Bæredygtige små skoler


Bæredygtige små skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis den forestående kommunesammenlægning resulterer i nedlæggelse af små skoler, vil det især berøre landdistrikterne. Fire medlemmer af Det Radikale Venstre har et bud på alternativet.

En god, dynamisk kommune i udvikling bygger på gode skoler. Vores pointe med dette indlæg er, at de nye kommuner bør bruge skolestrukturen og skolernes udvikling som fundament for deres udvikling - og ikke bare lukke skoler for at få færre driftsudgifter og flere penge i kommunekasserne. De små skoler i Danmark er nemlig truede. Med kommunernes stramme økonomi og kommunesammenlægningerne bliver der sat fokus på skolestrukturen og de små skoler.

Og der er ingen tvivl om, at skolernes størrelse er til diskussion. Nogle ser kommunesammenlægningerne som en kærkommen mulighed for en mere effektiv drift på en lang række områder. De forventer at høste endog meget store økonomiske gevinster. Blikket har længe været rettet mod de små skoler. I flere sammenhænge er der talt om, at op mod 300 af landets 1700 skoler vil blive nedlagt.

Kommunernes økonomi er og bliver stram. Og kan der dokumenteres besparelser ved lukning af en eller flere små skoler, vil det blive en realitet i mange af de nye kommuner. Allerede med de igangværende serviceharmoniseringer og budgetlægningen for 2007.

Vores bekymring er, at det meget hårde tidspres, som hele strukturprocessen er underlagt, vil betyde fravær af fremadrettede politiske drøftelser om, hvad man egentlig vil i den nye kommune. Og manglende tid til drøftelser med lokalsamfund, borgere og forældre af det meget vigtige spørgsmål: Hvordan skal det fremtidige skolevæsen i vores kommune indrettes?

I stedet bliver det de hurtige økonomiske gevinster, som bliver styrende for den skolepolitik, som både børn, forældre, lokalsamfund og kommune skal leve med på meget langt sigt. En lille skole opstår ikke igen - med mindre ressourcestærke forældre tager sagen i egen hånd og danner en friskole.

MAN tager så ofte kvaliteten af de små skoler som gidsel for den økonomiske tænkning. Fordommen er, at kvaliteten alligevel ikke er god nok eller kan blive god nok. Særligt vanskeligt kan det blive, når de kommende lærere kun har to til tre liniefag og ikke mere underviser i en bred vifte af fag. Og småt er jo som bekendt heller ikke nødvendigvis godt.

Derfor skal der være en aktiv skoleudvikling som politisk fundament for nye kommuner - snarere end økonomisk betinget skoleafvikling.

Vi ønsker et mangfoldigt skolevæsen, som rummer forskellige tilbud til forskellige børn og deres forældre, så alle får en grunduddannelse på højt fagligt niveau. Vi ønsker en skole, der fungerer som en integreret del af det lokalsamfund, der omgiver den. Vi ønsker en skole, der kan fungere som samlingssted og lokalt kulturcenter for områdets børn, forældre og andre borgere i lokalområdet.

Når de små skoler skal bestå, skal der stilles krav til skolerne. Fagligheden skal være i fokus, undervisningen af høj kvalitet, og driftsudgifterne må ikke være meget større end på de store skoler. Små skoler kan derfor fornuftigt være i samdrift med en af kommunens større skoler. Det vil reducere udgifter til administration og til drift af bygninger og udearealer.

Små skoler med op til 150 elever vil have en vigtig funktion som skole for de fire til fem yngste årgange - børnehaveklassen til tredje eller fjerde klasse. Mindre skoler er gode for de små børn. Det giver tryghed at gå i skole i nærmiljøet, og netop tryghed er af fundamental betydning for en god skolegang. Og forældrene kan opleve nærhed både til skolen, de andre børn og deres forældre.

Lederen på den lille skole kan koncentrere sig om den pædagogiske side af skolens virksomhed, når administration og drifts klares fra den fælles administration. Og gennem et samarbejde med den store skole kan man sikre, at den lille skoles lærere har et fagligt netværk, tilhørsforhold og fællesskab, der kan inspirere og udvikle det daglige pædagogiske arbejde.

Nogle lærere kan både undervise på den lille skole og på hovedskolen f.eks. i fag, som musik, billedkunst og engelsk. Disse læreres tilhørsforhold til begge skoler kan være med til at skabe sammenhæng, når elever i fjerde eller femte klasse skal flytte til den store skole.

Noget af undervisningen på den lille skole kan især i de ældste klasser henlægges til den store skole. Børnene får således en gradvis indskoling til den store skole, som kan udbygges ved tilknytning af ældre elever, der kan fungere som mentorer.

VI ved, at faglighed skal baseres på tryghed og parathed til at lære. To-lærersystemer bør derfor være udbredte. Det giver mulighed for, at lærerne i højere grad har mulighed for at håndtere skolens dimensioner, dermed også sociale, sproglige, udviklingsbaserede eller andre læringsforstyrrende problemstillinger.

Gennem en særlig kontakt og støtte til både barn og familie på så tidligt et tidspunkt som muligt kan der skabes en sammenhæng mellem barnets skolegang og hverdagsliv. I de fleste tilfælde vil disse børn ad denne vej kunne få hjælp til at lære, undgå nederlag og undgå at havne i specialklassetilbud, som trækker barnet væk fra lokalmiljøet uden nødvendigvis at bidrage med kvaliteter, der kan opveje det.

Dette to-lærersystem kan samtidig støtte barnet i at skabe sammenhæng mellem skole og fritid. I samarbejde med forældrene tilrettelægges fritidsaktiviteter, som kan understøtte barnets særlige behov, interesser og forudsætninger. De læringsforstyrrende problemstillinger, som viser sig i skolen, kan også gøre sig gældende i barnets øvrige sociale kontakter. Ved at støtte barnet i forskellige fritidstilbud, gerne i nærmiljøet, vil det ofte kunne høste værdifulde oplevelser og succes'er, som vil virke motiverende og understøtte lyst og evne til læring.

Ud over skolens kerneydelse, undervisning, skal skolen også være en del af livet i lokalsamfundet. Det kan ske ved, at skolen stiller lokaler til rådighed for områdets foreningsliv. Skolen kan indgå som deltager i forskellige lokale udviklingsprojekter, som inddrager børnene og således bliver en del af skolens daglige pædagogiske arbejde.

Skolen skal informere bredt om sin virksomhed gennem en aktiv hjemmeside. Fortælle om skolens værdier og mål, hvordan skolen er organiseret, hvordan skolen arbejder for at nå sine mål, hvordan skolen ønsker at inddrage/være en del af lokalsamfundet osv.

Hjemmesiden skal have en afdeling om aktuelle nyheder, aktiviteter på skolen, og hvad der debatteres i skoleverdenen.

På hjemmesiden kan lærere kommunikere med forældrene, og børnene kan bruge den som en netavis. Skolen bør stå som garant for, at der er et samarbejde mellem andre kommunale tilbud i området - børnehaver, fritidsområdet, sport osv.

MEN der skal også stilles krav til lokalsamfundet.

Lokalsamfundet skal vise vilje til at bakke op om den lokale skole. Man kan selvsagt ikke tvinge forældre til at benytte den lokale skole, da lovgivningen giver mulighed for frit skolevalg. Men der bør være stærke lokale kræfter, der sikrer opbakning bag skolen. Det kan f.eks. være det lokale foreningsliv, borgerforeningen, lokalråd ol.

Kommunalbestyrelsen skal med politisk vilje og handling vise, at den vil understøtte det lokale engagement og sammenhold gennem udstrakt grad af økonomisk og aktivitetsmæssig selvforvaltning i lokalområdet. En selvforvaltning, som øger interessen for at skabe et sammenhængende og involverende hverdagsliv og hverdagskultur - for børn, unge, erhvervsaktive og ældre. Et hverdagsliv, som stimulerer til bosætning - også på landet.

De små og mindre skoler kan være nøglen til vellykket udvikling af kommunen. Det kræver en indsats af alle. Det er ikke bare børnene og deres forældre, som har brug for små velfungerende skoler i de mindre lokalsamfund. Det er noget, vi alle får et rigere liv af. Og selvfølgelig skal kvalitet og økonomi hænge sammen.

Margrethe Vestager, Svinget 2, København S.

Ulla Fasting, Hustedvej 3, Vinderup.

Ole Birch, Skt. Mogensgade 38G, Viborg.

Marianne Saxtoft, Chr. Eriksensvej 5, Hammel.
Marianne Saxtoft.
Marianne Saxtoft.
Ulla Fasting.
Ulla Fasting.
Ole Birch.
Ole Birch.
Margrethe Vestager.
Margrethe Vestager.

Bæredygtige små skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce