Gør-det-selv-Kjeld: Stop, stop - stop!

Tegning: Gert Ejton

Gør-det-selv-Kjeld: Stop, stop - stop!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

? Hej Kjeld - vi er ved at renovere et fredet byhus i Ribe fra 1650, som vi købte i 2014. Efter lang tids søgen har vi fundet en rød gulvtegl, der passer fint til huset, og som skal lægges både i gang, køkken og spisestue.

Vores problem er nu at finde det rette produkt til at behandle gulvet med. Min kone (og jeg) ønsker en silkemat overflade.

I min søgning har jeg googlet en artikel i Fyens Stiftstidende fra 5. november 2006, hvor avisen svarer Ester Engell fra Hadsund, men der nævnes ikke, hvilken slags voks der er tale om, så jeg håber, at du kan hjælpe os.

Jeg er 99,9 procent sikker på, at det er dig, der har skrevet artiklen, så hvad er din kones erfaring med dine gulvtegl?

Hilsen Alex Bengtsen, Skagen og Ribe

! Hej Alex - vi trækker lige håndbremsen, for du må endelig ikke følge rådet i den nævnte artikel.

Den er ganske rigtigt skrevet af mig, og den handler om forseglingen af gulvet i det, der dengang var vores nye vaskehus. Det er lavet af mursten, som er lagt i hydraulisk mørtel og bagefter fuget med samme mørtel - og efterfølgende har jeg så slebet det hele med en almindelig lille poleremaskine og en traditionel slibekop af karborundum.

Det tog lidt tid, men resultatet blev faktisk flot - og det er stadig fint.

Men - der er altså ikke tale om gulvtegl, men om almindelige blødstrøgne mursten, som til overflod har fået slebet "brandhuden" af, så vi er inde i den rå og meget-meget åbne tegl. Sådan en overflade er så sugende, at hvis du smider en spand vand på gulvet, er den væk igen på et øjeblik.

Gulvet skal altså helt ubetinget forsegles - overfladen skal lukkes. Og jeg havde alverdens problemer med at finde et produkt, som kunne klare opgaven - især på den del af gulvet, som udgør bunden i brusenichen. Men efter energisk søgen fandt jeg en italiensk voks - et ganske dyrt og eksotisk produkt, som kun kunne købes få steder, men til gengæld virkede det faktisk.

Voksen mindede om hvid skosværte - altså en blød voks, som nemt lod sig fordele på gulvet, fordi den var rørt op i ... hold nu fast: nafta! Det stinker som ind i bare fa.... - øh: Søren!

Og medmindre man har en virkeligt effektiv maske til beskyttelse af åndedrættet, bliver man svimmel på et øjeblik - jeg skal ikke kunne sige, hvor giftigt det er, men jeg kan bevidne, at man bliver bims i låget hurtigere, end man kan nå at sige tak for kaffe.

Jeg havde og har faktisk en prof friskluft-hætte, og jeg gennemførte projektet, men jeg kan ikke anbefale det til andre - det er simpelthen for giftigt.

Og dertil kommer, at der i dag findes en hel stribe andre typer "voks" til forsegling af sten, tegl, terracotta og hvad har vi. Produkterne kaldes wax (voks), men typisk er der faktisk tale om akryl - det der også går under betegnelsen polymer. Og den gode nyhed er, at de er opløst i vand.

Det er den ene mulighed - vandbaseret akryl-forsegling, som findes i et hav af varianter. Den anden mulighed er silikone under én eller anden form - jeg har prøvet et par produkter, og de var ikke effektive på gulve af mursten eller tilsvarende. Dels fordi de slides ret hurtigt, og dernæst er der forskel på at forsegle et gulv og beskytte en lodret væg imod regn.

En traditionel løsning til egentlige gulvtegl hedder parafin - eller gulvolie til tegl (eksempelvis fra Lip) - men det er altså bare parafin, som er en lugtfri olie, og man skal regne med, at teglen bliver en smule mørkere af behandlingen.

Endelig er der den metode, som jeg senest har brugt på vores gulv af gule mursten i stuehuset - på cirka 80 kvm stort gulv fordelte jeg ad to omgange 12-15 liter Murobetonal. Det er en slags vandglas beregnet til forsegling af beton - altså en væske, som, når den udsættes for luftens CO2, overgår til mineralsk form. Produktet findes under forskellige navne og svarer til binderen i silikatmaling - bare uden pigment.

Det er lidt svært at påføre væsken, fordi et stærkt sugende gulv kan sutte gud ved hvor mange af de ret kostbare dunke i sig i en fart - jeg endte med at følge denne opskrift: Først påførte jeg en 50:50 blanding af Murobetonal og vand med havesprøjte - lige akkurat nok til, at hver en plet af gulvet når at blive fugtet svagt op. På et par sekunder suger væsken helt ned i murstenene, så man ikke kan se, hvad man laver, så det kræver koncentration og overblik at sikre sig, at hele gulvet får et jævnt og passende tyndt lag.

Væsken forsvinder altså hurtigt nogle millimeter ned i overfladen, hvor den snart får konsistens som gele - og derved danner den en barriere, så det næste lag ikke kan trænge så dybt ned. Dette andet lag er ufortyndet, og nu sprøjter man på, så overfladen fremstår mættet, men absolut heller ikke mere - der skal ikke stå blank væske tilbage på overfladen.

Resultatet er en effektiv, mineralsk, holdbar og helt usynlig forsegling. I øvrigt synes jeg, at du skal spørge teglværket, hvilken forsegling og vedligeholdelse de anbefaler.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Gør-det-selv-Kjeld: Stop, stop - stop!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce