Her er der ikke noget københavneri: Akademikere står i kø til statsjob i provinsen

Jørgen Mathow-Juhl (blå skjorte) Bor i Bagsværd, men lader sig ikke afskrække af en mulig fremtid vest for Valby Bakke, sågar i Jylland. Foto: Mette Mørk.

Her er der ikke noget københavneri: Akademikere står i kø til statsjob i provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort rykind i Vejle, da tre styrelser gik på charmeoffensiv. De er ude efter højtuddannede, der ikke ser provinsarbejde som en gene, men som en mulighed. Dem var der mange af i Vejle.

Vejle: 51-årige Jørgen Mathow-Juhl, 37-årige Helene Dyhr og 33-årige Mette Gad har en del tilfælles: De er veluddannede akademikere, de har alle haft gode job, men har det ikke mere. De er som en konsekvens heraf jobsøgende, og de er begejstrede for de muligheder, udflytningen af statslige arbejdspladser til provinsen giver dem.

Og så deltog de alle tre i et informationsmøde, eller måske rettere: en charmeoffensiv, som tre statslige styrelser, Energistyrelsen i Esbjerg, Naturstyrelsen i Randbøl ved Vejle og Skatteankerstyrelsen i Haderslev, snart Odense, torsdag holdt i Vejle. det blev holdt på initiativ af fagforeningen Djøf, Akademikernes A-kasse og foreningen Work-Live-Stay, et nonprofit-foretagende, som i samarbejde med de syddanske kommuner og Region Syddanmark arbejder på at skaffe højt uddannet arbejdskraft til landsdelen.

Der er også noget, de tre ikke har til fælles: akademisk baggrund og geografisk udspring:

Jørgen Mathow-Juhl er cand. merc., er fra Bagsværd og har arbejdet med økonomistyring, senest på Herlev Sygehus, men mistede jobbet, da hospitalet fusionerede med Gentofte Sygehus.

Helene Dyhr er cand. negot. i marketing og og kommunikation og har arbejdet i den private sektor, et år i Lego og de seneste syv år hos Ecco-sko. Hun er opvokset i Ribe, men bor nu i Vejle. Hun mistede sit job ved årsskiftet, da Ecco nedlagde sin analyseafdeling.

Mette Gad er cand. polit. og forlod for to år siden et job i Magisterforeningen i København, fordi hun og hendes mand ville - ikke ud, men hjem til provinsen. De er fra henholdsvis Sønderjylland og Vestjylland og ønskede at rykke tættere på familien, da de blev forældre. Hun fik job som personalechef i Sønderborg Vækstråd, som voksede sig ud over det, hun ønskede, ofte 70 timer om ugen. Hun forlod det ved årsskiftet.

Ingen af dem har båret rundt på nogen særlig indsigt i, hvad statens mange og forskellige styrelser fifler med i det daglige, men da flere og flere af dem er rykket ud i provinsen eller er på vej til at gøre det, kom mødet i Vejle som en velkommen inspirator. Det trak et halvt hundrede ledige akademikrere.

- Jeg har fået det råd fra Jobcenteret og min a-kasse, at jeg bør søge mod vest, fordi her vil mine muligheder være størst. Det sjove er så, at da jeg fik oplægsholderne på mødet i Vejle på tomandshånd bagefter, sagde to af dem til mig, at med min baggrund ligger de største muligheder for mig i deres afdelinger i hovedstaden, som jeg ellers er parat til at flytte fra, siger Jørgen Mathow-Juhl.

Herregud, der er en times kørsel fra Haderslev til Esbjerg. I København holder tusinder i kø i mere end en time to gange om dagen for at komme til og fra arbejde, dét er da om noget spild af liv
Mette Gad, ledig cand. polit.
Helene Dyhr (yderst til højre) har sin erfaring fra det private arbejdsmarked, men har fået tændt en lyst til at indtage et statsligt job. Foto: Mette Mørk
Helene Dyhr (yderst til højre) har sin erfaring fra det private arbejdsmarked, men har fået tændt en lyst til at indtage et statsligt job. Foto: Mette Mørk

Et ben i hver lejr

Han står ved en skillevej i livet og er parat til at rykke sig uden geografisk piveri.

- Jeg har haft nogle løse opgave her og der siden, men det var i 2016, jeg mistede mit faste job på Herlev Sygehus, og samme år blev jeg skilt. Jeg tog simpelt hen hele underholdningen på én gang. Da min søn er voksen og for længst er flyttet hjemmefra, er jeg ikke rigtig bundet af nogen geografi, siger Jørgen Mathow-Juhl.

Han har de seneste 29 år boet i hovedstadsområdet, og de 22 første år af sit liv i Jylland, han er oprindeligt fra Aalborg.

- Jeg har på den måde en ben i hver lejr, så det er måske derfor, jeg ikke er så bange for at flytte langt efter et job.

Han nægter at deltage i den forskrækkelse, mange, efter hans mening især københavnske akademikere, udviser i forbindelse med, at staten rykker arbejdspladser ud i i landet.

- Mange unge er decideret bange for provinsen, selv om flere af dem kommer der fra. Jeg har hørt mange af dem sige, at de for at komme i gang kunne finde på at tage job i London. Det synes jeg er en positiv tilgang til tingene, men når så en by som for eksempel Esbjerg bringes i spil, så står de helt af.

- Esbjerg er en stor dansk by, landets femtestørste, byen har alt, hvad en moderne by skal have og en fin natur lige uden for, foruden at det er billigere at leve og bo dér end i København. Hvorfor pokker er det så så slemt? Jeg fatter det simpelt hen ikke. Men i nogles bevidsthed er afstanden fra København til Esbjerg meget større end afstanden fra Esbjerg til København, siger Jørgen Mathow-Juhl.

Når han nævner Esbjerg er det ikke helt tilfældigt. For selv om Naturstyrelsen og Skatteankestyrelsen vurderede, at hans muligheder hos dem faktisk ligger i København, så blev han også ret interesseret i Energistyrelsen.

- Jeg er blevet opmærksom på nu, at Energistyrelsens arbejdsfelt er ret spændende. Det er sådan set et godt eksempel på, at det giver god mening, at styrelserne rykker ud og fortæller om sig selv, som de har gjort her i Vejle. Det er et godt initiativ, for jeg tror, at der er mange akademikere som mig, der på den måde bliver opmærksom på nogle muligheder, som man ellers ikke ville få nys om. Lige her og nu har de desværre ikke ledige job, der passer til mine kvalifikationer, men det er helt klart en styrelse, jeg vil holde øje med.

Udflytningerne at statsjob giver et bedre og bredere arbejdsmarked, mener Matte Gad (i midten). Foto: Mette Mørk
Udflytningerne at statsjob giver et bedre og bredere arbejdsmarked, mener Matte Gad (i midten). Foto: Mette Mørk

Kulturel barriere

Tilsvarende var styrelsernes præsentationsrunde i Vejle en øjenåbner for Helene Dyhr. Især fordi hun har en baggrund på det private arbejdsmarked.

- Det er et virkelig godt initiativ, der er taget her, for det giver sådan en som mig en unik mulighed for at få et indblik i, hvad en styrelse er for en størrelse. Det er også sundt i den forstand, at der er en kulturel barriere, der skal brydes ned. En styrelse ... det er nok sådan en kæmpe, træg organisation, den er svær at arbejde i, tænker mange nok, det har jeg i hvert fald selv gjort.

- Men der er rent faktisk mange spændende muligheder, som mange højt uddannede vil kunne begå sig i og bidrage til. Og så er det også, at jeg skal sige til mig selv: Ja, en styrelse er en kæmpe organisation, men det er Lego og Ecco, hvor jeg har arbejdet, jo også, så den der kulturbarriere, den er der nok slet ikke, siger Helene Dyhr.

Under alle omstændigheder er hun nu motiveret til et job i statens tjeneste.

- Naturstyrelsen lød umiddelbart til at have arbejdsopgaver, jeg kunne gå ind i med min uddannelse. De får i hvert fald en ansøgning.

Bredt arbejdsmarked

Mette Gad har også taget sin beslutning; hun kan se sig selv i Energistyrelsen i Esbjerg. Faktisk havde hun allerede sendt en ansøgning afsted inden mødet i Vejle.

Hun har ikke alene aktivt søgt fra København til Sønderjylland, til Haderslev, hun er også indstillet på, at en god mængde transporttid til arbejde er et vilkår, man ikke skal lade sig slå ud af.

- Jeg er landmandsdatter fra Ribe. For mig er Sønderjylland Sønderjylland, det er bare et lille område, når alt kommer til alt. Den smule kørsel regner jeg ikke, herregud, der er en times kørsel fra Haderslev til Esbjerg. I København holder tusinder i kø i mere end en time to gange om dagen for at komme til og fra arbejde, dét er da om noget spild af liv, siger Mette Gad.

Uanset sin egen arbejdssituation, finder hun hele udflytningsideen spændende, og hun synes allerede, hun kan mærke det i hverdagen.

- Udflytningerne giver et bedre og bredere arbejdsmarked og ikke mindst en god befolkningsvariation- og sammensætning. Det afspejler sig overalt, for eksempel blandt børnehavens forældre for at nævne noget konkret. Det er med til at fjerne billedet af forskelle og modsætninger mellem akademikere og ufaglærte, som begge parter har været med til at opbygge.

Her er der ikke noget københavneri: Akademikere står i kø til statsjob i provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce