Kultur: Ingen fattige i teatret
Af: Byrådsmedlem, De Konservative, politisk ordfører
Kristian Guldfeldt

I begyndelsen af året besluttede Folketinget, at de odenseanske rådmænd skulle lønreguleres til en årsløn på godt 800.000 kroner. Det kom naturligvis også den radikale rådmand Susanne Crawley Larsen til gode.

En årsløn på 800.000 kroner placerer ifølge Danmarks Statistik rådmændene i den indkomstmæssige top en procent i Odense. Med andre ord tjener 99 procent af byens borgere mindre end den radikale rådmand.

Det er muligvis derfor, at den radikale rådmand nu foreslår en lokal fattigdomsgrænse i byen.

Men trods forslaget om en lokal fattigdomsgrænse, virker det ikke til, at Odenses radikale rådmand har et politisk ønske om at mindske antallet af fattige familier i Odense. Begrundelsen for forslaget er alene, at uden en fattigdomsgrænse opdager rådmanden slet ikke, at der findes fattige. Det var i hvert fald rådmandens egne ord på TV2/Fyn, hvor rådmanden også erklærede, at hun virkelig ikke anede hvorfor, at vi i Odense har nogle af landets laveste indkomster.

Rådmanden havde dog sjusset sig frem til, at der Odense i er 4000 børn fra fattige familier. Og hvad betød det så? Jo, ifølge rådmanden kunne fattige børn - af uransagelige årsager - ikke deltage i børnefødselsdage. Og værre endnu, de kunne ikke komme i teatret og se "Peters Jul".

Den radikale rådmand er åbenbart af den opfattelse, at det største problem ved at være fattig er, at man ikke kan komme i teatret og ser "Peters Jul". Jeg tror, at fattige familier i Odense har lidt større problemer end det.

Og jeg kan også godt fortælle rådmanden, hvorfor en stor gruppe af borgere i Odense har nogle af landets laveste indkomster.

Det er, fordi vi har mange arbejdsløse - faktisk den tredjehøjeste arbejdsløshedsprocent blandt alle kommuner. Derfor burde vi gøre noget mere for at skaffe borgerne i arbejde - i stedet for at snakke fattigdomsgrænser. Men den radikale rådmand vil hellere, sammen med resten af byrådets røde partier, hæve skatten i Odense.

En skattestigning, som gør de fattige endnu fattigere. De betaler nemlig den fulde en procents skattestigning, mens den radikale rådmand - og andre i den indkomstmæssige top - slipper med ca. 0,6 procent.

Den radikales rådmand tilgang til byens borgere med de laveste indkomster er både pinlig og arrogant. På den ene side har hun behov for en lokal fattigdomsgrænse, så hun kan få "øje" på byens fattige - hvis største problem hun i øvrigt mener er, at de ikke kan se "Peters Jul" i teatret - og på den anden side hæver hun skatten på de laveste indkomster.

Jeg kan kun ønske rådmanden god tur i teatret.