Kritik: Soldater på politiarbejde er magtudøvelse på glidebane

Soldater bevogter den jødiske synagoge i København. Nu vil justitsministeren have lovformaliseret forsvarets medvirken til løsning af politiopgaver. Det er et brud med historiske grundprincipper, lyder kritik. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Kritik: Soldater på politiarbejde er magtudøvelse på glidebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag behandler Folketinget et lovforslag fra justistsministeren, der giver forsvaret adgang til politiopgaver som anholdelser og ransagninger. Forslaget møder skepsis og kritik i Retspolitisk Forening og hos ekspert i politi- og retshistorie.

Lovforslag: Militærfolk i gadebilledet og soldater, der foretager anholdelser, ransagninger og kropsvisitationer, fremkalder dystre billeder fra formørkede lande, vi normalt ikke bryder os om at sammenligne os med, synes formanden for Retspolitisk Forening, advokaten Bjørn Elmquist.

Men det er det billede, han får på nethinden ved tanken om et lovforslag fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som Folketinget førstebehandler tirsdag.

Med justitsministeriets egne ord baner lovforslaget vejen for, at "politiets øverste ledelse kan give særligt uddannet personale i forsvaret mulighed for at udøve politimæssige beføjelser, som f.eks. anholdelser eller ransagninger."

Forslaget omfatter også bevogtningsopgaver, som man allerede kender det i dag ved den jødiske synagoge i København, samt militær bistand ved grænsebevogtning, hidtil udført af hjemmeværnet.

- Hvis det er sådan, man vil have det, så er det godt, at ansvarsfordelingen beskrives ved lov og ikke fortsætter som i dag, hvor man bare gør det ud fra devisen "det går sgu nok." Men når det er sagt, synes jeg, det er en betænkelig glidebane, man begiver sig ind på, siger Bjørn Elmquist.

Politifolk uddannes til at skabe tryghed og sikkerhed og med mindst mulig magtanvendelse at pacificere folk, der ikke opfører sig ordentligt. Soldater uddannes til at forsvare et territorium og at bekæmpe en fjende. Det er vidt forskellige grundindstillinger, men nu blander man tingene
Henrik Stevnsborg, professor og ekspert i politiret og retshistorie, Københavns Universitet
Svært bevæbnede soldater i gadebilledet leder tankerne hen på lande, vi helst ikke vil sammenlignes med, lyder det fra Retspolitisk Forening. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Svært bevæbnede soldater i gadebilledet leder tankerne hen på lande, vi helst ikke vil sammenlignes med, lyder det fra Retspolitisk Forening. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Brud med grundprincip

Han mener, lovforslaget er udtryk for et grundlæggende opgør med historiske magtstrukturer i Danmark, hvor vi har en solidt forankret tradition for, at i fredstid er det politiet, der har magtmonopolet:

- Lovforslaget vender helt op og ned på dette grundprincip. For selv om det ligger beskrevet, at forsvarets indsats på politiets område skal ske under politiets og ikke forsvarets ledelse, og at eventuelle uregelmæssigheder skal behandles af den uafhængige politiklagemyndighed og ikke auditørkorpset, så giver det automatisk nogle magtbilleder, vi ikke er vant til.

- Militær i gaderne i fredstid er nu engang noget, de fleste af os forbinder med militærdiktaturer og andre skumle, eksotiske lande, vi ikke bryder os om at blive sammenlignet med, siger Bjørn Elmquist.

Blandt andet terrortruslen gør det essentielt, at politiet får hjælp fra forsvaret, mener justitsminister Søren Pape (K). Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Blandt andet terrortruslen gør det essentielt, at politiet får hjælp fra forsvaret, mener justitsminister Søren Pape (K). Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Klar til stærkest mulige magtmiddel

Tilsvarende skepsis over for justitsministerens lovforslag rejser Henrik Stevnsborg, professor ved Københavns Universitet og ekspert i politiret og retshistorie. Han finder det, som Elmquist, demokratisk rimeligt, at ansvarsfordelingen beskrives ved lov, hvis man vil bruge militæret i politimæssig sammenhæng. Men han mener samtidig, at hele tanken er udtryk for et bekymrende paradigmeskifte.

- Vi har siden 1821 haft beskrevet, hvordan militæret kan assistere politiet i nogle meget skarpe, kaotiske, konfrontatoriske og helt exceptionelle situationer. Men det, der lægges frem nu, er særdeles vidtgående i forhold til tidligere, siger han.

Han noterer sig, at militærets politimæssige bidrag i lovforslaget netop ikke har undtagelses-karakter. Af bemærkningerne til forslaget fremgår det således, at samarbejdet mellem forsvar og politi omfatter "mere langvarig bistand uden en bestemt slutdato."

- Det rejser efter min mening en del bekymring, fordi politiopgaver og militæropgaver er væsensforskellige, hvilket også tydeligt fremgår af, at politifolks og soldaters uddannelser er vidt forskellige. Politifolk uddannes til at skabe tryghed og sikkerhed og med mindst mulig magtanvendelse at pacificere folk, der ikke opfører sig ordentligt. Soldater uddannes til at forsvare et territorium og at bekæmpe en fjende.

- Det er vidt forskellige grundindstillinger, men nu blander man tingene, og ved at sætte bevæbnede soldater ind på f.eks. bevogtningsopgaver sender man et symbolsk signal om, at man er klar til at bruge stærkest mulige magtmiddel, det er et skred, et spring i historisk praksis og tradition, siger Henrik Stevnsborg.

Med soldater, der løser politimæssige opgaver, vender vi op og ned på grundprincippet om, at politiet har magtmonopol i fredstid, mener formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist. Arkivfoto:  Claus Bech/Scanpix
Med soldater, der løser politimæssige opgaver, vender vi op og ned på grundprincippet om, at politiet har magtmonopol i fredstid, mener formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist. Arkivfoto: Claus Bech/Scanpix

Alvorlig terrortrussel

Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra justitsminister Søren Pape Poulsen på grund af mødeaktivitet i udlandet, men i forbindelse med lanceringen af lovforslaget fremsendte han denne kommentar i en pressemeddelelse:

"Dansk politi løfter til dagligt en kæmpe opgave, men vi står over for store udfordringer med bl.a. en alvorlig terrortrussel herhjemme, som udfordrer politiet. Det er helt essentielt for vores sikkerhed og tryghed, at vi kan sætte alle samfundets kræfter ind i den situation. Derfor laver vi nu en samlet lov om, hvilke regler der gælder, når forsvaret hjælper politiet. Det håber jeg vil være med til at underbygge det gode samarbejde, som politiet og forsvaret allerede har i dag."

Politisk opbakning

Bortset fra nogle opklarende spørgsmål fra Enhedslisten får regeringen og justitsministeren ikke problemer med at få lovforslaget igennem Folketinget. Det største oppositionsparti, Socialdemokratiet, er begejstret for forslaget.

- Vi er glade for en lovmæssig præcisering af ansvarsfordelingen, det har vi selv efterlyst nogle klare rammer for. Problemet er, at vi ikke har tilpas mange politifolk til at klare opgaverne. Vi er i gang med at uddanne flere politifolk, men det tager år. I den situation er bistand fra forsvaret en fin løsning, siger retsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen.

I dén situation mener hun ikke, at den principielt kritiske røst, der rejses fra for eksempel Retspolitisk Forening, har tilpas tyngde.

- Når vi er udfordret på politiressourcerne, vil alternativet være, at vi ikke kan have grænsekontrol eller bevogte den jødiske synagoge - det er et værre alternativ, siger hun.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lyng, siger, at politiets og militærets opgaver er så forskellige, at man ikke bare kan veksle rundt mellem dem i et formaliseret samarbejde. Derfor fremsender partiet til Folketingets førstebehandling nogle ønsker om præciseringer. For eksempel ønskes oplyst hvilke politiopgaver, militæret ikke må bistå med. Bortset fra det, er Enhedslisten tilfreds med, at samarbejdet mellem politi og militær fastlægges ved lov.

- Man kommer desværre ikke uden om situationer, hvor politiet har brug for militærets hjælp, for eksempel hvad angår terrorsikring, siger Rosa Lyng.

Kritik: Soldater på politiarbejde er magtudøvelse på glidebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce