Åben op for det usædvanlige


Åben op for det usædvanlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I skolen skal eleverne møde en modpol til populærkulturen og alt det kommercielle. Eftertænksomhed og fordybelse skal stå over for de hurtige øjeblikkes dagsorden.

Kan fremtidens skole på én gang fastholde de traditionelle rammer med klassen som grundlag for et forpligtigende fællesskab, og samtidig inddrage ny teknologi og de globale udfordringer, som eleverne stilles overfor? Ja, det tror jeg på.

Sortering og bearbejdelse af de utallige informationer som vi dagligt bestormes med, vil blive et af skoles vigtigste undervisningsfelter - om ikke det vigtigste.

Eleverne skal i fremtiden kunne finde, sortere, behandle, omforme, skabe synteser og videresende informationer. Arbejdet med kildekritiske metoder og vurderinger skal stå centralt i alle fag.

I skolen skal eleverne møde en modpol til populærkulturen og alt det kommercielle. Eftertænksomhed og fordybelse skal stå overfor de hurtige øjeblikkes dagsorden.

Elevernes egne erfaringer skal respekteres, men de skal også vises veje ud af hverdagslivets osteklokke. Meget af det nære kan med held erstattes af det fremmede og det forunderlige. Af emner som eleverne næppe selv ville fordybe sig i ved egen indskydelse, men som giver oplevelser, viden og eftertænksomhed. Skolen skal åbne for det usædvanlige, som kan give eleverne afstand til det vante. Vel at mærke i passende doser, så de ikke overvældes, men inspireres.

Klassen, som vi kender den i dagens skole, bliver ofte dømt ude som en forældet måde at organisere undervisningen på. Her er jeg helt uenig. Både pædagogisk, socialt og som bærere af demokrati er klassen uovertruffen.

Pædagogisk set er klassen det sted, hvor eleverne i tryghed kan udveksle erfaringer om, hvad de har lært sig og hvordan de har lært det.

Denne mulighed for at eleverne lærer af hinanden, er en uvurderlig gevinst ved klassen, som læreren er opmærksom på ved tilrettelæggelsen af undervisningen.

Klassen er stedet, hvor gruppen af elever oplever tryghed. Det er dér, hvor de har hjemme i skolen. Klassen er også et godt sted at lære tolerance, og at andre også har ret til at være med. Det er det eneste sted i opvæksten, hvor de møder en stor forskellighed af mennesker. Det er også der, hvor alle har deres legitime ret til at komme til orde i eget liv uden at blive afvist eller forhånet. Alternativer til klassen er steder, hvor eleverne samler sig i grupper af dem som ligner hinanden mest muligt - og hvor dem, der ikke helt ligner nogen af de andre, sjældent bliver lukket ind.

Almenklassens rummelighed har selvfølgelig grænser. Nogle elever lærer bedst, når de har præcise faglige mål og faste strukturer, rutiner og hyppig feedback fra lærerne. De elever trives dårligt i ustrukturerede situationer, hvor man selv skal finde ud af, hvad man skal lave, hvor man skal skaffe sig oplysninger og materialer og hvordan man sætter sig personlige mål.

Andre elever fungerer derimod som fisk i vandet med individuelle projekter og stor frihed til selv at vælge og strukturere sit arbejde. Begge typer af elever hører selvfølgelig hjemme i almenundervisningen.

Men grænserne for almenklassens rummelighed går der, hvor klassens sociale fællesskab er i fare, hvor læreren forhindres i at gennemføre sin undervisning, og hvor eleverne ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af skolegangen og samværet med kammeraterne. Til de elever skal folkeskolen selvfølgelig have et målrettet tilbud i specielle klasser.

Magtudredningens store undersøgelse fra 2004 viste, at eleverne ikke ønskede en opløsning af klassen: De elever, der får lejlighed til at udfolde sig individuelt, er samtidig de elever, hvis klasser har et godt klassefællesskab. Disse klasser præges af vi-følelse, lytten, samarbejde og gensidig hensyntagen, erklærede eleverne, og det giver baggrund for, at de i meget høj grad kan være sig selv, og at de kan hævde deres individuelle ytringsfrihed.

Statsministeren har forsøgt at sætte det, han kaldte "rundkredspædagogik", op imod den faglige indlæring. Men han har konstrueret en falsk modsætning.

Den faglige indlæring finder ikke sted som et alternativ til en social organisering. Den faglige indlæring finder netop sted i et socialt fællesskab. Der er tale om et både-og-forhold.

Faglig indlæring på højt niveau kræver en velfungerende og inspirerende fast skoleklasse, der socialt videreudvikles år efter år i skoleforløbet. Også i fremtidens skole er klassen den vigtigste forudsætning for den udbytterige undervisning og et socialt demokrati.

Men kan klassen nu også holde til de digitale medier og virtuelle teknologiers indmarch i skolen med sanserige og selvstyrede oplevelser? Ja, for eleverne vil i stor udstrækning være interesserede i at lære og udveksle viden med andre.

De globale udfordringer skal nødvendigvis have mere plads i skolens undervisning. Derfor må vi kritisk vurdere omfanget af det fokus, vi i dag har på det nationale danske. Danmark fylder næsten hele horisonten - der er gået puslingeland i det.

Vi slæber rundt med en national fortid, som ingen nænner at udsætte for en kritisk vurdering. Kvantitet giver ikke vores unge mennesker det bedste udgangspunkt for at finde deres nationale fodfæste i mødet med resten af verden.

Vi må lette lidt på det nationale snæversyn og i stedet se mere på det, der vedrører hele menneskeheden og dermed os selv: Vi skal bevare en sund natur og et godt verdensklima, vi skal sikre de kommende generationers livsbetingelser og velfærd, vi skal kende andre kulturers tænkemåder, tage ansvar for fred, sult og sygdom globalt set.

Allerede de gamle romere så, at enhver borger var borger i to samfund samtidig. Det samfund, hvor de var født, og verdenssamfundet. Balancen mellem de to samfund skal vi være bedre til at finde i fremtidens undervisning.

Helt konkret kunne ovennævnte udmøntes i, at hver klasse havde en venskabsklasse i Kina, Ghana eller andetsteds, som kunne gøre det globale og forståelsen for andre kulturer og fremgangsmåder mere menneskeligt og konkret. I det senere uddannelsesforløb vil de fleste elever alligevel skulle samarbejde på kryds og tværs af landegrænser.

Uddannelserne vil i stor udstrækning blive globaliserede. Det bliver ligegyldigt, hvor i verden man tilegner sig et fagligt indhold eller pensum. Den globale viden er ens. Informationsteknologien bringer det samme frem, uafhængigt af hvor i verden man befinder sig og uanset hvilken skole eller læreranstalt, man befinder sig på. Derfor vil det afgørende være metoder og synsvinkler dvs. evnen til at bruge sin viden.

"Vi kan noget i Danmark, som ingen andre kan lige så godt. Vi har en enestående kombination af kreativitet, individualisme og holdsamarbejde, og det gør den enkelte i stand til at levere en bedre præstation og en bedre ydelse end i stort set alle andre lande." Det mener Jørgen Ørstrøm Møller, som er forhenværende ambassadør i Singapore.

Han tilskriver æren det danske uddannelsessystem, som allerede starter med børnehavepædagogikken og fortsætter i folkeskolen med det, som statsministeren hånligt har kaldt rundbordspædagogik, hvor børn arbejder i grupper, lærer at tænke selvstændigt, tage stilling og fremlægge deres synspunkter.

Ørstrøm Møller kalder det et enestående uddannelsessystem, hvor vi har udviklet færdigheder for at oplære individuel stillingtagen. Noget der passer perfekt i det globale samfund.

Skolens faglige indhold må nytænkes og vurderes i forhold til ovennævnte udfordringer og værdier. Samtidig er det vigtigt, at alle elever får den rette undervisning, og at vi fastholder den vigtige pointe, som er særegen ved den danske skole, nemlig at eleverne aktivt skal kunne bruge den viden og de færdigheder, som de bliver undervist i.

niels munkholm rasmussen

Væbnerhatten 245, Odense SØ, er folkeskolelærer

Åben op for det usædvanlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce