Generaldirektør under pres: Programmer og kanaler bliver nedlagt på stribe


Generaldirektør under pres: Programmer og kanaler bliver nedlagt på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det politiske krav om en 20 procents slankning af DR får mærkbare konsekvenser i form af et stærkt formindsket program- og kanaludbud, siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn i dette interview med avisen Danmark. Hun truer med at blive på posten sammen med en ambition om både højkvalitet og udvikling på alle hylder.

Så langt tilbage, de fleste kan huske, har både politikere og befolkning haft et kritisk øje på mediemastodonten Danmarks Radio. Myter og viden om økonomiforbrug, programlægning og programpolitik har ikke nødvendigvis været sammenfaldende størrelser. Men det har ikke distraheret en vedvarende meningsdannelse, hvor de knubbede ords sum har syntes konstant.

Nu, for første gang, er den rituelle regndans suppleret med benhårde, kontante indgreb, der rammer nervecenter og finmotorik i den store, statsejede publicservice-virksomhed. Politikerne i regeringspartierne har samlet sig med Dansk Folkeparti om et sparekrav på 20 procent og en omlægning af finansieringen fra licens til skatteopkrævning.

Det betyder helt konkret en økonomisk slankning af driften på 773 millioner kroner om året. Det bliver at mærke for alle kunder i butikken, altså danske tv-seere, radiolyttere og online-forbrugere. Et så stort indgreb klares ikke ved at dreje på et par håndtag her og der på chefgangene eller i administrationen. Det bliver gennemgribende og rammer helt ude på den anden side tv-skærmene og radioapparaterne. Det siger DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn til avisen Danmark.

- Om så jeg fyrede samtlige chefer og ledere og hele administrationen, og jeg selv tog alle telefoner, traf alle beslutninger og gennemførte samtlige mu-samtaler med de 2000 medarbejdere, så ville vi stadig mangle flere hundrede millioner for at nå sparemålet, siger hun.

1

Konsekvenserne

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn lægger ikke fingrene imellem: Danskerne skal vænne sig til et markant formindsket DR-udbud, når 20 procents besparelserne slår igennem. DR-foto: Bjarne Bergius Hermansen

Maria Rørbye Rønn er på den anden side ikke klar med en detaljeret plan for besparelserne, fordi medieforliget, hvori DRs opgave beskrives, endnu ikke er på plads, understreger hun.

- Men uanset det, hvad kan du så sige om konsekvenserne med så stor en nedskæring i forhold til det DR, vi kender i dag.

- Før vi har opgavebeskrivelsen i medieforliget, kan jeg ikke i detaljer sige, hvilke konsekvenser det får. Men konsekvenser får det, store konsekvenser. Især hvad angår vores produktion af dansk indhold. Det udgør i dag 95 procent af vores programvirksomhed, så når vi skal skære 773 millioner kroner væk, er det i al væsentlig grad her, vi skal finde dem.

- Du har tidligere, i en klumme på dr.dk, gjort gældende, at en milliard kroner er låste, altså udgifter, man ikke kan pille ved. Hvilken betydning har det?

- Det betyder, at det er programmer og kanaler og lønomkostninger, dvs. medarbejdere, vi skal skære ned på, og i stor skala. Med licens og diverse salg, f. eks. programmer til udlandet, har vi en samlet årsindtægt på 4,2 milliarder kroner. Vores direkte programudgifter ligger på 3,2 milliarder, og der er ikke andre steder at hente en besparelse end her. Resten går til at betale byggelånene i DR-Byen, ejendomsskatter, teknik, sendenet, rettighedsafgifter, langvarige kontraktlige forpligtelser og lignende faste udgifter, vi af gode grunde ikke kan reducere.

2

Kerneydelsen under pres

Maria Rørbye Rønn - her i selskab med (til venste) finansminister Kristian Jensen (V) og medieordfører Mogens Jensen (S) - afventer nu politikernes snarligt kommende medieforlig med den nærmere beskrivelse af DRs fremtidige opgave. DR-foto: Agnete Schlichtkrull

- Dermed er den reelle procentuelle besparelse noget større, hvis den skal hentes på driften, nærmere 30 end 20 procent. Er det overhovedet realistisk?

- Ikke uden at seere og lyttere får det at mærke. Selvfølgelig kan man altid finde lidt her og der ved effektiviseringer, men med den størrelsesorden, der er tale om, er vi inde at røre ved kerneydelsen af DRs virksomhed.

- En ekspertgruppe nedsat af regeringen har gennemgået konkrete sparemuligheder. Det viser lidt om hvor dybtgående forandringer, vi står over for, når for eksempel en lukning af DR3, P3, DR Ultra og P7 Mix vil give en samlet besparelse på 360 millioner kroner. Så er vi ikke engang halvvejs.

- Så, ja, vi kan godt finde pengene. Vi får bare et meget mindre DR-udbud end i dag. Der bliver færre programmer, færre kanaler og færre medarbejdere, en del færre desværre, uden at jeg endnu kan sige hvor mange.

- Jeg er spændt på reaktionen, når det går op for alle, hvor omfattende det er. Når jeg tænker på alle de reaktioner og klager, vi fik, da vi flyttede "Mads & Monopolet" fra P3 til P4, gruer jeg for, hvordan folk reagerer, når de ser, hvor mange programmer og kanaler, de mister helt.

3

DR nytænkes

- Med så stort et opbrud i kanal- og programaktivitet- og sammensætning, er der så i virkeligheden tale om, at DR skal nytænkes, at mål og midler skal omdefineres?

- Det kommer vi ikke uden om med besparelser i denne størrelsesorden. Der er tale om en så markant reduktion, at vi er nødt til at tænke helt nyt. Vi skal arbejde i en helt anden ramme med en helt anden økonomi, så vi skal tilpasse os.

- Men uanset størrelsen på DRs fremtidige udbud og tilbud til danskerne, så skal alt, vi beskæftiger os med, være båret af kreativitet og innovation, engagement og passion. I en situation, hvor vi tilbyder mindre, er vi pisket til at udvikle os, hvis danskerne fortsat skal finde DR attraktiv. Vi skal ikke være en halvdårlig version af det, vi er i dag.

4

DRs rolle

- I det lys, hvordan ser du så DRs rolle fremtiden?

- Ambitionen er og skal være, at DR også i fremtiden spiller en væsentlig rolle for borgerne og for samfundet. Vi skal lave dansk indhold af høj kvalitet med afsæt i danskernes hverdag, historie, sprog og kultur, være den bærende, samlende kraft i det danske demokrati med debatskabende indhold.

- Det gælder inden for alle områder - børneindhold, drama, musik, kulturformidling, debat, aktualitet, kor og orkestre. Vi skal ikke slække på kvaliteten, blot fordi vi kommer til at levere mindre af det hele, eller i hvert fald af noget af det.

- Andre store foretagender har i tidens løb været igennem lignende forandringer og rammemæssige forringelser, men er kommet styrket ud på den anden side. Ser du i den nye ramme mulighederne for på længere sigte ligefrem at få et bedre DR, end vi har i dag?

- Det er svært at svare på, men ambitionen er at bevare udviklingskraften og bevare modet, viljen og kreativiteten til at kaste os ud i alt muligt nyt. Der er ingen tvivl om, at i den verden, vi ser ind i, er originalitet og kvalitet sindsygt vigtigt som bærende fakler. Dét er med det mindre udbud, vi kommer til at levere, endnu vigtigere end nogen sinde før.

- Det gælder programindhold, men det gælder nok så meget vores evne til at sikre, at vi er på de rigtige platforme og i de rigtige formater, især hvis vi skal nå de yngre. Formår vi det, tror jeg på en fremtid med et succesrigt DR

5

Politik eller folkestemning

- Men lige nu befinder I jer i en nutid, der rammer jer hårdt, fordi historisk velkendt kritik af DR nu er suppleret med en konkret nedskæring. Har I sovet for længe i paradiset, mistet sulten og måske fået en selvforståelse som usårlige og helt har ignoreret, eller slet ikke set, faresignaler som udbredt vrede over et kæmpe ledelseslag, store cheflønninger, kæmpe aftrædelsesordninger, hestetransporter til korrespondentkoner m.v.?

- Jeg er ærgerlig over de besparelser, der rammer os nu. Men det er udtryk for politik. Et politisk flertal vil have et mindre DR, og det er en helt legitim politisk holdning, og nu er det blevet en realitet. I det politiske system hører jeg ikke nogen kritik af den måde, vi har løst den opgave, vores ejere, altså politikerne, har sat os til. De ønsker bare et andet DR på et andet økonomisk niveau.

- Vurderet på stemmen fra folkehavets dyb, så har disse sager også sat sig ude hos jeres kunder, danskerne, og har måske ikke ligefrem fremmet jeres image. Afviser du, politikerne har lagt sig i den slipstrøm?

- Jeg synes, det er helt i orden, at der rettes kritisk søgelys på os i forskellige sammenhænge, hestetransporten for eksempel. Men jeg tror ikke, det er derfor, der sker det, der sker nu. Det er en politisk prioritering, som jeg ser det i hvert fald. Jeg er ret sikker på, at politikerne kan skille myter og virkelighed. En af myterne handler om de utroligt mange chefer og ledere i DR. Sandheden er, at vi har cirka en chef pr. 20 medarbejdere. Det er et rimeligt niveau og endda under, hvad man ser mange andre steder.

6

Blive eller gå fra borde

- Med det, der nu tegner sig i horisonten, har du så overvejet at forlade posten og lade en ny tid i DR etablere af en ny generaldirektør?

- Jeg holder mig til det gamle ord om, at man ikke skal true med at gå, men true med at blive. Jeg har en opgave og et ansvar over for alle vores medarbejdere, som vi desværre kommer til at miste mange af. Det skal foregå under ordentlige og forsvarlige forhold. Den opgave er min, og den har jeg tænkt mig at løse.

Generaldirektør under pres: Programmer og kanaler bliver nedlagt på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce