Ghetto

Danmarks største boligområde, Gellerupparken i Aarhus, er ti år foran statsministeren. Bulldozerne har allerede været der. Indtil videre er der sket det modsatte af det, statsministeren forestiller sig. Ikke desto mindre har boligforeningens direktør optimismen i behold.

Gellerup: Dagen efter nytårsaften slappede Keld Laursen af med sin ægtefælle og sin indre sjælefred oven på sidste års sidste dag. Med til dagens ritualer hørte statsministerens nytårstale. Den ændrede fuldstændigt hans næste dag.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle sidde en første nytårsdag og blive kommanderet på overarbejde af selveste statsministeren, siger han.

Ghetto

Statens ghettoliste defineres ved, at et boligområde og dets beboere opfylder mindst tre af disse kriterier:Over 40 procent uden arbejde.

Flertallet er indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Over halvdelen har kun en grunduddannelse.

Antallet at kriminalitetsdømte er over 2,7 procent af de voksne beboere.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for 15-64 årige er på under 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme aldersgruppe i den region, boligområdet ligger i.

Det er der to grunde til, at han blev. Den ene er at han er direktør for Brabrand Boligforening, der bl.a. omfatter landets største boligområde, Gellerupparken i det vestlige Aarhus. Den anden er, at statsministeren brugte en stor del af sin tale på netop områder som Gellerup: Ned med ghettoerne, lød statsministerens budskab. Sæt bulldozerne ind, riv blokkene ned, i hvert fald nogle af dem.

Dét satte med ét Keld Laursen på sigtekornet hos en syndflod af medier, lokale, regionale som nationale, skrevne som elektroniske. Hvad sagde han til statsministerens udmelding, ville de vide.

Gellerupplanens plan

Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening indledte for ti år siden nogle ambitiøse og milliarddyre bestræbelser - helhedsplanen for Gellerup, der også omfatter nabobebyggelsen Toveshøj - på at slippe af med ghettopræget ved fysisk at forandre området, så det i højere grad tiltrækker flere etnisk danske beboere samt socialt og økonomisk mere ressourcestærke beboere.Det er indtil videre sket ved at rive fem af 30 beboelsesblokke ned, hvorefter der er anlagt gennemgående veje og boulevarder, så området ikke længere ligger som en isoleret ø.

Udover denne åbning af bydelen, skal der frasælges jord og opføres nye byggerier, det være sig private ejerboliger, rækkehuse og byhuse, og arbejdspladser, såvel offentlige som private, i udkanten af og mellem boligblokkene. Aarhus Kommune har meldt sin ankomst med tusind arbejdspladser i teknik- og miljøforvaltingen. Desuden vil der blive opført en ny bygning til lokale iværksættevirksomheder.

Et væksthus er etableret med moderne lokaler. Det rummer daginstitution, børnehus, sundhedshus og sundhedspleje

Renovering af lejlighederne er sat i gang.

Der er udlagt arealer til klyngebyggeri for ungdomsboliger og kollegium.

Kontorarbejdspladser og hotel planlægges etableres.

En bypark med vandfald er under etablering. I byparken er allerede anlagt en kunstgræsbane. Det følges op med en sports- og kulturcampus, der også kommer til at rumme væksthuse, frugtlunde, legepladser, udendørs fittness og andre sportsfaciliteter.

Ambitionerne for byparken inkluderer også et badeland, et cirkushus til gøgl, dans, musik og sceneoptræden, et bibliotek og medborgercenter og et samlingshus til fester, undervisning og kulturelle arrangementer.

Brabrand Boligforening kalkulerer med en tidshorisont på 10-15 år ud over de ti år, forandringerne hidtil har stået på.

Han har funderet lidt over den voldsomme spørgelyst her dagene derpå.

- Egentlig findes der ét meget simpelt svar på alle spørgsmålene, jeg fik: I Gellerup har vi overhalet statsministeren med rundt regnet ti år.

Forklaringen på dét har sin rod lidt tilbage i historiens gang: Helt tilbage til tiden, da Danmark sneg sig ind i 60'erne, og velfærdsstaten gik i overhalingsbanen.

60'erne rykkede ind

Drømmene fløj højt dengang. Det gode liv for høj som lav var sat i gang, eller lå i hvert fald lige om hjørnet, og indbefattede gode, store boliger for alle, også for dem, der ikke ville eller kunne eje.

Det er de mest ressourcestærke, der er flyttet og de mindst ressourcestærke, der er blevet. Det er sådan set det modsatte af det ønskelige

Keld Laursen, direktør, Brabrand Boligforening.

I Aarhus, der tog hastige skridt mod den storbystatus, byen, i dansk målestok, har nået i dag, formedes ideen om en helt ny by i byen, eller rettere: lidt udenfor - med de faciliteter og tilbud, der skal til for at leve et liv fra vugge til grav: Gellerupplanen, der blev opført i perioden 1968-1972.

De store og moderne lejligheder var populære, men velfærdsopsvinget kolliderede med følgevirkningerne af 70'ernes og 80'ernes økonomiske tristesse forårsaget af bl.a. oliekriser og internationale konjunkturer i frit fald.

Resten er en velkendt historie, der ikke var en del af drømmen: Ghettoisering med en beboersammensætning, der i stort omfang befinder sig på den sociale bagtrappes nederste trin. Det gælder ikke mindst flygtninge og efterkommere af tidligere indvandrere, som af forskellige grunde ikke er de mest aktive på arbejdsmarkedet, har lav grad af uddannelse og lavt sundhedniveau, men til gengæld, for et veleksponeret mindretals vedkommende, høj grad af kriminalitet, narkoproblemer og bandeaktiviteter.

Men drømmene er stadig højtflyvende og har været det i en halv snes år. I 2007 blev de første ideer skabt om at ændre området, hvad den fysiske indretning angår. For derigennem at skabe en ny beboersammensætning med en varieret social karakter. Fordi Gellerup ikke var blevet en by i byen, men en ø, indelukket og uigennemstrømmelig, som beboelsen var - med på alle måder isolering fra samfundet uden for til følge.

Ude af trit med formålet

De blokke, som statsministeren vil have revet ned, er allerede revet ned i Gellerup, i hvert fald fem af dem. Flere kan komme til. Det har skabt luft og gennemgående gadepassager på langs og på tværs af Gellerup og med områder til rekreation, aktiviteter og erhverv og privat boligbyggeri, så det, lyder håbet, med tiden kommer til at ligne et helt almindeligt bykvarter.

Formålet med det hele er at gøre Gellerup attraktivt at flytte til for andre end udelukkende indvandrere, flygtninge og kontanthjælpsmodtagere. Gellerup skal i den bedste af alle verdener været et spejl af det øvrige samfund, som dét nu er sat sammen med forskellige mennesker med forskellige baggrunde, kulturelt, beskæftigelsesmæssigt, socialt og økonomisk.

300 familier har mistet deres oprindelige bolig på den konto. 40 procent har fundet andre steder i byen at bo. De resterende 60 procent er blevet i Gellerup - i de boliger, der hele tiden bliver ledige i et boligområde af den karakter. På dét punkt er virkeligheden endnu ude at trit med formålet og med statsministerens forestilling om et ghettofrit Danmark. For der er forskel på dem, der er flyttet, og dem, der er blevet.

- Der er store nuancer, når man vurderer den slags, så man kan ikke bare lige sætte det på en klar formel. Med dét som forbehold konstaterer jeg imidlertid, at det er de mest ressourcestærke, der er flyttet og de mindst ressourcestærke, der er blevet. Det er sådan set det modsatte af det ønskelige, erkender Keld Laursen.

Problemerne bliver hængende i murbrokkerne

Der er imidlertid nogle grunde til, at han alligevel har optimismen i behold.

- Nedrivning i sig selv ændrer ikke noget som helst, og det er den fase, vi har været igennem. Der ligger meget forude de næste 10, måske 15 år.

Foreløbigt er Gellerup-området blevet åbnet infrastrukturelt, så det ikke længere ligger som et fort, der lukker sig om sig selv. Desuden er arbejdet gået i gang med renovering af de bestående, efterhånden nedslidte lejligheder, større arealer er lagt ud til salg, dels til private boligbyggerier ved og mellem blokkene, dels til erhvervsvirksomheder og kommunale arbejdspladser. Aarhus Kommune har eksempelvis meldt sin ankomst med et hoveddomicil for sin teknik- og miljøforvaltning med tusind medarbejdere. dertil kommer en række ændringer, der tilgodeser sports- og kulturlivet.

- Den slags tager tid, årevis. Dels er der et renomme, der hænger ved, dels skal der være nogle synlige muligheder for et godt liv her, før vi får andre befolkningsgruppe end dem, vi har nu, til også at bosætte sig her, siger Keld Laursen.

- Og så er der lige noget, vi skal være opmærksom på: De befolkningsgrupper, vi kalder ressourcesvage skal også have et sted at være. Deres problemer forsvinder ikke, bare fordi vi river ned, bygger om og sender dem et andet sted hen. De skal også være i Gellerup, for nogle af dem har haft så elendige livsvilkår og er så svage og traumatiserede fra de krigshandlinger, de har oplevet og de flygtningelejre, de har siddet i, at de ikke kan være andre steder og har en sundhedstilstand, der gør, at de ikke kan være på arbejdsmarkedet.

Nedrivning er meningsløs i sig selv

Bortset fra det er Keld Laursen varsom med at drage for mange konklusioner af statsministerens udmelding.

- Det eneste konkrete, han rent faktisk sagde, var nedrivning. Men han var ikke konkret på alternativet. Jeg synes ikke, at man på den baggrund kan tillægge ham den holdning, at man løser nogle sociale problemer ved at bulldoze tusindvis af menneskers boliger væk fra jordens overflade. Det ville heller ikke give mening, for hvor skulle de så bo?

- Jeg vælger at tro, at det, han mener med nedrivning, er, at det kan skabe plads til noget andet ind imellem det eksisterende boligbyggeri. Jeg tager det som en tilkendegivelse af, at han ønsker noget i stil med det, vi er i gang med, siger Keld Laursen.

Mange milliarder og mange år

Noget helt andet, som Keld Laursen gerne hører mere om, er, hvad Lars Løkke forestiller sig af tidshorisont og økonomi. Hele ombygningen og renoveringen koster i runde tal boligforeningen 3,5 milliarder kroner, hvortil kommer lige så store, eller større, private og kommunale investeringer i området. De 3,5 milliarder kroner skal boligforeningen skaffe ved jordsalg og ved tilskud fra Landsbyggefonden.

Landsbyggefondens midler er i realiteten boligforeningernes egne - men tildelingsmulighederne herfra reguleres af de politiske forlig på Christiansborg.

- Hvis Lars Løkke mener det alvorligt, og han bare er en lille smule utålmodig, så må man lave et nyt forlig, der sikrer, at vi kan forcere denne udvikling. Sådan som eksisterende politiske forlig giver mulighed for lige nu, kan vi fra Landsbyggefonden få årlige tilskud, der svarer til et-to boligblokke. Vi har 25 tilbage. Så er vi 10-15 år fremme. Det er samme tidshorisont som på det, vi allerede har sat i gang. Hvis Lars Løkke ønsker en hurtigere udvikling, er der ingen anden udvej end at han får lavet et nyt politisk forlig på dette område, siger Keld Laursen.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Lykkelig i ghettoen

Lykkelig i ghettoen

Boligdirektør om Lars Løkkes ghetto-ord: Det er ikke nogen særlig klog strategi

Boligdirektør om Lars Løkkes ghetto-ord: Det er ikke nogen særlig klog strategi

- Frisér ikke fortiden væk

- Frisér ikke fortiden væk