13. marts. Det er taaget


13. marts. Det er taaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin A. Hansen har med sin roman "Løgneren" gjort dagens dato til en af de mest berømte i dansk litteratur. I august er det 100 år siden, han blev født

Trettende marts. Det er taaget. Med disse få ord indledes en af de bedste danske romaner. Jeg læste den først gang som 15-årig skoledreng i 1963 i Gyldendals Tranebogserie til kr. 4.25. Ikke som pligtlæsning, men af stor lyst - uden dengang at forstå så meget, men med en fornemmelse af, at her var noget væsentligt ,og med en fascination, der kun er vokset med årene. Denne billigudgave er slidt op. Udgaven fra 1969 fra Gyldendals Bogklub med Sven Havsteen-Mikkelsens tegninger også, og jeg har nu anskaffet en fin bibliofil udgave, som jeg forventer holder min tid.

Det er blevet til mange gennemlæsninger indtil i dag. Hvert år når marts måned begynder, trækker det i min højre hånd for at hente bogen ud af reolen. Og på dagen d. 13. marts åbner jeg og læser. Nogle år i et 2-3 timers træk, i andre år langs de 4 dage i marts, som dagbogen dækker fra fredag d. 13. eftermiddag til mandag d. 16. aften, samt det afsluttende kapitel, der afslører, at der ikke er tale om en dagbog ført dag for dag, men en samlet fremstilling skrevet i april året efter.

Løgneren er oprindeligt en radioroman. I februar 1949 henvendte Statsradiofonien" sig til MAH med opfordring om at skrive en roman til oplæsning som radioføljeton over 10-12 uger.

MAH sagde efter en tid ja, skønt han var inde i en uproduktiv og modløs periode efter en tid med en stor og væsentlig produktion bl.a. novellesamlingerne Tornebusken, Agerhønen og essaysamlingen Tanker i en Skorsten. Han anede ikke, hvad han skulle skrive. Rejste til Norge nogle måneder, og tilbage i Danmark i sensommeren1949 boede han i en periode på Malergården hos Sigurd Swane i Odsherred:

Nu kom der gang i skriveriet igen. Flere forskellige udkast på en gang. Et af dem hed Løgneren, og den byggede på tre tidligere udkast. Det første fra 1942: Naar Isen bryder, hvor vi møder øens beboere i forårsdramaet bl.a. skolelæreren, ingeniøren, fiskeren Oluf og Anmari /Annemari og deres lille dreng Tom. Dette udkast slutter midt i en sætning.

Andet udkast er fra 1944 og er en ganske kort skitse på 15 linier: Taage med tøbrud som tema. I det tredje forsøg i 1945 bliver dramaet fra første udkast koblet med tøbrudstemaet fra andet udkast og bliver til den fortrinlige novelle: Isen Bryder. Det er denne novelle der danner udgangspunkt for Løgneren, som påbegyndes i oktober 1949 efter mange og lange cykelture i Odsherred. På høje tid da der kun var 5-6 uger til første kapitel skulle afleveres.

Den ved første øjekast lille og enkle roman voldte MAH store vanskeligheder, og fortolkningen af Johannes Vig bringer da også forfatteren helt ud på de grundliggende eksistentielle problemers nøgne ø, Sandø. Fra første udkast i 1942 til den endelige udgave i 1950 sker der en mægtig bevidsthedsudvidelse hos forfatteren. Da oplæsningen begyndte i radioen 15. januar 1950 var sidste kapitel endnu ikke skrevet. Det er dateret 27. marts 1950.

At danskerne var klar over, at de var vidner til et mesterværks tilblivelse, ses af det faktum, at byer og gader lå øde de 12 søndage i foråret 1950, hvor Pouel Kern læste op.

Til i dag er Løgneren trykt i knap 400.000 eksemplarer og formodes bekendt af de fleste voksne danskere. Der er skrevet utallige stile i skolen, opgaver i gymnasiet, afløsningsopgaver på universiteterne, og lærde artikler og bøger om denne bog.

Hvorfor hedder bogen så "Løgneren" og ikke Degnen på Sandø eller En skolelærers dagbog? En respekteret og afholdt person på øen - løgner? Fordi det eksistentielle drama, der udspiller sig på Sandø de 4 dage i tøbrudstiden er valget og løgnen, sviget over for oprigtigheden. Stærkt præget af efterkrigstidens eksistentielle grublerier. Et af Martin A. Hansens, selv modstandsmand under krigen, store etiske dilemmaer var stikkerlikvideringerne. Sandø er ikke en ø af sand men sandhedens ø.

Skolelæreren, degnen hedder ikke tilfældigt Johannes Vig - sig ikke det navn for hurtigt, han er den danske fantast og selvbedrager.

Det helt centrale afsnit i bogen: 3. søndag i fasten, hvor Johannes Vig, som degn og fungerende præst under øens isolation pga. isen, som dagens tekst vælger første række fra Lukas (11,14-28): at ethvert rige i splid med selv lægges øde….. samt den urene ånd der uddrives og senere vender tilbage til det hus den er uddrevet af og finder det fejet og prydet medbringende 7 andre ånder hvor det sidste bliver værre end det første.

Havde Johannes Vig valgt dagens anden tekstrække, skulle han have læst fra Johannes-evangeliet (8,42-51) om djævelen der ikke står i sandhed, for der er ikke sandhed i ham... for løgner er han og fader til løgnen. Unægtelig stærke ord i marts, men naturligvis ikke tilfældige for den bibelkyndige og troende Martin A. Hansen.

Johannes Vig skriver sin dagbog til en opdigtet ven Nathanael. Heller ikke dette er tilfældigt. Nathanael stammer også fra det nye testamente. Det er en af Jesus’ første disciple, og da Jesus ser ham første gang, udbryder han: se, her er virkelig en israelit, som er uden svig. Johannes Vig skiver til sin egen absolutte modsætning.

Johannes Vig svinger mellem oprigtighed og svig i sit forhold til Annemari, til Rigmor, til Oluf, til ingeniøren og i særdeleshed til sig selv.

Inden han kom til Sandø, havde han også svigtet. Han snakker ved siden af , udenom, er sarkastisk og undvigende, taler dobbelt og tvetydigt. Han forholder sig æstetiserende til tilværelsen på samme måde som sin navnebroder Johannes Forføreren hos Søren Kierkegaard, som er en tydelig inspiration for MAH. Johannes Vig skriver selv:

"Man har pillet ved Menneskeskæbner, man har drejet Skæbner. Måske ingen undgår at gøre det. Men har man også gjort det som et Menneske der elsker og hader og vedstår sit Hjerte? Eller gjort det for Nemheds og Tidsfordrivs skyld, som en Person på besøg, som en Fremmed?

"Løgneren" er også som dagbog en løgn, idet sidste kapitel afslører, at der ikke er tale om en dagbog, men om en redigeret fremstilling skrevet 13 måneder efter begivenhederne fandt sted.

Og inde i teksten manipulerer den fortællende Johannes Vig med den fortalte Johannes Vig. Den fortællende Johannes sidder bagved den fortalte Johannes og redigerer dennes tanker og handlinger, så de passer ind i dagbogsskriverens fortolkning af det, der skete de 4 skæbnesvangre forårsdage.

Johannes Vig når frem til en ny erkendelse og må opgive sin æstetiserende og uforpligtende tilgang til sine medmennesker. Nu skal der skrives om det rigtige og sande, og skolelæreren påbegynder nye kollegiehæfter om Sandøs historie og topografi. Er forfatteren som skaber af kunst a priori skaber af løgn, forstået som refleksion i stedet for umiddelbarhed: at skrive i stedet for at leve, at digte i stedet for at være? Dette er Johannes Vigs dilemma, og hans erkendelse i Løgneren er et skred fra det første til det andet.

MAH var allerede i 1938 inde på denne tankegang i en novelle "Svanesang" trykt i Politiken i 1938. Den handler om, at kunstneren lever af at levere løgn til naive læsere - kunstneren som løgner. Som Johannes Vig holdt MAH efter Løgneren stort set op med at skrive fiktion. Han kaster sig også over historiske og topografiske værker: Orm og Tyr, om Danmarks fortid. Kringen , billeder fra øvre Gudbrandal, Dansk Vejr der alle udkom i 1953 samt Rejse på Island fra 1954, der bliver hans sidste bog.

Løgnerens skæbne har været omskiftelig. I 50’erne og 60’erne omgivet med ærefrygt og beundring. 70’ernes ideologikritiske litteraturkommissærer afskrev den fuldstændig.

Da der i 1970 skulle udgives en studiebog om Løgneren, ønskede ingen af de unge universitetsmagistre at deltage. I 1972 beskyldt for at producere det ideologiske beredskab der nedkuler en kritisk samfundsdebat.

I denne særprægede optik forstår man ikke, at MAH er den store overgangsskikkelse i dansk litteratur mellem tradition og modernisme, og at han især med Løgneren viste vej til det nye og den modernisme , der slog igennem i Danmark i 60erne.

I dag er Martin A. Hansen taget til nåde igen. I det sidste årti er der udkommet flere anerkendende bøger om forfatterskabet, ligesom der er kommet store annoterede udgivelser med MAHs dagbøger og breve.

Lad os håbe at 100 året for Martins A. Hansens fødsel vil få forskere, forlag og DR til at yde den anerkendelse og respekt som dette unikke forfatterskab fortjener..

Men vigtigst af alt læs Martin A. Hansens bøger. Start med Løgneren i dag: 13. marts -det er (måske) tåget.

Kaj Axel Jensen

Bro Skov 26, Brenderup, er cand.mag.

13. marts. Det er taaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce