.S. Lewis opfandt og fortalte historier om.

De opholdt sig som regel på loftet, som var med lange gange og mange spændende rum. Når C.S. Lewis fortalte historier for sin bror, sad de ofte i mørke inde i et stort træklædeskab, som stod på loftet og var lavet af deres bedstefar. Det er interessant, fordi C.S. Lewis lader den første indgang fra vores verden til Narnia gå gennem et gammelt klædeskab på et stort loft.

C.S. Lewis har fortalt, at Narnia-bøgerne begyndte med, at der kom nogle billeder til ham. Siden han var 16 år, havde han haft et billede inde i hovedet af en faun, der bar nogle pakker og gik med en paraply inde i en snedækket skov. Senere kom der to andre billeder til: En dronning på en slæde og en mægtig løve.

Han følte, at de billeder hørte sammen. At de var ligesom fugle, der kommer flyvende og sætter sig i grupper. Han mente, at den heldige forfatter oplever, at billeder kommer og grupperer sig så tæt, at de er en færdig historie. Men så heldig var han ikke. Der var huller imellem de grupper af billeder, han fik, og hans opgave som forfatter var at fylde hullerne ud.

Der var ingen børn i C.S. Lewis' liv før begyndelsen af Anden Verdenskrig, da han var først i 40'erne. Da blev så mange som muligt af Londons børn sendt ud på landet under tyskernes bombardement af byen. Nogle af dem kom til at bo hos C.S. Lewis og hans bror, der boede sammen og havde en ældre dame boende hos sig.

C.S. Lewis var ked af at opdage, hvor lidt børn læste, og hvor få skønlitterære bøger de kendte. Han fik den tanke at skrive en børnebog om fire børn, der på grund af luftangreb af deres by var sendt på landet for at bo hos en gammel professor. Men han gjorde ikke noget ved ideen, før han begyndte at skrive Narnia-bøgerne cirka 10 år senere.

Løven, heksen og garderobeskabet er nu placeret som bind 2 i Narnia-serien, men det var den, han skrev først. Han læste manuskriptet højt for Tolkien. De var nære venner og vant til at mødes - ofte sammen med andre - for at læse og diskutere det, de hver især var i gang med at skrive.

Selv om Tolkien holdt meget af eventyr, brød han sig ikke om Løven, heksen og garderobeskabet. Han mente, det var noget roderi at lade fantasivæsner, skikkelser fra forskellige mytologier og julemanden optræde sammen.

C.S. Lewis tog Tolkiens kritik alvorligt og var indstillet på ikke at forsøge at få bogen udgivet. Men andre af hans venner opmuntrede ham til at udgive den. Han var blevet færdig med den i marts 1949, men den udkom ikke før 1950. Da havde han allerede skrevet to bind mere, og resten fulgte hurtigt efter. Sidste og syvende bind udkom i 1956.

Narnia-bøgerne gengiver vigtige begivenheder fra bibelhistorien - skabelsen, syndefaldet, frelsen og verdens undergang og genfødelse - og de fortolker en række forhold i vores liv ud fra en kristen synsvinkel.

Det betyder ikke, at de er blevet konstrueret med henblik på at illustrere kristne synspunkter i romanform. De er et resultat af C.S. Lewis' kreative evner som forfatter, men de bærer præg af, at han var kristen. De er gode historier i sig selv, men indeholder kristne tolkninger, der ikke trækkes ned over hovedet på læserne, men ligger der som tilbud.

Hans oplevelse som barn var, at man kun troede, fordi det var noget, man skulle, og man talte om troen med dæmpede stemmer, næsten som om det handlede om en sygdom. Men da han blev kristen som voksen efter en række år som ateist, oplevede han, at kernen i kristendommen er glæde.

Hans erindringer hedder derfor Surprised by Joy (Overrumplet af glæde), fordi han oplevede, at det var det, der skete, da han blev kristen. Med Narnia-bøgerne ønskede han at skrive om livet som kristen på en glad måde.

Løven Aslan er den centrale figur i Narnia. Han har skabt landet, han er dyrenes øverste konge, og han tager kampen op med den hvide heks, som har forhekset landet, så det altid er vinter, men aldrig jul. Aslan lader sig dræbe af heksen, men det viser sig, at han er stærkere end døden, så han kommer til live igen, og det bliver forår og sommer i Narnia.



En amerikansk pige har i et brev spurgt C.S. Lewis, hvem Aslan er. C.S. Lewis svarede hende ved at bede hende gætte, hvem i vores verden man kan sige følgende om: Han kom hertil samtidig med julemanden. Han sagde, han var søn af den store kejser. På grund af en andens fejl overgav han sig til at blive hånet og dræbt af onde mennesker. Han opstod igen. Sommetider bliver han omtalt som et lam.

Et andet sted har C.S. Lewis omtalt Aslan som Løven af Judas stamme, som er et af de navne, der bruges om Jesus i Bibelen (Johannes' Åbenbaring 5,5). Aslan er i øvrigt det tyrkiske ord for løve.

Aslan var ikke med i C.S. Lewis' planer, da han begyndte at skrive Løven, heksen og garderobeskabet. I begyndelsen havde han kun en svag forestilling om, hvordan historien skulle udvikle sig. Men på det tidspunkt optrådte der ofte løver i hans drømme, og pludselig kom Aslan springende ind i historien og fik det hele til at hænge sammen og trak de næste seks bøger med sig.

Også på den måde fortæller han indirekte, hvem Aslan er - og hvordan det er at få Jesus ind i sit liv.

Ove Klausen, Ottosminde 2, Randers, er journalist og cand.mag. Han arbejder som informationsmedarbejder på Kristelig Fagbevægelses hovedkontor i Randers.

Bag om Narnia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce