Alverdens børn


Alverdens børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Skribent, Middelfart Peter Storm
Billede
Klumme. 

Julen er over os. Mange børn er forventningsfulde. Mange voksne er gavmilde. Der er desværre børn, der ikke har det godt. Både herhjemme og ude i verden. Kontrasten mellem trygge børn og utrygge børn bliver i disse korte dage ganske tydelig.

Dansk Folkeparti vil bremse for tilstrømningen af flygtninge og vil stramme endnu mere på de vilkår, som flygtninge har i vort land. I finanslovsforhandlingerne skal det så betales med topskattelettelser. Jeg er langtfra enig i det politiske spil.

Ganske fraværende i den nationale finanslovsdebat er nogle langt større spørgsmål. Hvordan kan vi bidrage til at gøre forholdene for millioner af flygtninge ude i verden bedre? Og er de internationale flygtningeproblemer overhovedet noget, der vedkommer os?

Den politiske debat burde åbne sig og se det alt sammen i et større perspektiv end det nærmest nationalegocentriske syn, der præger os. Det var nogle fornuftens ord. Men hjertesproget kan jeg ikke helt holde tilbage.

Dansk Folkeparti taler for at flygtninge skal indesluttes i særlige lejre og holdes borte fra deltagelse i det almindelige samfund. De skal derfor ikke lære dansk. Man taler især om syrerne og hævder, at de skal være parate til at vende hjem til det land, de flygtede fra. Det simple spørgsmål er så, hvornår den fredens og forsoningens dag vil komme?

Dette kan ingen af os svare fornuftigt på. Det vil derfor betyde nedbrydende usikkerhed for de mennesker, der skal indesluttes i de særlige lejre. Vil det tage et år, tre år eller 10 år? Betænk da, at børn, der skal vokse op under disse forhold vil tage skade på deres udvikling. Det gør ondt i mit hjerte at tænke på det.

Vil man så tilmed sætte familiesammenføring ud af kraft eller forlænge muligheden ud over de nuværende tre år, så hører der ikke megen fantasi til at forestille sig de pres og de sår, som de berørte familier udsættes for.

Vores nuværende integrationspolitik har været en succes. Hurtig ind i samfundet i form af børnehaver, skoler, arbejdspladser og sideløbende danskundervisning. Jamen, gør vi da flygtningene til danskere, der ikke vil tilbage? Måske? Kan det være, at vi holder dem i gang og udvikler dem og giver dem tro på livet? Og kan det være en ballast, når de en dag ønsker at vende hjem? Måske? Spørgsmålene er vigtige.

Endelig er der os selv og vort land. Vil vi være et land, der rækker hånden frem? Eller vil være et land, der har nok i os selv?

 

Alverdens børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce