Skål i gift: Hver fjerde boring er forurenet

Der er ukrudtsmiddel i drikkevandet fra flere end hver fjerde danske boring. I hver tiende boring overskridens grænseværdien, viser nye undersøgelser. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Skål i gift: Hver fjerde boring er forurenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ukrudtsmidlet chloridazon blev brugt i over 30 år indtil det blev forbudt i 1996. Nu viser nye undersøgelser, at drikkevand over hele landet er forurenet af stoffet.

Forurening: I årevis har danskere drukket vand, der er inficeret af desphenylchloridazon, der er et restprodukt af det aktive ukrudtsbekæmpende stof chloridazon. Det viser omfattende undersøgelser, som Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, har foretaget over alt i landet.

Mere end hver fjerde drikkevandsboring, helt præcist 26,3 procent, indeholder således stoffet, i adskillige tilfælde over grænseværdien, viser undersøgelserne.

Avisen Danmark har bedt statsgeolog i Geus' geokemiske afdeling, Claus Kjøller forklare, hvad der er op og ned i forureningen.

- Hvor alvorlig en forurening er der tale om?

- Man kan i hvert fald sige, at forekomsten af stoffet er større end vi troede og tidligere har set, at grænseværdien er overskredet i hver tiende boring, og at stoffet befinder sig i såvel grundvandet generelt som i drikkevandsvandboringer.

- Drikke- og grundvand har ikke før nu været undersøgt for dette stof. Hvorfor ikke?

- Det er fordi, det overvågningsprogram, Miljøstyrelsen sætter op, er et dynamisk program, hvor der kommer stoffer til og fra alt efter, hvordan man vurderer behovet. Desphenylchloridazon blev brugt i stigende grad fra 1964 og frem til omkring 1981, derefter klingede forbruget af, indtil det blev forbudt i 1996. Fra 1998 til 2003 kiggede man efter moderstoffet chloridazon. Her gjorde man kun få fund, og de var under grænseværdien. Herefter valgte man at kigge efter andre stoffer, hvor det blev vurderet, at der var større risiko for udvaskning til grundvandet. Først senere er man blevet opmærksom på, at nedbrydningsprodukterne for disse pesticider er et problem.

Vandværkerne bliver nødt til at lukke boringerne med for høje koncentrationer
Claus Kjøller, statsgeolog i Geus' biokemiske afdeling
Pesticider i drikkevandet
Et restprodukt af stoffet, desphenyl-chloridazon, er påvist i 26,3 procent af de undersøgte drikkevandsboringer.Indholdet var højere end grænseværdien i 9,7 procent af de undersøgte boringer.

Sprøjtemidlet blev solgt i Danmark i perioden fra 1964 til 1996 og blev især brugt ved bekæmpelse af ukrudt i roemarker.

I 2017 kom desphenyl-chloridazon på listen over de stoffer, som vandværkerne overvåger drikkevandet for.

Selv om fundet af chloridazon overstiger grænseværdien, er der ifølge Miljøstyrelsen ikke tale om et sundhedsskadeligt niveau.

De koncentrationer, der er fundet af stoffet, udgør ifølge Miljøstyrelsen ikke en "uacceptabel risiko for sundheden, idet niveauet er væsentligt lavere end det acceptable daglige indtag".

(Kilder: GEUS, Miljøstyrelsen, Ritzau)

- Hvorfor blev stoffet forbudt i sin tid.

- Man vurderede, at der var risiko for, at moderstoffet chloridazon blev udvasket i jorden over tid.

- Hvilken funktion havde stoffet, da det var i brug?

- Det tjente som ukrudtsbekæmpelsesmiddel og har især været brugt ved afgrøder som roer, løg og rødbeder.

- Hvor farligt er stoffet, når man får det med drikkevandet?

- Nu er jeg ikke toksikolog, så jeg kan kun henvise til Miljøstyrelsens vurdering. I følge den er der ikke tale om decideret sundhedsfare, selv om man drikker vand, der indeholder stoffet. Det er heller ikke derfor, der er sat en grænseværdi. Det er en helt generel bestemmelse, der er vedtaget i Danmark om, at vi ikke vil have pesticider i vores drikkevand overhovedet.

- De forurende boringer ligger spredt ud over det meste af landet. Men Fyn og til dels Lolland er tilsyneladende hårdest ramt. Hvorfor?

- Der er formentlig flere årsager. En af dem kan være, at de afgrøder, som stoffet har været rettet mod, har været dyrket særlig intenst her. En anden forklaring kan være, at netop på Fyn ligger mange drikkevandsboringer ret højt og rammes derfor hurtigere af nedsivning.

- Hvordan kan man løse problemet?

- Vandværkerne bliver i mange tilfælde nødt til at lukke boringerne med for høje koncentrationer, hvis ikke de kan "fortynde" sig ud af problemet med vand, der ikke er påvirket - og så se sig om efter nye boringer. I enkelte tilfælde, hvor man ikke kan finde alternativer, bliver man nødt til at rense ved kulfiltrering.

- Bryder man så ikke reglen om, at vi i Danmark ikke vil rense vores drikkevand?

- I sjældne tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at lave nye boringer og dermed ikke kan skaffe drikkevand til borgerne i et bestemt område, kan man hos Miljøstyrelsen dispensere og give tilladelse til aktivt kul på vandetværket. Det sker ganske få steder i landet allerede.

Skål i gift: Hver fjerde boring er forurenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce