Værd at vide om udligning


Værd at vide om udligning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udligningen mellem rige og fattige kommuner er et kludetæppe, som her rulles ud i fire stykker.

1

Derfor råber hovedstadskommunerne op nu

"Stop pengestrømmen til Jylland" lød den fælles udmelding fra 34 hovedstadskommuner fredag i en annoncekampagne i flere aviser. De 34 kommuner udgør allerede den såkaldte hovedstadsudligning, og det er ikke første gang, de kæmper for den særlige ordning, hvor de 34 kommuner glatter forskelle ud internt.

Argumenterne er heller ikke nye, men det er næppe tilfældigt, at der skrues op for retorikken netop nu. Både fra hovedstadskommunerne og fra provinskommunerne. Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg er nemlig på trapperne med en vigtig rapport, som har været længe undervejs. Den vil rumme nogle analyser, som kan danne grundlag for justeringer af udligningsordningen. Det er med andre ord nu, borgmestrene skal ud og påvirke den landspolitiske forhandling, som er på vej.

2

Derfor udligner vi

Danmark er et velfærdssamfund, hvor vi betaler en høj skat. Derfor forventer vi, at ældreplejen, skolerne og børnehaverne har nogenlunde samme niveau uanset hvor i landet, man bor. Der er nogle krav til velfærdsniveauet, som kommunerne skal leve op til, og de er fastlagt ved lov. Det kan kun lade sig gøre, hvis der sker en udligning mellem de rigeste og de fattigste kommuner.

Hvis ikke kommunerne udjævnede de største forskelle, ville de rigeste kommuner kunne sætte skatten ned og skrue op for velfærdsydelserne, mens de fattigste kommuner måtte kræve mere ind i skat. Måske endda samtidig med, at servicen blev ringere.

3

Hvem er rig og hvem er fattig

Når Økonomi- og Indenrigsministeriet skal afgøre, om en kommune har underskud eller overskud, kigger man især på tre faktorer: 1) Aldersfordelingen. Flere ældre giver færre skatteindtægter og flere udgifter. 2) Socioøkonomisk fordeling. Ledige, sociale problemer og lavt uddannelsesniveau stiller kommunen dårligere. 3) Hvor meget kan kommunen forventes af få ind i skat, hvis skatteprocenten lå på landsgennemsnittet.

Skulle man lave et udligningssystem forfra i dag, ville det med garanti se noget enklere ud, end det, der fungerer nu. Skiftende behov gennem mange årtier har ført frem til det komplicerede kludetæppe af regler og beregningsmodeller, vi har i dag. Se næste punkt.

4

Sådan deler de

Hovedstadsudligningen er den mest udskældte del af udligningssystemet set med provinskommunernes øjne. Det er en ordning, hvor de 34 kommuner udligner indbyrdes. Det betyder, at rige kommuner som Gentoftes og Hørsholm deler af deres overskud til fattige som Brøndby og Ishøj. Den fordeling fra de rigeste kommuner kommer ikke de fattigste provinskommuner til gode.

Landsudligningen er den store udligningsmodel, som flytter rundt på 50 milliarder kroner mellem kommunerne og sikrer, at alle kommuner får dækket mindst 61 procent af deres underskud. Men hovedstædernes egen udligning betyder, at de fattigste kommuner omkring København, kan få en større del af deres underskud dækket.

Endelig er der en udligningsordning, som har til formål at lappe hullet lidt ned til de aller dårligst stillede kommuner i provinsen. "Ordningen til provinskommuner med højt strukturelt underskud", heder fattighjælpen officielt.

Værd at vide om udligning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce