Udligningsmilliarder: Knotne borgmestre - og afmålt glæde

Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (i midten) er noget muggen over, at hans kommune skal, efter hans opfattelse, straffes for at føre ansvarlig økonomisk politik. Arkivfoto: Mette Mørk

Udligningsmilliarder: Knotne borgmestre - og afmålt glæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En embedsmandsgruppe har udfærdiget fem mulige modeller for, hvordan pengestrømmen fra rige til fattige kommuner skal beregnes og fordeles i fremtiden. Sædvanen tro bliver ikke alle tilfredse, Vejles borgmester truer ligefrem med at blive sur.

Rapport: Tag lige begrebet kommunal udligning i munden og tyg godt igennem. Nogen særligt ophidsende smag? Måske ikke, men det handler om den årlige omfordeling af kommunale penge - fra rige til fattige kommune - og dét kan i den grad føre til ophidselse og knubbede kommune-ord.

De, der skal af med penge, føler sig næsten pr. automatik snydt og uretfærdigt behandlet, og de, der får penge, mener oftest, at de burde have nogle flere.

Det gælder også nu, da finansieringsudvalget under Økonomi- og indenrigsministeriet er barslet med en diger rapport om mulighederne for at skabe et rimeligere system for den kommunale udligningsordning, hvor i alt 17 milliarder kroner årligt skifter pengekasser.

I rapporten opererer man med fem forskellige modeller, som politikerne nu skal bestemme sig for. Den model, der vedtages, kommer til at gælde fra 2022.

Rapporten var dårligt nået at blive tør fra trykken, inden den første omgang skæld ud var at høre. Horsens' borgmester Peter sørensen (S) blev eksempelvis temmelig gram i hu, da det stod klart, at hans kommune, afhængigt af hvilken model, man lander på, skal af med mellem 52 og 103 millioner kroner til andre kommuner.

- Det er fuldstændig uforståeligt for mig og helt uacceptabelt. Når vi taler så store beløb, vil det, ligegyldigt hvilken model man vælger, betyde en kæmpe besparelse i vores kommune. Ingen af de fem modeller er til at leve med for os (...) Det er tredje gang i træk, at Horsens bliver ramt på udligningen, så historisk set går det ud over os, siger Peter Sørensen til Horsens Folkeblad.

Der er kommuner, der godt kunne have passet bedre på deres økonomi. Det har vi gjort i Vejle i en årrække, og hvis vi nu skal straffes for det, så bliver jeg godt nok sur.
Jens Ejner Christensen (V), borgmester i Vejle Kommune
Kommunal udligning
Den kommunale udligningsordning omfatter 17 milliarder kroner om året, som omfordeles mellem landets kommuner - fra rige til fattige.

Kommunerne i hovedstadsområdet har meddelt i helsidesannoncer i landsaviser, at de ikke vil sende flere penge til Jylland. Omvendt kræver flere sammenslutninger af provinskommuner flere penge fra udligningen.

Onsdag aften fik Folketingets partier en embedsmandsrapport med fem forskellige modeller for, hvordan den kommunale udligning kan foregå fra 2022.

Kilde: Ritzau
Den kommunale udligning er udtryk for en særlig trang til at straffe København, mener overborgmester Frank Jensen (S). Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix
Den kommunale udligning er udtryk for en særlig trang til at straffe København, mener overborgmester Frank Jensen (S). Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix

Omvendt fortegn, tak

Horsens' sydlige nabo, Hedensted Kommune, har flere gange markeret utilfredshed med den nuværende fordelingsnøgle. Men kommunen er ikke blevet hørt, tværtimod kan man her se frem til at skulle af med mellem 9,7 og 24,2 millioner kroner om året.

- Modellerne er ikke det, vi håbede på, og vi havde gerne set fortegnene vende om, siger borgmester Kasper Glyngø (S), ligeledes til Horsens Folkeblad.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad er Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) på vej til at blive decideret knotten. De nye udligningsmodeller vil dræne kommunens kasse for mellem 13 og 52 millioner kroner om året: - Jeg har stor respekt for, at der er kommuner, som er udfordrede og som er ramt på økonomien, men jeg mener også, at der er kommuner, der godt kunne have passet bedre på deres økonomi. Det har vi gjort i Vejle i en årrække, og hvis vi nu skal straffes for det, bliver jeg godt nok sur, siger han.

En enkelt ubekendt

I Viborg er smilet anderledes bredt hos borgmester Ulrik Wilbek (V). Viborg Kommune står til en gevinst på mellem 32,4 og 64 millioner kroner om året.

- Umiddelbart ser det positivt ud. Men der er en ukendt faktor med i spillet: Vi er i år kompenseret med 90 millioner kroner for udgiftsændringer i forbindelse med ældre, udlændinge og andre ting. Vi ved ikke, om disse kompenseringer fortsætter, det ved vi først til juni. Så det store regnestykke er svært at gøre op endnu. Hvis den nye udligningsordning fjerner al kompensation, får vi ingen gevinst, så går det allerhøjst lige op. Men får vi modellen med de 64 millioner kroner netto ned i kassen, er det virkelig godt for os, siger Ulrik Wilbek til avisen Danmark.

På samme vis bliver Fredericia en af vinderne i den kommende kommunale udligning. Afhængigt af hvilken model for udligning, der besluttes, står kommunen til en gevinst på mellem syv og 41 millioner kroner.

- Udgangspunktet her ligner jo, at vi bliver tilgodeset i Fredericia. Det er vi enormt tilfredse med, for vi har selvfølgelig nogle sociale udfordringer, som det også koster at håndtere, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S) til Fredericia Dagblad.

Hovedstadsvrede

Hovedstadskommunerne har generelt langt større skatteindtægter end provinskommunerne og har af samme grund været stor bidragsyder til det øvrige land. Hvilket ikke just har vakt fornøjelse i hovedstadsområdet.

Tidligere på året gik de sammen om dagbladsannoncer, hvor de råt for usødet tilkendegav, at nu måtte bremsen hugges i, og pengestrømmen fra øst til vest måtte stoppe. Det hjalp dog ikke. I de fem modeller, der nu er lagt frem, kommer de også af med en god sjat.

Alene Københavns Kommune må punge ud med mellem 634 og 884 millioner kroner om året. Det har fået overborgmester Frank Jensen (S) til at kræve et maksimumloft for, hvor meget en enkelt kommune kan tvinges til at betale.

- København er solidarisk med resten af landet. Og vi deler gerne velstand, når det går godt i København. Men det her er helt urimeligt og udtryk for en særlig trang til at straffe København og københavnerne, siger han ifølge Ritzau.

En anden, betydeligt mindre, hovedstadskommune er Høje-Taastrup. Også her må man til lommerne og må af med et sted mellem 32 og 77 millioner kroner om året, hvad der ikke huer borgmester Michael Ziegler (K).

- Hvor blev de modeller af, hvor vi skruer lidt ned for pengestrømmen mod vest?? Og tager udgangspunkt i, at borgere i hovedstadsområdet får lavere serviceniveau og har et lavere rådighedbeløb end dem, der nu skal have endnu flere penge fra hovedstaden, skriver han i et facebook-opslag.

Udligningsmilliarder: Knotne borgmestre - og afmålt glæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce