Af: Jørgen Nancke, Tjørnehaven 336, Odense NØ - forfatter og musiker

Her den anden aften sad jeg og læste nyheder på nettet, og jeg faldt over en historie om at gøre fuldskæg ulovlige i afmaskeringens hellige navn. Det lød næsten, som om at fuldskæg var på linje med styrthjelme og elefanthuer på tankstationer og i banker... artiklen virkede egentlig ægte, men jeg havde alligevel mine tvivl. Havde det været på Twitter, kunne det have været ham Trump, tænkte jeg meget stille, for hele huset lå og sov.

Måske skulle jeg ikke beklage mig, for jeg ved jo udmærket godt, at sort kaffe før sengetid er en dårlig idé, og man ligger jo ganske rigtigt, som man reder, siges der. Desværre ignorerede jeg min mangeårige og nøje afmålte kvote af den mørke internationale drik. Bagefter måtte jeg så tage de konsekvenser, som kom og ødelagde min dejlige dyneidyl, i mit lille vinduesløse og lidt indelukkede soveværelse.

Efter et par timer faldt jeg omsider i søvn, men vågnede igen et par minutter i midnat og det i en noget sær drøm, kan man vist roligt sige. Jeg slog min gammeldags og tunge fjerdyne til side, svang mine omhyggeligt solbeskyttede hvide ben ud over sengekanten og gik søvndrukken ud i køkkenet, hvor jeg tog et glas vand og satte mig på min vanlige stol, som jeg har arvet fra mine forældre.

I drømmen var det blevet forbudt ved lov for folk med mørk hud at gå ud mellem kl 20 og 06, da man ikke kunne se deres ansigtstræk i mørket. Undtagelsen var dem, som brugte en speciel statsgodkendt hvid ansigtsmaling, som havde et let lyserødt skær, som fik deres mørke ansigtstræk til at træde venlige og ganske ufarlige frem i det ellers så hyggelige og hjemmevante gode gammeldags danske mørke.

Dåsen med ansigtsmaling var elfenbenshvid, låget var udsmykket med Dannebrog, og hele vejen rundt om den var der billeder af frikadeller, og tegninger af en eller anden mand med skæg.

Jeg satte glasset i opvaskemaskinen, luntede i seng igen og kom dynen godt rundt om mig og lukkede øjnene for mine påtrængende kaffeproblemer.

Jeg må vel erkende, at hvis jeg skal kunne sove uforstyrret videre under min lune dyne, så må jeg nok må nøjes med at drikke mælk.

Jeg har dog engang hørt nogen sige, at man roligt kan blande mælk og kaffe uden risiko for søvnproblemer, men man hører jo så meget ...