Gør-det-selv: Rynker - det er nok noget, man må leve med

Tegning: Gert Ejton

Gør-det-selv: Rynker - det er nok noget, man må leve med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

? Kære Kjeld - har læst en af dine gode artikler. Denne gang om linoliemaling. Og jeg håber, at du er manden, som kan hjælpe mig. For hvad gør man, hvis man alligevel er kommet til at give et for tykt lag - og det nu rynker? Jeg var så dum at skifte pensel mellem første og andet lag, og det gav desværre for meget maling anden gang.

Allervenligst

Henrik Bjerring

! Hej Henrik - den der med, at det var penslens skyld, køber jeg ikke! Der er ganske rigtigt stor forskel på kvaliteten af pensler, men det er til enhver tid ham i den anden ende af penslen, som har det hele og fulde ansvar for det endelige resultat.

Men når det er sagt, så har du min varmeste sympati. Da jeg for mange år siden begyndte at eksperimentere udi maling af linolie, fik jeg jo også at vide - med store bogstaver - at nu skulle jeg endelig huske at stryge malingen tyndt ud. Jeg sagde ja-ja - og så malede jeg en hel flok spritnye døre, som jeg havde linet op på række og geled - det gik vældigt - jeg malede dem i en flot gul farve, som jeg havde fået blandet specielt til formålet, og jeg syntes selv, at jeg trak malingen fint ud i et tyndt lag. Så jeg var ganske godt tilfreds med mig selv, da vi tog af sted på weekend.

Men da vi kom hjem, lignede alle dørene en ulykke - de var rynkede a la appelsinskræl, og det værste var næsten, at neden under rynkerne var malingen stadig klistret. Selve den rynkede overflade var tør, men hvis jeg strøg en finger henover, var det som en tynd hinde af plastic, som gled i et lag frisk olie.

Skrabe

Jeg ringede til leverandøren og klagede min nød, og jeg mere end antydede, at han ikke havde styr på malingens kemi - men han grinede bare:

- Jeg sagde det jo - linoliemaling skal stryges uendeligt tyndt ud.

- Det gjorde jeg jo også ...

- Nej, det gjorde du ikke - du SYNES, at du strøg det tyndt på, men det var slet ikke tyndt nok. Linoliemaling skal stryges så tyndt ud, at man tror, at det er løgn - så tyndt, som du overhovedet kan. Og det er ikke noget, jeg gætter på - det er noget, jeg ved!

Nu er det jo let at være bagklog, og jeg havde mest lyst til at kvæle ham. Især fordi jeg fik det råd at skrabe det hele af igen. Når først malingen er rynket, så bliver det nemlig aldrig pænt, og det er i øvrigt meget-meget længe om at hærde igennem. Sagde han.

Og til trods for, at jeg var sur på ham, måtte jeg vel erkende, at han nok var klogere end mig - selvom det ikke faldt mig let ...

Så jeg skrabede/skovlede al maling af dørene, og så vidt jeg husker, "vaskede" jeg dem også med en hidsig blanding af brun sæbe. Det er basisk og opløser den sidste rest maling, så man får en helt tør overflade.

Og så malede jeg igen - og NU havde jeg lært, hvad det vil sige at stryge malingen tyndt ud: Du skal blive ved med at stryge med penslen, indtil man ikke KAN trække malingen længere ud - og lidt til!

Kringlet forklaring

Men hvad er det, der sker, når malingen rynker?

Ordentlig linoliemaling er helt uden fortynder af nogen art - den indeholder hverken terpentin eller vand, men er praktisk taget ren olie og pigment - det man også kalder 100 procent tørstof.

Når olien kommer i forbindelse med luftens ilt, vil de mange molekyler begynde at binde sig til hinanden i lange kæder eller et netværk - med ilt som bindeled vil den flydende olies milliarder af løsgående molekyler danne en ganske tæt hinde - som til overflod lukker af for iltens videre adgang til den stadig flydende olie længere nede.

Og så har vi balladen: Nu har vi et fast lag, som ligger oven på et flydende lag - OG det faste lag udvider sig ovenikøbet, når det optager ilt.

Ja, du læste rigtigt: Linolie tager både på i vægt og rumfang, når det forbinder sig med ilt - og derved hærder. Den endnu bløde hinde udvider sig altså i alle retninger, men har ikke noget sted at gå hen - hvad gør den så? Så folder den sig og får en million milliarder små rynker.

Derfor skal malingen stryges tyndt på - laget skal være så tyndt, at olien så at sige kan hærde hele vejen igennem i ét hug - så der aldrig opstår en hinde, som er så tyk/tæt, at den kan lukke af for iltens adgang til "de nedre regioner".

Dyr terpentin

Jeg lærte det på den hårde måde. Hvis jeg ikke husker galt, var det fem døre, som jeg måtte rense af og male om - men så havde jeg sgu også lært det ...

Men er der da ikke en måde, så man kan undgå dette problem - når det tilsyneladende er gud og hvermand, som skal dumme sig mindst én gang, før de fatter fidusen?

Jo, man kan tilsætte fortynder som eksempelvis terpentin - når terpentinen (lad os sige 50 procent) fordamper, så ligger der jo kun halvt så meget maling tilbage på træets overflade, som du malede på - og så passer pengene jo - smart!

Ja, på sin vis, men det er dumt af flere grunde: For det første er det ikke sundt at gå rundt i dunsten af terpentin, og for det andet får du kun halvt så meget maling for pengene: Det halve af indholdet i bøtten er terpentin - i stedet for 100 procent får du altså kun 50 procent tørstof, og malingen rækker derfor kun halvt så langt. Det er en dyr måde at købe terpentin på.

Og bortset derfra, så er det jo kun en måde at snyde sig selv på - når du én gang har lært, hvor tyndt malingen skal stryges ud, så er det jo ikke spor svært - det er bare en vane.

Fortynd med olie

Jamen, mange malere - inklusive de ældre i faget, som skulle være så kloge på den slags - de siger jo ellers, at det er en rigtig god idé at fortynde især det første lag med terpentin - så får man en bedre indtrængning, siger de.

Ja, det siger de, og jeg hævder uden at blinke, at det er noget vrøvl - det er en gammel myte.

Det er rigtigt, at det kan være en fordel at fortynde det første lag - men det er af en helt anden grund, og du skal ikke fortynde med terpentin, men olie: Men hvis du ikke har grundet dine døre eller vinduer, før du maler, så er træet stærkt sugende - olien i det første lag maling vil derfor suge ned i træet og efterlade pigmenterne i overfladen - og det er noget skidt. Derfor kan det være en god idé at hælde lidt ekstra olie i det første lag - altså, at man fortynder den med olie - aldrig terpentin!

Lærepenge

Så mit svar til dig, Henrik, er altså, at jeg for det første har stor tiltro til, at du nu har fattet det der med, at man skal stryge malingen på i tynde lag - meget tynde lag.

Og dernæst er mit svar, at når først vi har dummet os og smurt for tykt på, så er der kun én ting at gøre, nemlig at fjerne det rynkede lag og begynde forfra.

Rynkerne KAN godt hærde, men det varer hele og halve år - og når du maler oven på noget, der er rynket, bliver det aldrig pænt, medmindre du sliber det så grundigt ned, at det praktisk taget er væk - og så er det faktisk nemmere at skrabe det væk, medens malingen endnu er blød.

Kære Henrik: Det er det, som kaldes lærepenge - god fornøjelse.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Gør-det-selv: Rynker - det er nok noget, man må leve med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce