Vejen ind i mørkeland: En historie om et forældrepars seksuelle misbrug af deres børn

Avisen Danmark har besøgt Vejen for at få et billede af, eller rettere et del-billede af, et familiemiljø, som nu har resulteret i en politisag med udsigt til en omfattende retssag af forventelig stor offentlig interesse. Foto: Claus Thorsted

Vejen ind i mørkeland: En historie om et forældrepars seksuelle misbrug af deres børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bag hjemmets fire vægge skete ifølge politiets sigtelser bizarre ting hos en familie i Vejen: Voldsomme seksuelle forældre-overgreb på fire børn - med hjælp fra en hund. Avisen Danmark har besøgt byen og talt med folk tæt på familien, som tegner et billede af et familieliv, de færreste kan forestille sig.

Nogle historier er så modbydelige, at de er nødvendige. Nødvendige fordi de handler om nogle børn, der er ofre for et familieliv af en karakter, som kun få, om nogen overhovedet, kan sætte sig ind i. Men de findes, disse familier og disse ofre - omme på mørkesiden af det Danmark, vi tror, vi kender.

Sådan en historie er denne - fortalt gennem øjeblikserindringer tilbage i tiden af mennesker, som her optræder under andre navne end deres egne, lige som sagens involverede optræder under opdigtede navne - for at beskytte sagens ofre mod mulig identifikation.

Det er en historie om et forældrepars seksuelle misbrug af deres fire børn, der også blev udsat for dyresex og udlånt til andre mænd. Det er en sag, der ligger mange år tilbage, i perioden 1987-2000, og som nu er rejst, fordi et af børnene, mange år efter, i august i år, gik til politiet.

Avisen Danmark, der kender den rigtige identitet hos alle denne histories aktører, har besøgt Vejen for at få et billede af, eller rettere: et del-billede af et familiemiljø, som nu har resulteret i en politisag med udsigt til en omfattende retssag af forventelig stor offentlig interesse.

Det er unormalt for en voksen mand at bede sine små døtre sutte den af for en pose slik. Det overhørte jeg selv engang, jeg var i huset, og så tog han en af pigerne med ovenpå.
Legekammerat til de fire sex-forulempede børn i Vejen
Sådan har vi gjort
Avisen Danmark har fået aktindsigt i en fængslingskendelse over et forældrepar, som er sigtet for i perioden 1987-2000 i deres hjem i Vejen at have forgrebet sig seksuelt på deres fire børn, hvoraf to var fælles børn, de to andre børn, moderen har fra et tidligere forhold.Ifølge sigtelsen udsatte de også børnene for seksuelle overgreb fra en kreds af forældrenes mandlige venner, lige som de også udsatte nogle af børnene for seksuel fysisk kontakt med familiens hund.

Vurderet på de foreliggende sigtelser - og der kan komme flere til, når alle relevante afhøringer er foretaget - vurderer avisen Danmarks redaktion, at sagen er så opsigtsvækkende, og at dens detaljer er af så voldsom en karakter og viser en så usædvanlig side af, hvordan et familieliv i Danmark kan udspille sig, at de skal formidles til trods for det ubehag hos modtagerne, det måtte medføre.

Vi har derfor kontaktet adskillige beboere i det kvarter, hvor familien boede dengang. De fleste af de nuværende beboere er kommet til siden og kender ikke familien. Andre gør. Også nogle helt tæt på familien. Dem har vi talt med. Nogle af deres erindringer og reaktioner bringer vi i dagens avis, hvor vi også skal understrege, at de selvsagt ikke kan give det fulde billede, bl.a. fordi erindringerne angår forhold så mange år tilbage.

Både de sigtede forældre og de beboere, vi har talt med, optræder i avisen med opdigtede navne. Avisen ønsker ikke at bringe oplysninger, der kan identificere sagens ofre, børnene, som i dag er voksne. Og må heller ikke: Dels er der nedlagt navneforbud i sagen, dels beskriver retsplejelovens paragraf 1017 B et generelt forbud mod at bringe oplysninger, som på nogen måde kan identificere ofre for seksualforbrydelser, børn såvel som voksne.

- Virkelig langt ude

Hanne har boet i Vejen hele sit liv. Hun er i 30'erne. Forleden gjorde hun store øjne og øren, da en grim historie om seksuelt familiemisbrug i hendes hjemby Vejen mellem Kolding og Esbjerg dukkede op i pressen. Hun vidste med det samme hvad og hvem, der var i spil:

- Det var det første, det allerførste, jeg tænkte, da jeg hørte om sagen: "Det er Karl og Jane. Det kan kun være dem," sagde jeg til mig selv. Ingen andre er så sindssyge i hovederne som dem. Den familie var virkelig langt ude.

Hanne er en anelse ældre end de fire børn, som ifølge politiets sigtelser har været udsat for et bredt register af seksualforbrydelser fra forældrenes side.

Hanne boede lige i nærheden; hun havde de fire børn som legekammerater og kom meget i hjemmet, da hun, som hun husker det i dag, var lige i begyndelsen af teenagealderen.

- Når man er barn, ved man måske ikke altid, havde der sker omkring én, men man kan godt registrere, at noget ikke er, som man selv er vant til. Og Jane og Karl var altså ikke normale. Det var de ikke, overhovedet ikke. Det er unormalt for en voksen mand at bede sine små døtre sutte den af for en pose slik. Det overhørte jeg selv engang, jeg var i huset, og så tog han en af pigerne med ovenpå. Da de kom ned igen, var pigen sur, fordi han havde snydt hende for slikposen. "Ej, altså, sådan en fik jeg jo sidste gang," lød det fra hende, fortæller Hanne.

Køkkensex med hunden

Moderen til børnene, Jane, gjorde også et særpræget indtryk, husker Hanne.

- Engang, jeg gik forbi, sad hun i køkkenvinduet og havde sex med sin hund. Det var virkelig ulækkert. Hun sad i det hele taget tit i køkkenvinduet, hvor man kunne se, hun sad og onanerede.

Overgrebene på børnene fandt ifølge politiets sigtelser sted i familiens hjem, hvorfra børnene blev fjernet i 2000. De har i perioden boet på mere end en adresse, men i det samme lejeboligkvarter lidt uden for Vejens bymidte. Nogen tid efter børnene blev fjernet, gik forældrene fra hinanden, husker Hanne, som langt ude selv er i familie med Karl - men uden nogen kontakt overhovedet. Hun ved derfor ikke, om de fandt sammen igen.

Trods mærkværdighederne i hjemmet var Hanne aldrig selv udsat for hverken Karls eller Janes tilbøjeligheder, og hun følte sig aldrig bange for dem.

- Jeg tænkte slet ikke over, at der skulle være noget at være bange for. Desuden boede der andre underlige mennesker i kvarteret. Vi hørte om andre sager, som jeg i dag kan forstå, har været seksuelle misbrugssager. Ikke at det var en normal tilstand i området, men man hørte om det, så som barn tænkte jeg ikke videre over det, jeg så og hørte hos Jane og Karl, siger Hanne.

Som barn lagde hun ikke mærke til andre særpræg hos familien; heller ikke i dag synes hun, at der var andre adfærdstegn, levevis eller påklædning, der skilte familien ud og antydede f.eks. social belastning eller ressourcemæssig uformåen.

- Jeg så jo mest til pigerne, de var helt normale, var som vi andre og så ud som vi andre.

Nabo uden ringeste mistanke

En anden, der husker familien, er Per, som er vokset op i samme kvarter og i en årrække var nabo til Jane og Karl og de fire børn - samtidig med, at nogle af overgrebene, viser det sig nu ifølge sigtelserne, stod på. Dét har han aldrig haft nogen mistanke om overhovedet, men han har et lidt andet billede af familien end Hanne.

- Jeg synes, de skilte sig ud, også børnene, de var meget tilbageholdende, indadvendte og gik klædt på en måde, der ikke ligefrem fulgte moden. Man var ikke i tvivl om deres levevilkår, fortæller Per.

Han kom ikke i deres hjem, men så dem tit på vejen og talte ofte med især Karl.

- De var flinke nok, men sære. Jane kunne finde på at gå ud og tømme postkasse i bar røv og ingenting. Karl var den af dem, jeg talte mest med, han var faktisk en rigtig flink fyr, men en noget sjuftet type. Man var ikke i tvivl om rollefordelingen i deres hjem: Jane havde forskelligt arbejde, Karl lå hjemme på sofaen og drak bajere. Det var i hvert fald den opfattelse, vi havde på vejen. Men uanset hvad: Det, der nu er kommet frem, er chokerende. Jeg har aldrig haft den ringeste mistanke om noget i den retning. Ubegribeligt, at det kan finde sted, uden at nogen opdager det, ja selv uden at vi, der boede nabo til dem, fik mistanke, siger Per Jepsen.

- Min hjerne er ved at eksplodere

Sagen har lagt nogle endnu mørkere skyer over Vejen end dem, novembermåneden sædvanen tro har sørget for. Det gælder ikke mindst hos Camilla. Hun bor i dag i den lejlighed, hvor Hanne kom som barn, og hvor en del af overgrebene ifølge politiets sigtelser fandt sted.

- Selv om det ligger mange år tilbage, har jeg det pludseligt meget dårligt med denne lejlighed. Da jeg i sin tid hørte om Tøndersagen, tænkte jeg, at det er da godt, man ikke bor i sådan en by. Det gør man så alligevel. I virkeligheden bor vi nok allesammen et sted, hvor noget er sket, som ikke burde være sket, men hold da kæft, hvor er det vildt. Min hjerne er lige ved at eksplodere, det er for surrealistisk, for voldsomt, frygteligt voldsomt, siger hun.

Hun er selv mor og forstår som sådan endnu mindre af, at den slags kan ske.

- Jeg vil beskytte mine unger med mit liv. Børn har ikke selv valgt at komme til verden, og så er det meget, meget sindsygt, at de skal udsættes for den slags. Og det bliver ikke mindre chokerende af, at det er sket her i min lejlighed.

Camilla sidder ikke blot tilbage med et chok, også en undren:

- Det er svært at forstå, at ingen har opdaget noget. Enten har man dengang bare passet sig selv i meget høj grad og lukket alt andet ude. Eller også har nogen valgt at ignorere, hvad de så og hørte. Det er en skræmmende tanke. Det er også skræmmende, at børn kan blive styret af så megen frygt og undertrykkelse, at de ikke råber op. Heldigvis har en af pigerne nu gjort det som voksen, det er flot, hun har gjort dét; den slags skal frem i lyset.

Skød det væk

Hanne var en af dem, der vidste noget, ikke det hele, men noget. Hun reagerede ikke som barn og har heller ikke gjort det som voksen.

- Jeg fortalte det ikke til nogen, det gjorde man ikke dengang. Jeg skød det fra mig, smed det væk, helt væk, for jeg har ikke tænkt over det siden - lige indtil nu, da det hele dukker op. Og det er godt, det er dukket op. Jeg håber, de får den straf, de skal ha'.

Vejen ind i mørkeland: En historie om et forældrepars seksuelle misbrug af deres børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce