Valgets konsekvens: Her blev alle livets drømme til helvedes mareridt

Det var her, det skete, på en landevej lidt uden for Tønder for 16 år siden. Jonas Mahler røg ud gennem bagruden af en bil ført af en spritbilist, der mistede herredømmet over vognen. Siden har han været lænket til sin kørestol. Foto: André Thorup

Valgets konsekvens: Her blev alle livets drømme til helvedes mareridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Mahler var 20 år, da han stod på tærsklen til livet og verden - og satte sig ind i bilen med en fuld chauffør. Kort efter lå han på asfalten. Og har været lammet og lænket til en kørestol lige siden.

Tønder: 28. september 2002 var lige gået i gang. Det var først på natten, sådan cirka klokken et. Jonas Mahler var 20 år og glad i låget, feststemt og bedugget som han var i løssluppent selskab hjemme hos en af kammeraterne i Bylderup Bov i Sønderjylland, hvor han var vokset op.

Han boede stadig hjemme hos forældrene efter endt HTX-eksamen og udstået værnepligt og med et arbejde som ufaglært på en lokal aluminiums-virksomhed - mest for at kunne få tjent nogle hurtige penge, så han kunne komme hjemmefra og tage sig en uddannelse.

Han drømte om at blive procesteknolog - sådan en, der styrer, planlægger, effektiviserer arbejdsgangene i produktionsvirksomheder.

Han havde i det hele taget mange drømme. Han drømte om at stå på egne ben, komme ud og se verden, blive godt uddannet, få et fedt job og en god løn, engang også en kone og nogle børn. Den slags drømme, som er livets salt, og som alle, især unge, har.

Der var bare det med Jonas' drøm, at den slukkedes i et nanosekund og genopstod som et livsvarigt mareridt, fordi han tog ét bestemt valg, ét forkert valg: Han valgte sammen med sine kammerater at tage i byen. I bil. Det havde de gjort så mange gange før, og han havde også selv kørt i påvirket tilstand. Det var altid gået fint derudaf. Usårlige og udødelige, som om unge er.

De syntes selv, de var fornuftige, for de besluttede, at den mindst fulde skulle køre. Men fuld var han. Og Jonas valgte at sætte sig ind i bilen til ham. Sit livs dummeste valg.

Minutter efter - i en anslået hastighed på op til 150 kilometer i timen - gik det galt i et blødt venstresving. Bilen kolbøttede sig ind over en mark. Så langt nåede Jonas ikke. Han sad på sædet ved siden af bilens fører og røg ud af bagvinduet, da ryglænet knækkede bagover. Han landede med baghovedet på asfalten.

Skaderne var omfattende: Blødninger i hjernen, nakken brækket, lungerne punkterede, milten sprængt, højre arm og skulder ødelagt. Og hjertestop. Han var faktisk død på stedet. Men blev også genoplivet på stedet. En læge var tilfældigvis den første forbipasserende og fik det fornødne sat i værk.

Jonas blev kørt til Tønder Sygehus, fordi han var for medtaget til, at det var forsvarligt at transportere ham til den ellers nødvendige ekspertise i Odense , hvor de to andre i bilen blev kørt til - den ene, chaufføren, med hjerneskade, den anden med, viste det sig, ikke så alvorlige skader. Politiet hentede Jonas' forældre. For at de kunne identificere ham, tage afsked.

Det har været frygteligt for familien, ikke mindst for mine forældre, som to gange oplever det, de tror er et endegyldigt farvel til deres søn. Ingen kan sætte sig ind i, hvor skrækkeligt, de har haft det, og stadig har det. Folk elsker deres børn og ønsker alt det bedste; de har oplevet alt det værste.
Jonas Mahler
Fem gode råd
På Sikker Trafiks hjemmeside kan du læse omfattende information om spirituskørsel, inklusive oplysninger om og råd om, hvordan man håndterer alkohol som bilist, hvor meget og hvor hurtigt kroppen forbrænder alkohol, hvilke strafforanstaltninger, der følger efter spritkørsel m. v.

Sikker Trafik har også nogle gode råd. Her er fem af slagsen:

1) Der skal ikke meget til, før de fleste når grænsen på 0,5 promille. Det sikreste er at lade bilen stå derhjemme, hvis du ved, at du vil drikke alkohol.

2) Drik aldrig mere end en øl, hvis du vil være sikker på at kunne køre bil bagefter.

3) Planlæg alternativ hjemtransport, når du ved, du får alkohol indenbords.

4) Hvis du er vært: Tænk over hvor meget du serverer, hvis du mener, dine gæster kan finde på at køre bil hjem.

5) Hvis du ser optræk til spritkørsel: Snak vedkommende fra det. Og hvis ikke det lykkes: Tag nøglen fra vedkommende.
To gange, efter to ulykker,  har Jonas Mahlers familie været kaldt til sygehuset for at tage afsked. Begge gange overlevede han, men livet de seneste 16 år har ikke været, som han dørmte om som dreng og ung. Foto: André Thorup
To gange, efter to ulykker, har Jonas Mahlers familie været kaldt til sygehuset for at tage afsked. Begge gange overlevede han, men livet de seneste 16 år har ikke været, som han dørmte om som dreng og ung. Foto: André Thorup

Hvorfor, hvorfor, hvorfor? - Undskyld, undskyld, undskyld!

Det blev ikke nødvendigt. Han overlevede, men til et stærkt forandret liv, gik det op for ham, da han efter to operationer vågnede af tre ugers koma til helvede på jord.

- Jeg anede ikke, hvad der var sket, jeg huskede absolut intet. Jeg lå bare der fanget i min egen krop og mine egne tanker, kunne ikke bevæge mig, ikke tale. Jeg kunne ikke mærke mine ben, jeg følte min krop vejede et ton, for jeg kunne kun bevæge mig fra brystkassen og opefter.

En overlæge kom ind og gav ham de hårde facts: Du kommer aldrig til at kunne gå igen. Da brast det hele for ham.

- Det gik op for mig, at jeg var vågnet til et mareridt af en anden verden. Mit hoved blev fyldt med paniske tanker: Nu mister jeg alle mine venner, nu får jeg aldrig en kæreste igen. Hvorfor lige mig? Hvorfor var jeg så dum? Hvorfor tog jeg også med til den fest? Hvorfor, hvorfor, hvorfor?

- Og jeg skammede mig. Jeg lå i sengen og sagde: undskyld mor, undskyld far, undskyld, undskyld, undskyld, jeg gør det aldrig mere. Der er bare det med den slags: Man gør det helt automatisk kun den ene gang. Der kommer ikke en ny mulighed.

Jonas Mahler kan ikke klare sig uden handicaphjælpere, døgnet rundt alle ugens dage. Sådan har det været i 16 år. Foto: André Thorup
Jonas Mahler kan ikke klare sig uden handicaphjælpere, døgnet rundt alle ugens dage. Sådan har det været i 16 år. Foto: André Thorup

Dystre tanker: Bedre at være død

Efter ulykken var Jonas lænket 15 måneder til en hospitalsseng - inden han for resten af livet blev lænket til en kørestol. 15 rædselsfulde måneder, hvor verden passerede forbi udenfor vinduerne uden hans deltagelse, passerede i tidens evige retning mod fremtiden, som, syntes han, ikke længere var et anliggende for ham.

- Jeg lå der, 20 år gammel, med en mistet førlighed og i et følelsesmæssigt kaos: Banket tilbage til spædbarnsstadiet, hvor jeg skulle have hjælp til alt, alt - jeg skulle sågar lære at trække vejret selv igen. Alt var uoverskueligt, fremtiden var mistet. Det havde været bedre, hvis ikke jeg havde overlevet ulykken, tænkte jeg.

Trafikambassadør, råt for usødet

Sådan tænker han ikke i dag. Men han tænker. Tænker over, at vennerne blev hos ham, nogle rejste fra området, men andre kommer til. Og en kæreste fik han, Kristina, gift blev han også, med Kristina, og børn fik de, to drenge på i dag ni og syv år og en datter på fire. Og et arbejde. Ikke det han drømte om, men et, der handler om det, der blev hans skæbne: spirituskørsel.

Som trafikambassadør for Sikker Trafik, rejser han rundt med foredrag for unge, primært elever i skolernes 8.-10. klasse. Budskabet til dem er indlysende klart: Tænk jer om, hold jer fra blandingen af alkohol og bilkørsel, når den tid kommer.

- Jeg giver dem det hele, råt for usødet. De får hele historien - fra det ydmygende i at skulle have hjælp til alt, når man har skidt i sengen f.eks., til de sorte tanker om ikke at ville være her mere. Det gør indtryk, fornemmer jeg, de er lydhøre og de har mange spørgsmål.

- Jeg håber, det bundfælder sig så meget, at bare nogle af dem, helst dem alle, lader være med at træffe det ene dumme valg, jeg traf, og som kan få så uhyggelige konsekvenser, som det fik i mit tilfælde.

I asfalten en gang til

Som om Jonas Mahler og hans familie ikke var så rigeligt ramt i forvejen, så skulle forældrene, og nu også hans kone, minsandten til det igen for en halv snes år siden: tage afsked.

Jonas røg ud over rampen på sin handicapbil. Hjælperen havde sænket liften, før Jonas i sin kørstol var kommet helt ud på den. Han røg i asfalten igen, og landede på ny med baghovedet først. BANG! Masser af blødninger i hjernen. På ny under kniven, denne gang i Odense.

- Lægerne skar kraniet op og lagde dræn ind og alt muligt. Men intet hjalp. De opgav, erklærede mig hjernedød og stoppede al behandling. Min familie - min far og mor, mine fire brødre og min kone - blev tilkaldt og fik at vide, at nu skulle de kun tage stilling til to ting: Om de ville have slukket for respiratoren med det samme, og om de ville tillade organdonation.

- Min kone Kristina ville ikke slippe mig. Der måtte kunne gøres mere, mente hun. Nej, der er ikke mere at gøre, sagde lægerne. Men hun nægtede at lade respiratoren slukke. Tak for det. Halvanden døgn senere vågnede jeg.

Selv var han helt væk i de dage, mærkede intet - men familien! Den led.

- Det har været frygteligt for familien, ikke mindst for mine forældre, som to gange oplever det, de tror er et endegyldigt farvel til deres søn. Ingen kan sætte sig ind i hvor skrækkeligt, de har haft det, og stadig har det. Folk elsker deres børn og ønsker alt det bedste; de har oplevet alt det værste.

- Det er dét - og det betoner jeg også, når jeg holder foredrag - man skal notere sig: Når man vælger spritkørslen, udsætter man ikke kun sig selv for risikoen for død og ødelæggelse, man involverer også sine nærmeste og gør ens egen ulykke og dumhed til deres tragedie. Det er, tror jeg, ofte meget værre for dem end for en selv, fordi de står tilbage med sorgen og magtesløsheden. Det kan man ikke tillade sig af udsætte dem for. Det er der ingen, der fortjener, siger Jonas Mahler.

Han er 36 år nu, og han har stadig sine drømme og håb for livet. De er enkle og handler om, at han med sin foredragsvirksomhed kan få unge mennesker til, i modsætning til hvad han selv gjorde, at træffe det rigtige valg, når de fester: at lade bilen stå.

Valgets konsekvens: Her blev alle livets drømme til helvedes mareridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce