Båndsliberen er den mest effektive til pengene, når du skal slibe knive og værktøj.

Ligesom detektiverne i alverdens krimier, så tror jeg ikke ret meget på tilfældet - og så alligevel ...

Jeg har nemlig været ude for et ganske usandsynligt tilfælde forleden, da en mand, som hedder Preben og bor i Aalborg Øst, ringede mig op og fortalte, at han havde købt en Doky båndsliber - og at det var det værste l....

Nu er det jo en pæn avis, som du holder i hånden, så skal vi ikke bare sige på lidt pænere jysk, at Preben ikke just var imponeret af kvaliteten. Ganske vist havde han købt den billigt (Primus Danmark - 450 kroner), men uanset hvor billigt man køber et stykke værktøj, så er det vel rimeligt at forvente, at det faktisk virker?

Det kunne jeg kun give Preben ret i - det er næsten som sagt med min mund: Værktøj og alt muligt andet må gerne være billigt, men hvis det ikke virker som forventet, er det jo ikke billigt - så er det tværtimod rasende dyrt, fordi det ret beset ikke har nogen værdi overhovedet.

Nå, men hvori bestod så det mystiske tilfælde? Det skal jeg sige dig: Medens jeg snakkede med Preben, sad jeg ved mit arbejdsbord og kiggede på lige præcis sådan en kinesisk Doky fra Primus - der havde den stået i flere uger, fordi jeg skulle prøve den af og skrive om den.

Det gør jeg så nu!

Kina-skalaen

Det skal lige siges, at den findes i forskellige kulører og under alverdens navne. Du kan købe dem hos Harald Nyborg, Bauhaus, Silvan og alle mulige andre steder - de kan cirka det samme, de koster cirka det samme, og de kommer sikkert fra den samme by i Kina.

Og nu skal man passe på med at måle billlige Kina-varer efter vestlige alen. Når prisen ikke bare er lidt lavere, men faktisk kun en brøkdel af tilsvarende vestlige produkter, giver det ingen mening af forvente samme kvalitet og finish - det er og bliver sekunda-varer, og det er som sådan, at de skal bedømmes. Og i det lys vil jeg vurdere Dokyen til fire kokkehuer ud af seks mulige - på Kina-skalaen.

Men det var en vurdering, som jeg nåede frem til, før jeg havde sat strøm til den - bare fordi den er pæn og nydelig og ser ud til at være godt skruet sammen. Da jeg først havde sat ledningen i kontakten og tændt, røg der mindst et par kokkehuer - jeg var faktisk helt enig med Preben i, at den simpelthen ikke virkede: Jeg skulle hjælpe båndet på vej med en finger for overhovedet at få sliberen til at snurre rundt - og så snart jeg belastede den blot en smule, gik den helt i stå. Det kunne højest blive til én kokkehue - vi taler endda om en Kina-hue, og det er dælme ikke ret meget!

Det er næsehjulet

Men kunne det nu også passe? Jeg har for mange år siden testet en tilsvarende sliber, og jeg husker udmærket, at den var temmelig sløv - den manglede simpelthen trækkraft, men den var også kun på 150 watt.

Men Dokyen har faktisk 250 watt, og jeg syntes egentlig, at det burde være nok - ikke godt, men godt nok til, at den burde slibe fornuftigt. Det gjorde den bare ikke - båndet løb skævt og ramte imod skærmen - den ville ikke en skid og kunne dårligt nok slæbe sig selv i gang.

Så jeg pillede næsehjulet af og samlede det igen - i håb om at få båndet til at løbe lige. Det er nemlig båndet, som er problemet - hvis det ikke løber helt let og ubesværet, laver det så meget modstand, at der ikke er noget overskud til at slibe.

Næsehjulet skal ikke kun stramme båndet, men også vippe en smule fra side til side og derved sørge for, at båndet "sporer". Og problemet er, at denne mekanik er lidt primitiv - noget med en skive med et par hakker i, som let kommer til at ligge forkert - og så virker det ikke for en skid.

Men - altså: Skil det hele ad, så du kan se, hvordan det bør virke - og skru det så forsigtigt sammen igen. Så lover jeg, at det faktisk virker - pludselig løber båndet pænt i midten og uden at gøre modstand. De 250 watt er ganske godt, og du kan slibe, så gnisterne flyver. 

Dokyen fik de tre huer tilbage, så vi igen er oppe på 4.

Hurtig båndsliber

Det smarte ved en båndsliber er, at den sliber værktøj og knive langt mere effektivt end en bænkesliber - altså gammeldags roterende sten -og hvorfor nu det?

Fordi bænkesliberens sten varmer noget så forbandet - du skal slibe ganske langsomt og hele tiden dyppe dit stemmejern i vand, for ellers vil æggen "brænde af" - den bliver blå af varme, og så er hærdningen ødelagt. Det er et mareridt.

Et slibebånd varmer også, men ikke nær så meget - så i stedet for at bruge en halv formiddag på at slibe et par gamle stemmejern, kan du gøre det på nogle minutter. Og når først dit værktøj er slebet i den rigtige vinkel, ta'r det kun nogle sekunder at slibe dem op igen, når de trænger.

Og her er så den anden fidus ved båndsliberen: Perfekt skarphed kræver, at den rå æg - slebet på eksempelvis et bånd med korn 150-200 stykker - bliver poleret.

Det kan du gøre med håndkraft på en meget fin slibesten, men det gider vi ikke, fordi båndsliberen har en polereskive. Har den det?

Skal køre baglæns

Nej, men det kan den få: I den modsatte side af båndsliberen sidder en sten af karborundum - smid den ad Pommern til. I stedet monterer du en skive af filt - hård filt - og den "imprægnerer" du med polere-voks eller -pasta. Det findes i alle mulige finheder, men du kan også bruge Autosol - pasta beregnet til krom på bilen. I en snæver vending kan du såmænd også bruge Brasso eller "rubbing" til båden - det er bare et fint slibemiddel opløst i en væske.

Nå, men nu kommer så fidusen - og endnu en god grund til at købe avisen om søndagen: Sådan en polereskive (og jeg gentager lige, at den er af hård filt - altså IKKE en kludeskive) er ganske uskyldig, hvis den snurrer den rigtige vej - det vil sige væk fra dig og æggen. Og det gør alle de billige båndslibere fra Kina desværre ikke - de roterer imod dig, og så er der stor risiko for, at dit stemmejern eller din kniv "hugger". Det skal du ikke prøve - det går galt - jeg siger det bare!

Så vi skal altså have båndsliberen til at køre baglæns, og for folk, som har indsigt i det elektriske mysterium, er det ingen sag - de bytter bare rundt på et par ledninger, så er den klaret. Men der skal altså en elektriker indover, og så opstår der et nyt problem: Den ene af møtrikkerne, som holder polereskiven og drivhjulet, har venstregevind for at modvirke, at den løsner sig. Når motoren nu roterer den modsatte vej, skal ankeret (og dermed akslen med højre/venstregevind) vendes - ofte er det faktisk muligt, men nu er vi lidt langt ude - eller hvad?

På hovedet

Men så findes der heldigvis en anden og meget lettere løsning, som jeg ville ønske, at jeg selv havde fundet på, for den er ganske genial. Men faktisk er fidusen udregnet på én og samme tid af utallige anonyme, men yderst snedige danskere: Du monterer bare sliberen på væggen - altså lodret og nærmest på hovedet, så slibearmen stritter 45 grader nedad og følgelig løber væk fra dig - og polereskiven løber på samme måde væk fra dig. Hvor svært kan det være - se foto!

Det eneste, som du mangler, er så at lave et fornuftigt anlæg, som giver dig den rigtige slibevinkel. Og sådan ét skal du lave alligevel, fordi det anlæg, som sliberen er født med, ikke er fem potter pis værd.

Nu kan du slibe stemmejern, høvl og hvad har vi - og du kan slibe knive og alt muligt andet - og bagefter kan du polere den rå æg, så den ikke bare bliver dobbelt så skarp, som du troede muligt, men tilmed holder sig skarp meget længere.

Man skulle ikke tro det, men der findes faktisk mennesker, som ikke synes, at det er sjovt med en mægtig slibemaskine. De vil gerne have skarpe knive i skuffen, men vil helst klare sig med håndkraft og en simpel slibesten - med håndelag og finesse sliber han sine japanske 3-stjernede Michelin-super-kokke-knive ved køkkenbordet. 

Det ser vi på en af de følgende uger - jeg har nemlig opfundet en smart dims, som gør livet lettere for håndslibere.

  • fyens.dk