Angsten for det ukendte


Angsten for det ukendte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jordklodens klima har nået en tilstand, der giver sig udslag i ukontrollabel angst over for klimaændringernes konsekvenser, ja for klodens fremtid

Klimaet er under forandring. Det er et faktum! Klodens gennemsnitstemperatur nærmer sig nu de 14,5 grader celsius, hvilket betyder, at temperaturen i de sidste 100 år er steget mellem 0,7 og 0,8 grader celsius. År 2007 var således det 8. varmeste år, der indtil nu er registreret, med 1998 som det varmeste, mens årerne 2005, 2003, 2002, 2004, 2006 og 2001 indtager 2. til 7. pladsen.

I takt med de varmere temperaturer bliver der i stigende grad fokuseret mere på klimaet og CO2-udslippet end tidligere, samt på de nuværende og fremtidige konsekvenser for klodens forskelligartede økosystemer og for os mennesker.

I den engelsktalende del af verden er man gået så vidt, at diagnosen "eco-anxiety" nu eksisterer. En tilstand der giver sig udslag i ukontrollabel angst over for klodens fremtid og klimaændringernes konsekvenser. Fremtidige konsekvenser, som hos nogle mennesker sætter sig så dybt, at det direkte medfører psykiske lidelser.

Interessant er det, om årsagen egentlig skyldes truslen om global opvarmning, eller om det blot er en indgroet angst for det ukendte. Jo mere ukendt - jo værre.

Tilbage i begyndelsen af 1980'erne, da popgrupper Shu-bi-dua indspillede sangen "Costa Kalundborg", som er at finde på albumet Shu-bi-dua 8, var der vel næppe tale om en ukontrollabel angst over for klodens fremtid, men vel nærmere en karikeret fortælling om fremtidens verden.

Men, hvem ville for blot 25 år siden have troet, at Shu-bi-dua's karikerede sang kunne sætte sig som sygdomsbetegnelse og måske endog en dag ramme plet. Man synes vel nærmest på daværende tidspunkt, at sangteksten var en sjov overdrevet latterliggørelse af fremtidens klimatiske forhold og dets afledte effekter. Tænk at Danmark skulle blive det nye "tropeferie-paradis".

Vi lever i en verden, hvor det stigende menneskeskabte CO2-udslip påvirker vores atmosfærer, eller som Shu-bi-dua udtrykte det: "Der er sket en forurening af den ydre atmosfære". En CO2-koncentration der nærmest synes at have udviklet sig eksponentielt fra omkring 280 ppm (det vil sige, at der for hver 1 million luftmolekyler er 280 CO2-molekyler) før industrialiseringen til 387 ppm i dag, hvoraf det samlede danske udslip til den stigende koncentration i runde tal primært kommer fra kraftværker og raffinaderier (50%), vejtransport (20%), industri (10%) og beboelse (10%).

FN's klimapanel, anerkendte NASA forskere samt globale og nationale politikere tillægger årsagen til det varmere klima den eksplosive ændring i atmosfærens CO2-indhold. Ikke alle deler dog den opfattelse. Men alle er vi dog enige om, at kloden er under kraftig forandring, hvilket specielt ses i de arktiske områder, hvor det mest dramatiske klimasignal ses lige "nu". Isen smelter "nu", hvilket sker som følge af den stigende temperatur og den deraf længere periode med tø - positive temperaturer.

Tøperioden er indenfor de sidste 10-15 år i Nord- og Sydøstgrønland blevet forlænget med mellem 50 og 60 dage, og noget nær tilsvarende ses enkelte steder her i Alaska. En kædereaktion af processer er igangsat i Arktis. Havisen smelter nu så meget, at både Nordøst- og Nordvestpassagen åbner hver sommer.

Et isfrit Polarhav vil ligeledes kunne accelerere afsmeltningen af den grønlandske indlandsis, som i modsætning til havisen vil få verdenshavene til at stige. Alene bidraget fra Indlandsisen betyder, at stigningen i det globale havniveau i disse år forøges med mellem 0,5-0,7 mm pr. år. En stigning der bestemt vil accelerere for fremtiden.

Kloden er under forandring fra nord til syd, hvilket Shu-bi-dua udtrykker på følgende måde: "Eskimoerne får solstik og Sahara bli'r til is, og Danmark bli'r det nye tropeferie-paradis".

Nu er det desværre ikke sådan at isen gendannes i Sahara, når den smelter på polområderne. Men sikkert er det, at de tørre områder bliver mere tørre med den risiko til følge, at de ørkener, der allerede eksisterer, eksempelvis Sahara, breder sig, og at nye områder vil blive udsat for ørkendannelse. De entydige tendenser kloden rundt taler sig eget sprog - forandringerne sker "nu".

Klimaet har brug for politisk handling. Vi bør med rette spørge, hvad vi egentlig ønsker at agere imod. Er det klimaforandringer som sådan, eller er det det menneskeskabte CO2-udslip? Eller er det simpelthen en kontrol over klimaet, vi ønsker?

Der er ingen tvivl om, at kloden kan have godt af, at vi reducerer CO2-udslippet. Men at tro, at en reduktion af CO2-udslippet ene og alene udgør den endegyldige forklaring på den globale opvarmning giver ikke mening.

Klimaet er et komplekst, dynamisk system af processer og indbyrdes relationer og feedback mekanismer mellem atmosfæren og jordoverfladen (ocean og landområder), kombineret med effekten fra solen. Mekanismer vi forskere langt fra kender den fulde effekt af. Den simple klimaløsning eksisterer ikke.

Trods det forsøger FN, repræsenteret ved organisationens klimapanel og G8-landene (klodens førende industrialiserede nationer), at overskue og begrænse klodens klimaforandringer gennem en reduktion af CO2-udslippet.

På det netop afsluttede G8-topmøde i Japan, tog G8-landene et fælles skridt nærmere en langsigtet fremtidige CO2-udledningsstrategi.

Drivhusgasudledningen skal halveres i år 2050 - men i forhold til hvad? Det står stadigt, som et åbent spørgsmål. Der er tale om et globalt emissionsproblem, hvad enten udslippet kommer fra nedslidte fabrikker i Kina og Indien, fra energifrådsende motorkøretøjer i USA eller fra afbrænding af kul til energi i Danmark.

Der er grund til bekymring men næppe ukontrollabel angst. Det er af og til sundt at stoppe op, gøre status og spørge sig selv om det, vi er en del af, er meningsfyldt.

Men kan vi med den politiske fokusering og indsats imod de fremtidige klimaforandringer, med fokuseringen på stigningen af CO2-koncentrationen i atmosfæren som eneste udslagsgivende faktor for det ændrede klima, påvirke og hindre klimaudviklingen og dets konsekvenser?

Vi skal nok begynde at indstille os på, at fremtidens verden blive endnu mere karikeret end Shu-bi-dua sangen beskrev det tilbage i 1980'erne.

Måske bliver Danmark det nye "tropeferie-paradis"...

sebastian h. mernild

International Arctic Research Center, University af Alaska, Fairbanks, USA er klima- og polarforsker Ph.d.

Angsten for det ukendte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce