Ugens bagkant: Tillid er noget, vi giver til hinanden


Ugens bagkant: Tillid er noget, vi giver til hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klumme. 

Tillid er noget, vi giver til hinanden

Definitionen på politik er nu engang, at det handler om fordelingen af vores fælles ressourcer. Altså spørgsmålet om, hvordan vi benytter og inddrager vores skattekroner, hvordan vi behandler og benytter vores naturressourcer, og selvfølgelig også om, hvordan vi sikrer, at hvert enkelt individ får de bedste muligheder for at udnytte sine ressourcer.

 

Så nej, der findes næppe noget vigtigere i en fælles samfund end netop de politiske beslutninger, som de valgte repræsentanter træffer på borgernes og fællesskabets vegne. Og når vi så har formået at få skabt et velfungerende samfund, hvor der nok kan findes fejl og mangler, men som grundlæggende er noget af det mest velfungerende, mennesket har skabt noget sted på kloden, skyldes det ikke mindst generationer af dygtige og modige politikere. Folkevalgte, som har turdet træffe vigtige beslutninger, indimellem under hård kritik og i strid modvind, men som har stået fast og haft blikket rettet mod et mål, som de har kunnet se før mange andre. Det gælder politikere fra hele spektret. Kompromis efter kompromis, forhandlinger på forhandlinger, aftaler på aftaler med mange partier involveret har støt og roligt skabt og forandret vores samfund. Til det bedre. Skæverter er der slået, jovist, men det er ikke uden grund, at det danske samfund og den danske (skandinaviske) velfærdsmodel fremhæves i andre lande som noget efterstræbelsesværdigt.

Danske politikere er med andre ord bedre end deres rygte. Der er grundlæggende tale om mennesker, der - ofte uegennyttigt - stiller deres tid, deres arbejdskraft og deres idéer til rådighed for fællesskabet. Ja, nogle af dem virker indimellem fjollede, umodne, trætte, selvoptagede og tankemæssigt forsnævrede, men i det store billede er den danske politiker som begreb en skabning, vi som borgere kan være tilfredse med. For de er jo en af os, almindelige og ualmindelige på samme tid, som enhver af os er. Til forskel fra flertallet af os er der måske blot det at sige om medlemmerne af politikerracen, at de rent faktisk gør noget, tager det på sig at blande sig og ikke bare anskuer demokratiet, som noget man læser om i avisen eller ser i fjernsynet, mens man spiser slik og kage.

 

Måske er det også lige netop derfor, altså fordi der faktisk er meget godt at sige om dem, og fordi tilliden til den politiske magt i Danmark faktisk er ret høj (i hvert fald i forhold til de fleste andre lande), at det slår så hårdt, når vi oplever en uge som den forgangne.

Den har stået i mistillidens tegn. Først med skatteskandalerne, som politikerne i tolvte time pludselig blev enige om skulle undersøges. Dernæst med Rigsrevisionens redegørelse om salget af aktier i Dong Energy til det amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs.

Undersøgelsen af Skat og de mange forsvundne milliarder fra mangelfund inddrivelse, forkert udbetaling af udbytteskat, fejlagtige ejendomsvurderinger og meget andet var nemlig i første omgang ikke noget, der var flertal for i Folketinget. Som statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte det, vil han hellere kigge ud gennem forruden end i bakspejlet. En udtalelse, som udtrykker den absurde arrogance, som mange desværre oplever politikere inkarnere i sager som disse.

Sådan oplever politikerne det selvfølgelig ikke selv, og lige præcis der er kernen i problemet: At politikerne tilsyneladende ikke betror borgerne den grad af tillid, som de selv gerne vil modtage fra selvsamme borgere. I forhold til Skat forholder det sig firkantet sagt således, at mere end 100 milliarder af borgernes kroner synes at være forsvundet ud i den blå luft som konsekvens af beslutninger, der enten er truffet af politikere eller af embedsmænd. De penge kommer ikke igen, og når statsministeren så hellere vil kigge gennem forruden end i bakspejlet, udtrykker det en grotesk ligegyldighed over og en manglende respekt for, hvis penge det egentlig er, der er forsvundet.

 

Kommer en undersøgelseskommission så frem til noget, eller skaffer den pengene igen? Næppe det sidste og formentlig kun i begrænset omfang det første, men det er heller ikke den vigtigste pointe her. Den er nemlig, at det selvfølgelig bør være i alles interesse, ikke mindst statsministerens og hele det politiske Danmarks, at vi gør alt, hvad vi kan, for at finde ud af, hvad der er sket. At det spørgsmål overhovedet har været til diskussion er i sig selv ubegribeligt.

Dagen efter at der pludselig alligevel viste sig et flertal for en undersøgelseskommission, kunne vi så rykke videre til en anden stor sag om muligt svigt med fællesskabets midler.

I kølvandet på Rigsrevisionens uhørt brutale kritik af Finansministeriets håndtering af vigtige dokumenter i sagen om salget af Dong-aktierne, brillerede Socialdemokratiets gruppeformand og statsrevisor Henrik Sass Larsen med en selv for ham ekstraordinært hovmodig konklusion. Nemlig den om, at undersøgelsen, som alene var rettet mod embedsværket, endegyldigt frifandt den tidligere regerings ministre for ansvar i sagen og i øvrigt også udgjorde dens endelige punktum. Som om det var op til ham at drage den slags konklusioner.

 

Heri ligger nok kernen i den udfordring, som politikerne står med. Altså det med at udvise tillid til borgerne. Eksempelvis ved at imødekomme det oplagte og naturlige ønske om yderligere undersøgelser og opklaring af hændelsesforløb vedrørende salget af aktierne. Det ikke er op til Henrik Sass Larsen eller andre at afgøre og afslutte en sag, hvis borgerne vil det anderledes.

Vi kan kun vanskeligt leve i et fællesskab, hvor enhver politisk beslutning skal betvivles og kommissionsundersøges ud i det absurde, men nogle sager skal undersøges til bunds. Og hvad det så måtte have af irriterende konsekvenser for politikerne er at sidestille med, at virksom og livsvigtig medicin også kan have bøvlede bivirkninger, men ikke desto mindre være netop livsvigtig.

Vores demokrati skal bygge på tillid. Tillid er noget, vi giver til hinanden, men det er først og fremmest noget, som vi gør os fortjent til i kraft af åbenhed og respekt for hinanden. Måske især gennem magthavernes respekt for borgerne.

Ugens bagkant: Tillid er noget, vi giver til hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce