Anderledes sommerferie


Anderledes sommerferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad gør man, når pasningsordninger for børnene kommer på tværs af de voksnes ferieplaner? Så må far og mor dele ferien op, og det kan der komme en stor oplevelse ud af.

Så havde vi balladen igen - sommerferielukning i skolens fritidsordning - hvilket kom på tværs af ferieplaner/ønsker og ikke mindst vores lille families arbejdsgivere/kolleger. Men vi greb som mange andre i den situation til løsningen "delt ferie". Ikke fordi vi er trætte af hinanden, vi voksne, i hvert fald ikke mere end så mange andre. Men med to børn, der langt fra har nået den alder, da man kan sørge for sig selv fra kl. 8 til 17, måtte vi dele ugerne imellem os.

Resultatet blev to ugers fælles ferie, mor, far og børn, og så tog far og mor hver en uge alene med ungerne.

I vores tilfælde betød denne nødløsning begyndelsen på en helt ny og ganske sikkert vanedannende ferieform. Mor blev nemlig lidt klam i hænderne ved udsigten til en hel uge alene med to ferietrætte unger, som først havde tilbragt to uger på bilferie i Kroatien, Østrig og Italien og derefter en uge alene hjemme med far.

Ikke fordi ungerne ikke er elsket overalt på Jorden, men når tiden bliver lang, går tålmodigheden for både store og små nogle gange den anden vej. Så mor fik en spontan ide efter at have søgt lidt tilfældigt på internettet: "Hvorfor ikke tage børnene med på familiehøjskole"?

HØJSKOLE? Skal I på højskole? Det spørgsmål hørte jeg rigtig, rigtig mange gange, efterhånden som familie, venner, naboer, kolleger osv. blev indviet i "projektet". Det er da slet ikke dig? Og så tog jeg alene af sted, uden min mand? Jamen, det kan man da ikke. Om jeg kom hjem med en lilla ble om hovedet og en sangbog under armen?

Men af sted kom vi trods al skepsis (som efterhånden næsten havde smittet). Mor og to spændte unger, der var godt vant efter ferien sydpå: Mindst tre daglige is og fri disposition over to tjenstvillige voksne, der gerne adlød ethvert vink i håbet om at få en god, harmonisk familieferie. Læg dertil alskens underholdning af den slags, hvor man må gribe til foret: vandlande, trampoliner, mini-tog osv. Ingen af disse tilbud var tilgængelige på denne nye ferie.

Vel ankommet til højskolen i det jyske ventede første overraskelse. De så nemlig helt almindelige ud, de andre børn og voksne. Og værelserne var bare i top. Ingen køjesenge med halvmugne madrasser.

Allerede under første eftermiddags "ryste-sammen-aktiviteter" for alle børn og voksne, var vores skepsis gjort fuldstændig til skamme. Vi rendte rundt imellem ca. 130 vildfremmede voksne og børn og forsøgte at hive "haler" op af hinandens bukselinning. Simpelt - ja. Hylemorsomt -ja. Det lovede virkelig godt det her.

DEN følgende lille uges tid måtte vi knibe os selv i armen flere gange. Kan det virkelig være så skønt og ukompliceret at holde ferie? Dagene var hårde, men af en helt anden slags end noget vi har prøvet før.

Klokken ringede, når morgenbordet stod klar, og inden da havde programmet allerede budt på morgensvømning for de friske. Herefter morgensamling med sang, smukke stemmer har vi måske ikke, men det var faktisk skønt at synge hver med sit morgenrustne næb.

Børnene havde de fleste dage deres egen aktivitetsgruppe et par timer om formiddagen. Her stod den på spring-gymnastik, boldlege, kanosejlads og andre spændende ting. Imens kunne de voksne få kroppen rørt på mountainbike, i kajak, på boldbanen eller i gymnastiksalen. Masser af muligheder for bevægelse og masser af gode grin på amatørbasis.

Eftermiddage og aftener var helliget hele familien, så her lagde programmet vægt på aktiviteter, der kunne bringe glæde hos både store og små. Det var lykkedes rigtig godt.

En eftermiddag var helliget tømmerflådebygning, og ja - alle flåder kom i vandet, men med lidt varierende sødygtighed, så der var mange våde rumper. Det var fantastisk at se, hvorledes både store og små kom med netop deres bidrag til projektet.

Nogle fik ideerne til selve konstruktionen, nogle bandt gedigne råbåndsknob, mens andre mestrede kunsten at udsmykke "skuden". Her lærte alle en lektie i disiplinen teamwork.

Et andet højdepunkt var udendørs madlavning over bål. Der blev udleveret diverse råvarer og anvist et sted, hvor bålet kunne tændes, og så var vi ellers i gang. Nogle samlede og kløvede brænde, andre lavede siddepladser, mens et par stykker diskuterede, hvad menuen skulle stå på ud fra de udleverede produkter.

Jeg behøver næsten ikke nævne, at det blev ugens absolut mest velsmagende måltid? Og det til trods for at regnen kom, netop som vi kunne sige værs'god.

Efter en lille uge blev det tid til at sige farvel, og for børnene blev det en næsten tårevædet afsked. De havde fået så mange nye venner og var sprængfyldte af oplevelser.

Det samme gælder den voksne del af familien. Jeg fik så meget med hjem. Ikke af den slags, jeg normalt har med hjem fra ferie, men noget helt andet. En oplevelse af, at vi havde gjort noget sammen, at vi havde lært noget sammen.

At se sine unger fungere i så stor en forsamling af helt nye ansigter, at finde deres plads, give plads for andre, lytte til andre - og løse opgaver i fællesskab på tværs af både køn og alder.

Det blev også en uge stort set uden de sædvanlige plagerier. Der var simpelt hen ikke noget at plage om.

Vi fik serveret en masse dejlig, sund mad og små godbidder ind imellem. To gange i løbet af ugen var stedets lille kiosk åben, og så kunne børnene få snolder. Men behovet var slet ikke så stort, for maven var fuld. De kræsne børn? De spiste lige pludselig også det hele, når de sad i spisesalen sammen med alle de andre.

Som voksen fik jeg en uge, da dagligdagen blev fuldstændig ophævet. Jeg blev sat ind i en helt ny sammenhæng og kunne blot følge programmet og nyde de forskellige oplevelser og indtryk. Ingen madlavning, ingen rengøring, ingen indkøb.

Jeg fandt lige pludselig ud af, hvor urimelig lang tid jeg til daglig bruger i diverse butikker. Det var skønt med en uge uden shopping af nogen art. Jeg kunne fuldt ud koncentrere mig om at være til stede, sammen med mine børn, og sammen med de mennesker, jeg var i blandt.

EN anden fantastisk oplevelse var måden, vi voksne mødte hinanden på. Alle kender til festen med den ukendte bordherre eller dame. Der går sjældent mange minutter, før man har udvekslet titler. Det er som om, en af de allervigtigste facts om vores medmennesker er, hvilket job de bestrider. At man er sit job.

På højskolen talte jeg med mange forskellige mennesker om mange forskellige emner. Men det var meget få gange, jeg blev "nødt" til at fortælle om uddannelse og job. Mange af mine nye bekendtskaber lærte jeg blot at kende ved navn.

Jeg fandt ikke altid ud af, hvad de ernærede sig ved til daglig. Men jeg fandt ud af, hvilke gode bøger de havde læst, hørte måske om et spændende sted, de havde rejst til, eller hvordan de så på et givent samfundsspørgsmål.

Nu kalder hverdagen igen for langt de fleste danskere. Ferietiden er allerede overgået til arkivet af minder i hovedet, på billeder eller måske på videofilm. Gode og dårlige oplevelser og alle dem midt imellem. Dem, der måske ligner dem fra sidste og forrige år lidt for meget.

JEG VIL gerne komme med en opfordring til alle dem, der ikke har prøvet det før: Pak jeres mulige skepsis sammen og tag en uge på familiehøjskole.

Vi var på Viborg Idrætshøjskole, men der er mange andre muligheder. Her er chancen for at få nogle ferieminder, der ikke ligner dem fra året før - og måske nogle fælles oplevelser, der giver helt ny energi til familien.

Vores ferie næste år? Vi skal naturligvis på højskole, men farmand skal med.

Charlotte Helm, Kornmodvænget 47, Odense NV.

Anderledes sommerferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce