Lad min feminisme være i fred
Af: Byrådskandidat, Radikale Venstre Anne Skau Styrishave

Politisk, social, seksuel og økonomisk ligestilling for kvinder. Det er, hvad feminismen i sit udgangspunkt står for. Men feminismen kan både være retten til at klæde sig, som man vil, være fuldstændigt tildækket eller helt nøgen, hvadenten man er seksualiseret eller ej. 

Mange, som går fuldt ind for ligestilling mellem kønnene, nægter at kalde sig feminister. Fordi det at være feminist for mange er blevet til en diskussion om kvindekroppen, og hvordan den skal se ud i det offentlige rum. Nøgen eller tildækket, seksualiseret eller aseksuel.

Derfor vil mange, selvom de grundlæggende tror på og arbejder for ligestillingen, ikke identificere sig som feminister. Selvom de går ind for det, feminismen i sin oprindelige betydning indebærer. Det er, som om den moderne kvindekamp har så mange aspekter, at den har svært ved at skulle rumme alle uenigheder. Også selvom målet er det samme. 

Det perfekte eksempel er diskussionen om nøgenhed og seksualisering af kvindekroppen. Mange vil hævde, at det at vise sin krop frem - og i nogle tilfælde også seksualisere den - ikke er "rigtig feminisme".

Nogle vil hævde, at det kun er kvindekroppen, når den er aseksuel, som bør dyrkes i den feministiske bevægelse, da dette er lig med frigørelse og uafhængighed fra mænd. Men hvis man seriøst ønsker fremgang på ligestillingsområdet, bliver man nødt til at rumme begge dele, også kvinders seksualitet, og kvinders ret til at udtrykke den.

Feminismen handler nemlig lige så meget om retten til at være seksuel, som det handler om retten til absolut ikke at være det.

På samme måde er diskussionen om burkaen i meget høj grad blevet en diskussion om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, at kvinder er tildækkede i det offentlige rum, mens vi i meget ringe grad diskuterer, om hele debatten om et burka-forbud ikke i virkeligheden hører en anden tid til. Middelalderen måske.

Er det virkelig nødvendigt, at vi forsøger at bestemme, hvor tildækkede kvinder må være, når vi jo i øvrigt er blevet enige om, at kvinden har ret til sin egen krop? Mister hun den ret, hvis hun går i burka?

Lige så lidt som vi skal blande os i, hvordan kvinder ellers i al almindelighed klæder sig, lige så lidt skal staten blande sig. Og hvad end kvinder vælger at være tildækkede eller afdækkede, skal feminismen kunne rumme det. Man kan diskutere, om det at gå i burka er et udtryk for tvang. Men at forbyde kvinder ikke at gå i burka er også tvang. Er den ene forme for tvang bedre end den anden? 

Feminismen skal kunne rumme forskellighed på tværs af holdninger lige fra tildækning, afklædning, friblødning og seksualisering eller ej.

Det er naturligt, at mange er uenige om midlet, men så længe vi stadig er grundlæggende enige om feminismens udgangspunkt, burde vi kunne samles om målet, nemlig ligestilling, og det uanset hvilke midler, vi mener er nødvendige.

Alt andet skader feminismen som helhed.