Det gamle skrot ...
Af: Allan Holm Nielsen, Grævlingevænget 163, Nyborg

Nogle gange må man rydde op i det gamle skrot, man har liggende, særligt når man skal bygge om eller flytte.

Det har man givetvis også tænkt hos Syddansk Erhvervsskole i foråret, da man valgte at fjerne den skrotbunke, der stod og så hæslig ud ved siden af skolen. At skrotbunken var et kunstværk fra den anerkendte kunstner Ingvar Cronhammar, og at den, skønt den var givet til skolen, formelt var Odense Bys kunstfonds ejendom, var lige krøllen på halen, og det afstedkom en masse palaver i pressen.

For man kan åbenbart ikke bare rive kunst ned, heller ikke selv om det ligner skrot og er mere værd for H.J. Hansen end for Bruun Rasmussen. Nu skal kunstværket så genopføres, og det sjove af det hele er, at den nye/genskabte skulptur sandsynligvis skal stå på Stige Ø - synonymet med Odenses største losseplads. Hvad det kommer til at koste skolen, og hvem der reelt kommer til at hænge på regningen, vil man ikke ud med. Men i det mindste kommer skrottet så hen hvor det hører hjemme, kunne man tænke.

Sagen rejser dog et andet og vigtigere spørgsmål. Nemlig om vi som samfund har fået fjernet fokus så meget fra kerneopgaverne, der hører velfærdsstaten til, at vi bruger vores skattekroner og opsparede midler forkert. Et eksempel kunne være Cronhammarkunstværket ved University College Lillebælt, som her få år efter færdiggørelse allerede er forfalden og ude af drift (noget med lys og vandpjaskeri, som de lokale katte druknede i).

De 3,5 millioner kroner, der er brugt på værket, er reelt spildt. Hvor mange millioner der hvert år smides ud af vinduet på "kunst" er uvist, men ser man på f.eks. Odense bys kunst- og kulturbudgetter, så er det ikke småpenge, og også på kunstbudgetterne ved opførelse af store offentlige bygningsværker, så bliver det store tal. For super-sygehusene var der f.eks. sat et tre-cifret millionbeløb af til kunst, imens man måtte spare sengepladser væk for at holde budgetterne (og det gør man næppe alligevel).

Mange politikere slår de store udgifter til kunst hen med, at det ofte er fonde og andre eksterne midler, der bruges som en del af budgettet. Men tænk om fondene i stedet brugte pengene på ting, som gjorde reel gavn. Hvor fedt er det at sidde på skadestuen hele dagen for at få scannet det brækkede ben og blive sendt hjem igen med uforrettet sag?

Skal man så glæde sig over, at man i det mindste kunne sidde og se på en gang forvredet rustent jern imens?  Få nu styr på prioriteterne og få ryddet op i kunstbudgetterne, så pengene bruges fornuftigt i stedet. Det har borgerne ærlig talt fortjent.