Fra nostalgi til realisme
Af: Samfundsdebattør Jørgen Juul Rasmussen

Vi er formentlig mange efterkrigsbørn, der erindrer Odense Sporveje og ikke mindst den legendariske rute fra Zoologisk Have til Hunderup Skov og omvendt. En herlig sporvognstur gennem skiftende kvarterer lige fra stenbroen til den lidt mere mondæne del af byen. I borgmester I. Vilh. Werners stolte stad blev vi først befordret ad den smukke Sdr. Boulevard for derefter at blive gelejdet gennem lidt mere smalle strøg, til man nåede Østre Stationsvej, hvor den gamle banegård tonede frem et stykke henne med Kongens Have på modsatte side. Kort efter at have rundet Frelsens Krog fik den opmærksomme passager øje på Ambassadeur i Nørregade og minuttet efter Brockmann i Skomagerstræde. Begge i datiden kendte etablissementer som vi poder naturligvis nogle år senere stiftede bekendtskab med. Det var her man gik ind, når man gik ud. Efter et passende ophold på Flakhaven fortsattes turen, og da man fra Hunderupvej svingede ind på Bülowsvej, kørte vi over tærsklen til den forjættede og for nogles vedkommende finere bydel. I folkemunde blev der talt om, at det just var her, de fornemme fruer strittede lidt for overdrevent med lillefingeren, når eftermiddagsteen skulle indtages. Om end det er fristende og såre romantisk at lade sig beruse af fortiden, er vi alle naturligt nok nødsaget til at forholde os til, hvad der foregår nu og her. Men med sporvognenes exit i 1952 afsluttedes en glorværdig æra. Som bekendt er det muligt at vække døde sild til live, og nu skal vi til det igen. Altså det med sporvognene forstås. Mange årtier og en del borgmestre senere har vore fiffige byrødder besluttet, at nu skal det fynske fyrtårn forvandles til en storby. En betegnelse som nok allerede har fået én og anden til at trække en anelse på smilebåndet. Ja, man er for længst gået i gang med lemlæstelserne i midtbyen, og hvordan vi til sin tid lander rent økonomisk, kan vi skatteydere så vente på i spænding. Tavshed om letbanen var overskriften på Finn Møller-Olsens glimrende indlæg for et par uger siden. I præcise vendinger og uden omsvøb kortlagde den gode Møller-Olsen, hvad det er for en blindgyde, byen bevæger sig ind i. Herfra skal lyde en stor tak til skribenten for denne skinbarlige utvetydighed. Rent trafikalt kan man selvfølgelig ikke sammenligne tidernes morgen med nutiden, som nødvendiggør såvel løbende tilpasninger som fremsynethed.

Men nok ikke så få borgere efterspørger logikken i det igangværende projekt. Hvad er det, som gør en såkaldt letbane mere anvendelig end moderne hybrid- og elbusser? Disse kan dog om nødvendigt benytte andre færdselsårer.

Det er nærmest til grin, at man graver det halve af byen op, når dette kunne have været undgået.