? Kære Kjeld Bjerre - det eneste, som jeg læser i avisens søndagstillæg, er faktisk alle dine artikler. Jeg glemmer aldrig de tre historier om din klap-operation. Jeg havde selv den samme oplevelse seks måneder før dig. Jeg har kopieret dem og får stadig et godt grin indimellem ved at læse dem. Du har jo utrolig mange kontakter til gamle, dygtige håndværkere, så måske du er den helt rigtige at bede om hjælp angående følgende spørgsmål - hvis det ikke tager for meget af din tid.

Vi har noget familie, der bor i et hus fra 1898. I forbindelse med isætning af en dør måtte de bryde en del af en væg ned. De fandt så ud af, at man allerede i 1898 genbrugte mursten fra gamle huse, præcis som man gør i dag. På det medsendte billede ses eksempler på samtlige typer. Vi vil være taknemlige for at få at vide, om der kunne siges noget om, hvad slags byggeri de kunne stamme fra?

Med respektfuld hilsen

Charlie Pedersen

! Hej Charlie - tak for de pæne ord. Jeg husker godt historien om, da jeg fik "skiftet klapperne". Jeg kunne jo nok have pjækket i et par uger eller tre, uden at redaktøren havde strittet mig ud af spalterne af den grund - men det er jo jævnt kedeligt at ligge der i en hospitalsseng og føle sig udrangeret og overflødig, og så tænkte jeg, at jeg jo kunne skrive lidt om det. For en gammel skriverkarl er dette at skrive og ytre sig jo at leve - og det skulle faktisk tages ganske bogstaveligt.

Da lægerne havde justeret ventilerne og rimpet mig sammen igen, blev jeg kørt ind på en overordentlig intensiv "stue" - jeg husker det som en hel sportshal fyldt med sygesenge, hvide kitler, blinkende skærme - og rytmisk prustende maskiner med en masse kabler og slanger.

Fruen stod ved den ene side af sengen og småsnakkede med skiftende sygeplejersker og læger på den anden side - men det vidste jeg ikke, for officielt var jeg endnu ikke vågnet af operationen. Uofficielt fulgte jeg imidlertid med i det hele - inklusive deres forklaringer til fruen om, at jeg endnu ikke kunne trække vejret selv, fordi jeg slet ikke var vågen - og derfor kunne de ikke fjerne den 1/2" haveslange i min hals, som var forbundet til respiratoren og har den bivirkning, at man ikke kan sige noget.

De forklarede det ene og det andet, men anede ikke, hvad de snakkede om, og hvis bare de for fa'en kunne hale den skide slange op af min hals, så jeg kunne få lov til at sige noget - men næh-nej, jeg måtte pænt vente, til jeg vågnede rigtigt.

Men så gik der et lys op for mig - jeg er ret skrap til at skrive på et tastatur, så jeg skrev bare til Fruen og forklarede hende, hvordan det i virkeligheden hang sammen: Jeg var for det første vågen og frisk som en havørn, og de skulle holde op med at stå der og sladre om mig - og hvis de ikke straks fjernede den skide slange i min hals, var det at betragte som en knægtelse af min ytringsfrihed - og jeg ville i øvrigt lide kvælningsdøden!

- Se hvor sjovt han ligesom "spiller" med fingrene på dynen, sagde en af sygeplejerskerne.

Da gik der også en prås op for Fruen:

- Han spiller ikke - han skriver på computer, forklarede hun det undrende sundhedspersonale.

Endelig - endelig én, som fatter, hvad der foregår, tænkte jeg - og skrev arrigt: 

- Så sig dog til dem, at de skal fjerne den skide slange ... 

Men sygeplejersken tænkte tydeligvis bare, at nu havde min dejlige frue også mistet grebet. Et øjeblik senere blev hun dog enig med sig selv og sin computerskærm om, at jeg godt kunne trække vejret selv - og halede den modbydelige slange op af min stakkels hals.

Og så fik de oven fra og ned - hvorfor skulle de være så længe om så lidt?

Der gik faktisk en rum tid, før det gik op for mig, at der ikke var noget tastatur - der var ingen computer, som man kan meddele sig på, når man ligger i respirator og ikke kan sige noget. Hvorfor er der ikke det?

Nå, men det var de mursten, vi kom fra. De kaldes formsten eller profilsten, og de blev brugt "i gamle dage", når man ville lave særligt flotte dørpartier og vindueslysninger - relieffer eller dekorative bånd i murværket og den slags. Mig bekendt var det særligt i begyndelsen af 1900-tallet, at man benyttede denne arkitektoniske finesse - jeg husker det som et typisk træk fra offentlige bygninger fra den periode: Stationsbygninger, rådhuse, biblioteker, toldbygninger og så videre - men også finere privat byggeri.

I dag er det et sjældent syn med formsten i moderne byggeri, men det findes endnu. Randers Tegl har således fast tre forskellige formsten på programmet, og dertil kommer, at de naturligvis laver mindre serier af specialsten på bestilling. På nettet tilbydes også brugte formsten fra nedbrydning - de er dyre, men hvad gør man, hvis man i en snæver vending står og mangler fem sten med en særlig profil til en renovering?

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

  • fyens.dk