Log ind

Stop de vrede unge mænd, før de bliver ældre

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stop de vrede unge mænd, før de bliver ældre
Af: Byrådskandidat, Konservative Roya Moore

Det er nu nogle måneder siden, bandepakken med overskriften "bander bag tremmer" trådte i kraft.

I politik er de to mest markante træk ofte utålmodighed og glemsomhed. Derfor er det da heller ikke overraskende, at bandepakken fra dag ét har fået kritik for enten ikke at virke, for bare at være "mere af det samme" og - på samme tid - for at være alt for hård.

Såfremt man havde forventet stop for bandekriminalitet på blot et par måneder, er man altså for utålmodig, og hvis man virkelig synes, at bandepakken bare er mere af det samme og er for hård, så har man altså glemt, hvordan bandekriminalitet er eskaleret, og hvor lidt foregående regeringer gjorde ved det.

Det er rigtigt, at bandepakken er den hårdeste tilgang til bandekriminalitet, vi endnu har set. Det afspejler jo blot, at bandernes optøjer, magtdemonstrationer og voldelige konflikter er de værste nogensinde.

Hårdere straffe er på sin plads. Og det virker. Kunne vi blot yderligere ændre betingelserne for udvisning, så familieforhold ikke spiller ind, så ville vi have et virkelig effektivt redskab.

Jeg køber ikke argumentet om, at vi ikke kan udvise grundet menneskerettighedskonventionens hensyntagen til den familiære tilknytning. Vi har altså at gøre med personer, der aldrig har været en støttende del af deres familie eller overfor deres børn - så lad os udfordre konventionen.

Selvfølgelig er hårdere straffe ikke nok. Vi skal også stoppe fødekæden. Der er særligt én gruppe, vi skal være opmærksomme på.  

Det er de "vrede unge mænd", som sociologen Aydin Soei giver en profil af i sin bog af samme navn.

Det er børn, som er vokset op i kriminelle miljøer, hvor de er indpodet med had til myndigheder og et "dem og os"-verdensbillede.

De søger ofte konflikterne, og deres voldsparathed gør dem til lette ofre for enten bander eller radikaliserede miljøer.

Jeg efterlyser initiativer, der arbejder målrettet med den her gruppe. Og gør det tidligt i livet, så chancen for at ændre deres kurs er realistisk.

Det vigtigste er, at vi dropper berøringsangsten og stopper med at se på disse unge og deres familie som ofre for samfundet. Hvis far er arbejdsløs, mor ikke snakker dansk og drengen klarer sig dårligt i skolen, så er det altså ikke samfundets skyld. Det er familiens egen skyld.

Derfor skal forældrene inddrages og have forklaret deres ansvar. I det etniske miljø, vi taler om, har man et kollektivt familiemønster. Det skal vi bruge positivt; til en løsning af  - og ikke som en undskyldning for - problemerne.

 

 

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere