Gør-det-selv-Kjeld: Kombi-maskine i miniformat

Scheppach Combi er en 5-kombineret snedkerimaskine til 7.000 kroner - særdeles nydelig, men virker den?

Gør-det-selv-Kjeld: Kombi-maskine i miniformat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har testet en helt lille 5-kombineret snedkermaskine - den er billig og - øh, ikke helt tosset!

Før jul lovede jeg højt og helligt, at jeg ville teste en kombineret snedkerimaskine til hobbybrug - og i dag holder jeg mit løfte: Harald Nyborg har stillet en 5-kombineret Scheppach-maskine til 7000 kroner til rådighed, og jeg har efter bedste evne splittet den ad og testet den i hoved og mås.

Maskinen har høvl (tykkelse), afretter, langhulsboremaskine, rundsav og fræser - for 7000 kroner? Ja, og det er SÅ billigt, at det vel ikke kan komme bag på nogen, at det er en hobbymaskine, hvor der er klippet hæle og kappet talrige tæer.

Spørgsmålet er altså ikke, om Scheppach'en er tip-top dynamolygte, men om den trods alt har så mange kvaliteter, at den giver mening for dig, som kan leve med lidt mindre end det perfekte.

Men er der ingen alternativer? Jo, du kan gå på jagt efter gamle mærker som Kity, Lurem eller Emco - vestlig kvalitet, men de findes kun som brugte. Eller du kan satse på separate maskiner i lille størrelse, men så taler vi helt andre beløb end 7000 kr.

Der er kun én motor, men til gengæld et udspekuleret remtræk, så man kun skal ?
Der er kun én motor, men til gengæld et udspekuleret remtræk, så man kun skal ?

Sindrig gearkasse

I den billige afdeling er der altså kun Scheppach'en at vælge imellem - nej, det er ikke helt sandt: Samme Kina-maskine findes under forskellige navne, men så vidt jeg kan se, er de blot malet i en anden farve og til en højere pris.

Maskinen har kun én motor, og det plejer jo at betyde, at man skal skifte rem hvert andet øjeblik - skide irriterende, og sådan er det da heller ikke på Scheppach'en: Via en sindrig "gearkasse" kan man med en omskifter vælge, om det er saven, fræseren eller høvlen (med afretter og langhul), som skal køre - du skal altså bare slukke, dreje en knap og tænde igen. Ganske smart, og det ligner kvalitet - ikke noget, som de har fundet på efter fyraften på en kinesisk cykelfabrik.

Maskinen er forsynet med én stor og støbt topplade af aluminium - den er planfræset og fint glat - den rene luksus, men dog ikke eloxeret, så den skal behandles varsomt: Gamle brædder med skruer, søm, sand og grus er forbudt!

? dreje på en knap for at skifte funktion fra eksempelvis sav til høvl - ikke dumt.
? dreje på en knap for at skifte funktion fra eksempelvis sav til høvl - ikke dumt.

Ganske god høvl

Høvlen har to traditionelle knive, så når de skal skiftes/slibes, kræver det altså lidt fingerfærdighed. Fra fabrikken er den justeret forbavsende præcist - i forhold til prisen må jeg sige, at jeg er slået med forundring og føler mig kaldet til at sige, at den kører som en symaskine - også tykkelseshøvlen.

På de billigste afrettere/høvle er det ofte spat umuligt at få det faste og det bevægelige bord til at flugte, og så kører maskinen som Kong Volmers - Scheppach'en spiller bare. Og det underste bord (til tykkelseshøvlen) er solidt lejret med en stor central søjle plus tre gevindstænger (med kædetræk), som trækker det op og ned - solidt og slet ikke ringe.

Men der er én lille, åndssvag og typisk kinesisk detalje: En kædestrammer til fremtrækket er af plastic og pivende skæv - den er under konstant pres fra en fjeder og SKAL være af metal. Det nytter altså ikke at skifte dimsen, for den nye vil snart blive lige så skæv.

Langhulsboret er enkelt og troværdigt - hvis man altså har noget at bruge det til.
Langhulsboret er enkelt og troværdigt - hvis man altså har noget at bruge det til.

Spændende fræser

Langhulsboremaskinen er ... øh, ikke værd at skrive hjem om. Ikke fordi den fejler noget, men jeg har en stor, fin, fornem og skide dyr model, som jeg heller aldrig bruger. Denne her er lille og simpel, men okay, hvis du altid har drømt om sådan en - såh ...

Fræseren havde jeg meget store forventninger til - den er nemlig beregnet til de smarte skaft-fræsere (som til overfræsere), men udformet som en rigtig stationær fræser med en kraftig aksel, der er som støbt fast i det store bord.

Altså ikke det sædvanlige lalleværk med en billig overfræser under arbejdsbordet - derimod en klippe-stabil fræser uden vibrationer, uden hyl, uden skrig og med et ordentligt og solidt land.

Men jeg blev lidt skuffet - af to grunde: Fræseren kører kun med 9000 omdrejninger - den bør snurre dobbelt så hurtigt, og det er ikke noget, som uden videre lader sig ændre. Og så har akslen ikke en rigtig "spændetang" som enhver anden skaftfræser i hele den vide verden, men noget gammeldags klytværk fra en tid, da Mao var en lille dreng.

Den gode nyhed er så, at det trods alt virker - både med de lave omdrejninger (du skal bare føre dit emne langsomt) og med den latterlige efterligning af en spændetang.

Fræselandet er solidt og helt ret - det er faktisk en fornøjelse at arbejde ved fræseren, og den svinger uden at brokke sig de store og frække jern med 12 mm skaft - så du kan lave "kontra-kehlede" køkkenlåger, limfuger etc.

Harald har store sæt af 6 og 8 millimeter fræsejern til grinagtigt små penge - ikke verdens fineste, men langt bedre og skarpere end den slags var for få år siden. Trods mit brok, skal du regne fræseren for et absolut plus!

Høvlens fremtræk synes velkonstrueret - dog med én dum undtagelse: Kædestrammeren ?
Høvlens fremtræk synes velkonstrueret - dog med én dum undtagelse: Kædestrammeren ?

Dårligt anslag

Rundsaven er enkel - meget enkel - grænsende til primitiv: Klingen kan ikke kippes (kører altså kun 90 grader), rullebordet er noget juks, klingen er skæv og parallelanslaget noget dallerværk - så er det sagt! Men den saver faktisk, og i stedet for at klynke, så lad os se, hvad vi kan gøre ved det:

Først skifter du klingen til én af anstændig kvalitet! Et anslag skal være helt og aldeles parallelt med klingen - ellers klemmer eller "vandrer" dit emne. Og man skal med et enkelt greb kunne ændre save-bredden, og det skal stadig være absolut parallelt. Sådan er det ikke på Scheppach'en - der ta'r det en halv eftermiddag at indstille til en ny bredde, men jeg har prøvet det før, så jeg har en fidus: Du saver en række "skabeloner" af krydsfiner eller mdf i forskellige bredder - når du skal flække et bræt til eksempelvis 10 cm, napper du din 10 cm "skabelon" og lægger den langs med klingen og indstiller anslaget efter skabelonen.

? er lavet af plastic og derfor trukket skæv. Så laver man en ny af metal - den holder.
? er lavet af plastic og derfor trukket skæv. Så laver man en ny af metal - den holder.

Lav selv et bord

Det er straks værre med skyde-bordet. Problemet er, at et rigtigt "formatskydebord" koster mere end hele Scheppach'en - så det, som du får, er en billig efterligning, som tilmed er så dårligt udført, at bordet ikke "ruller", men hugger, hopper og danser. Jeg har med hiv, sving og en anelse snilde fået det til at køre nogenlunde, men det bliver aldrig præcist - og et upræcist rullebord er værdiløst.

Mit råd er at skrotte skydebordet - på skydebordets plads monterer du i stedet en kraftig og lidt større plade af MDF eller krydsfiner med notgange som på enhver ældre sav - og så laver du en traditionel "skærekasse" med et par skinner, som passer i notgangene. Se fotos - det tog mig en god eftermiddag at bygge saven om, og nu dur den!

Høvlens underste bord hviler på en central søjle OG tre spindler - ganske flot.
Høvlens underste bord hviler på en central søjle OG tre spindler - ganske flot.

Lidt tysk

Ja, jeg har fundet en håndfuld svage punkter ved Scheppach'en - det er mit job. Men når jeg taster plusser og minusser ind på regnemaskinen - og sammenholder resultatet med prisen - så når jeg faktisk frem til, at den er såre fornuftig og forbavsende nydeligt lavet.

Hvis du selv er mand for at fikse de uheldige detaljer, som jeg har nævnt, så kan jeg sagtens se for mig, at du kan lave masser af fint arbejde på maskinen.

Scheppach'en er i øvrigt kinesisk produceret, men efter tyske specifikationer, så vi må gå ud fra, at alle sikkerhedsregler er opfyldt. Blandt andet er maskinen udstyret med et par relæer, som hindrer høvl og fræser i at køre, medmindre man har monteret spånudkast og land - men det er ikke værre, end hvad en praktisk begavet gør-det-selv'er kan klare med skævbider ...

En stabil bordfræser til 6, 8 og 12 mm skaftfræsere - og et solidt land - guf til prisen.
En stabil bordfræser til 6, 8 og 12 mm skaftfræsere - og et solidt land - guf til prisen.
Rullebordet er slasket og lige til at lukke op og prutte i - væk med det. I stedet laver vi et ?
Rullebordet er slasket og lige til at lukke op og prutte i - væk med det. I stedet laver vi et ?
? fast bord med én eller to notgange og en plade med tilsvarende skinner - og så skruer vi ?
? fast bord med én eller to notgange og en plade med tilsvarende skinner - og så skruer vi ?

        ? to solide anslag på pladen, så vi får en traditionel skærekasse - gammeldags, men DET virker faktisk!
? to solide anslag på pladen, så vi får en traditionel skærekasse - gammeldags, men DET virker faktisk!

        Tegning: Gert Ejton
Tegning: Gert Ejton

Gør-det-selv-Kjeld: Kombi-maskine i miniformat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce