Nej til sommertid: En skrædder forkorter ikke sin meterstok for at spare stof

Soluret viser den rigtige tid. Den retter Jørgen Bak sig efter. Foto: Flemming Krogh

Nej til sommertid: En skrædder forkorter ikke sin meterstok for at spare stof

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fysikeren Jørgen Bak har i 18 år stået i spidsen for Landsforeningen mod Sommertid. I år blæser vinden i hans og foreningens retning - den kommer nede fra Bruxelles.

Uorden: Dagen i morgen, søndag, bliver en time kortere end andre dage, fordi vi skifter fra normaltid til sommertid. Men Jørgen Bak fra Beder i det sydlige Aarhus har meldt sig ud af den ordning. Det er nemlig ikke en ordning, men en uorden, mener og nægter at stille sit ur en time frem - fra kl. 02.00 til 03.00 natten til søndag.

- Det kommer ikke til at ske. Et ur er et fysisk måleinstrument. Sådan nogle behandler man med respekt, dem går man ikke rundt og piller ved, siger Jørgen Bak.

Han er uddannet fysiker og har tidligere arbejdet ved verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik, CERN i Schweiz. I dag arbejder han i Aarhus Universitets it-afdeling. For 18 år siden stiftede han Landsforeningen mod Sommertid.

- I Danmark skal vi bare være to med den samme holdning for at stifte en forening. Og dengang var vi netop to, en i Slagelse og så mig, der offentligt havde luftet vores modstand mod sommertid, fortæller han.

Siden er foreningen vokset betragteligt og har i dag over 4000 medlemmer via sin facebookprofil. Foreningen har kun to paragraffer i sine vedtægter: 1. Formålet er at gøre foreningen overflødig. 2. At opløse sig selv, når formålet er nået.

Disse to paragraffer ser nu ud til at være kommet et skridt nærmere en realisering: En tiltagende stor modstand mod sommertid i en række lande fik for halvanden måned siden et stort flertal i Europa-Parlamentet til at bede EU-kommisionen om at undersøge fordele og ulemper med henblik på en afskaffelse, hvis ulemperne dominerer.

- Det var en stor dag. Den gav mig anledning til at flå proppen af en flaske bobler, siger Jørgen Bak.

Et ur er et fysisk måleinstrument. Sådan nogle behandler man med respekt, dem går man ikke rundt og piller ved.
Jørgen Bak, formand for Landsforeningen mod Sommertid
Derfor skal du stille uret frem
Natten mellem lørdag den 24. marts og søndag den 25. marts går klokken fra at være 01.59 til at blive 03.00.Sommertiden fratager sovende danskere en time på øjet, men giver til gengæld flere lyse timer i døgnet.

De lyse timer og de dermed længere lyse aftener var det energipolitiske argument for at indføre den i sin tid, fordi det mindsker behovet for at bruge elektrisk lys.

Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.

I 1980 blev sommertiden indført igen. Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Adskillige lande uden for EU følger den europæiske model, så der i dag er omkring 70 lande, der har ordningen.

Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Om efteråret skal uret stilles en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.

(Kilder: Ritzau, Den Store Danske og Eur-lex)
Jørgen Baks armbåndsur bliver ikke stillet frem og tilbage. Det holder sig til normaltiden. Foto: Flemming Krogh
Jørgen Baks armbåndsur bliver ikke stillet frem og tilbage. Det holder sig til normaltiden. Foto: Flemming Krogh

Skrøbeligt argument

Han har aldrig godkendt det oprindelige argument for indførelse af sommertid: Energibesparelser som følge af at udnyttelse af døgnets lyse timer kræver mindre kunstigt lys:

- Det har aldrig været tale om de helt store besparelser, i dag er det nærmest gået i nul. El-pærer kræver meget mindre energi i dag, og langt størstedelen af el-forbruget i dag går til it og computere, så lysforbruget udgør en forsvindende lille del. Desuden opvejer det ikke ulemperne ved tids-skiftene to gange om året. Det svarer til, at en skrædder forkorter sin meterstof for at spare på stoffet.

Det principielle ved ikke at lave om på den naturlige tid vejer tungt, men der er også meget andet, mener han, der taler mod sommertid.

- De der lyse timer, man taler så meget om, og som er så dejlige, ja, det er de. Men de er der altså også uden at lave om på tiden. Sommeraftener under normaltid er altså ikke buldrende mørke. Jeg er også med på, at der er mange andre dage om året, hvor mennesker foretager sig noget, der ikke følger døgnrytmen. Men dette er noget, der rammer alle på en gang, siger han.

- Det er sværest om foråret. De fleste kan lide at sove længe om morgenen, men nu skal vi en time tidligere op. Og ja, måske gør det ikke så meget på en søndag, men om mandagen... da kan man mærke det, det kan jeg i hvert fald, og det giver gener i lang tid.

- Det er heller ikke morsomt om efteråret. Da skal vi pludselig vende os til, at det er buldermørkt, når vi kommer hjem fra arbejde. Svenske undersøgelse har indikeret, at den slags slår ud med en stigende forekomst af vinterdepression. Det synes jeg ikke, vi skal tilstræbe.

3 argumenter for sommertid
1) Med sommertid skubbes døgnet, så vi får mere gavn af dagslyset. Dermed har vi mindre behov for at tære på energiressourcerne for at skabe kunstigt lys. Sommertid er altså en energibesparelse.2) Ved at udnytte sollyset bedre skaber vi flere D-vitaminer og mere velbehag for os selv, når vi på den måde efter endt arbejdstid kan få en time ekstra fritid i solen og de lyse aftener.

3) Vi får større muligheder for udendørs arbejde og udendørsaktiviteter i det hele taget, når solen er mere fremme i vores vågne timer. Det i sig selv er også, hævder nogle, med til at imødegå vinterdepressioner.

Kilder: RB og videnskab.dk
Det er sæson for at stille havemøblerne frem. Men det gælder ikke for uret, mener Jørgen Bak.  Foto: Flemming Krogh
Det er sæson for at stille havemøblerne frem. Men det gælder ikke for uret, mener Jørgen Bak. Foto: Flemming Krogh

Han regner den ud

Jørgen Bak gør opmærksom på, at han selv er et bevis på, at man ikke går under som menneske, fordi man ikke er en del af sommertiden. Han har trods alt klaret sig, selv om han aldrig stiller tiden frem sidste weekend i marts. Han hævder, at det ikke giver ham praktiske problemer, at han så at sige lever i en anden tidsalder end sine medmennesker.

Han har vænnet sig til altid at regne den ud. Når han skal et eller andet klokken dit eller dat, regner han det automatisk om til normaltid, som er den, der vises på hans armbåndsur.

- Det lærte jeg, da jeg arbejdede i Schweiz, dengang sommertiden blev indført. Schweizerne ville ikke være med til at pille ved uret, for det har de som bekendt et ganske særligt forhold til. Der var også nogle alpebønder, der råbte op om, at deres køer ydede mindre, hvis de blev malket for tidligt. Cern ligger lige ved grænsen til Frankrig, hvor jeg også havde min gang, så jeg vænnede mig til at regne tiden om, når jeg var dér.

- Da jeg i øvrigt delte synspunktet om, at det er forkert at ændre på tiden, er det fortsat på den måde siden da. Lige med undtagelse at de par år, hvor jeg havde små børn, der skulle lære klokken. Da syntes jeg ikke, jeg ville gøre det mere besværligt for dem end nødvendigt, fortæller Jørgen Bak.

3 argumenter imod sommertid
1) I forhold til dengang, sommertiden første gang blev indført, har energiforbruget ændret sig, og energiteknologien er forbedret i en grad, så energibesparelsen i dag er langt mindre. Ifølge Ørsted, det tidligere Dong, giver sommertiden kun en besparelse på en procent på årsplan.2) Sommertid kan være sygdomsfremkaldende, fordi søvnrytmen ændres, viser internationale undersøgelser. De indikerer også, at overgangen til sommertid byder på flere selvmord og flere hjertestop. Søvn- og sundhedseksperter er dog ikke enige om disse undersøgelsers validitet.

3) Kun en tredjedel af verdens lande har sommertid, og blandt de, der har, er det ikke alle, der følger de europæiske standarder for, hvornår sommertiden gælder. Desuden har den sydlige halvkugle sommertid, når vi har vinter og omvendt. Tilsammen giver det en bunke praktisk bøvl, f.eks. i transportsektoren og ved planlægning af international mødevirksomhed.

Kilder: Ritzau, videnskab.dk og dr.dk
EU-parlamentet arbejder på at få afskaffet sommertiden. Det glæder Jørgen Bak i Beder. Foto: Flemming Krogh
EU-parlamentet arbejder på at få afskaffet sommertiden. Det glæder Jørgen Bak i Beder. Foto: Flemming Krogh

Travlhed i timen der ikke findes

Helt selvvalgt har han alligevel gjort sig til en del af overgangen til sommertiden. Meget konkret og helt på klokkeslæt endda:

Når de fleste danskere sover igennem og ikke opdager, at tidsrummet mellem klokken 02.00 og 03.00 natten til søndag helt slettes af virkeligheden, har Jørgen Bak og hans ligesindede travlt. De mødes i præcist dette tidsrum til den årlige generalforsamling, der foregår i et chat-forum på internettet.

- Vi udnytter den time, vi er de eneste, der har, og som alle andre snydes for.

Nej til sommertid: En skrædder forkorter ikke sin meterstok for at spare stof

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce