Bredbåndsmillioner på vej: Hurtigere internet i alle verdenshjørner

- Det er positivt, at tyndt befolkede områder nu tilgodeses, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Arkivfoto: Chresten Berg

Bredbåndsmillioner på vej: Hurtigere internet i alle verdenshjørner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag offentliggør regeringen et nyt udspil, der sender flere penge af sted til bredbånd i de mere tyndt befolkede områder af landet. Tilskudspuljen for 2018 hæves fra 40 til 100 millioner kroner.

Regerings-udspil: De klapper i hænderne i Landdistrikternes Fællesråd over et regeringsudspil, der lanceres mandag, og sender en bunke ekstra millioner ud som tilskudsmulighed for etablering af hurtigt bredbånd, der også når ud i det underforsynede, tyndt befolkede yderområder.

- Det er en meget glædelig nyhed og imødekommer de, ønsker vi igen og igen har fremsat, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) bekræfter over for avisen Danmark, at han mandag fremlægger et udspil, der mere end fordobler bredbåndspuljen for 2018 fra 40 til 100 millioner kroner. Samtidig lover han, dog uden at sætte beløb på, via næste års finanslov at forsøge at øge puljen for 2019.

Bredbåndspuljen, der blev vedtaget i 2016 af den daværende V-regering med støtte fra Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, giver lokalområder med ønske om bredbåndsprojekter mulighed for at søge statslig støtte til etableringen.

- Der bliver tale om en massiv målrettet indsats for at sikre landszonerne bedre bredbånd. Baseret på de erfaringer, vi har gjort indtil nu, vil vi med dette skridt kunne hjælpe 4000 boliger og virksomheder, siger Lars Chr. Lilleholt til avisen Danmark.

Digital hurtighed og tilgængelighed er blevet en forudsætning for vækst og udvikling og i det hele taget en forudsætning for, at et moderne hverdagsliv kan leves, og familier kan fungere.
Lars Chr. Lilleholt (S), energi-, klima- og forsyningsminister
Bredbåndspuljen
Regeringen vil forøge bredbåndspuljen med 60 mio. kr. i 2018, så den i alt kommer op på 100 millioner kroner i år. Regeringen vurderer, at det vil hjælpe omkring 4000 boliger og virksomheder. Derudover oplyser regeringen, at den vil forsøge at finde yderligere midler til bredbåndspuljen på finansloven for 2019. Bredbåndspuljen skal samtidig i højere grad målrettes tyndt befolkede områder, så byzoneadresser i bykommuner ikke fremover skal være tilskuds-berettigede. Ved fordelingen af midlerne skal adresser i land- og yderkommunernes landzoner vægtes højere, det vil ifølge beregningerne gavne 80.000 adresser i tyndtbefolkede områder. For at understøtte bredbåndsudbydere lægger regeringen op til, at egenbetalingen skal stige fra minimum 2000 kroner pr. adresse til 4000 kroner pr. adresse. Der er i 2016-2017 givet tilskud til i alt 73 bredbåndsprojekter. Tilskuddene vil give hurtigt bredbånd til godt 7600 adresser i hele landet. Heraf ligger knap 80 pct. i landzone, godt 12 pct. i byzone og ca. otte pct. i sommerhusområder.Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Har lyttet til kritikken

Det er præcist, hvad Landdistrikternes Fællesråd har efterlyst.

- Derfor er det positivt, at man vil give ekstra point til land- og yderkommuner. Det er de områder, hvor udfordringen er allerstørst, det kommer til gode, siger formanden, Steffen Damsgaard.

Han har tidligere kritiseret, at store summer fra bredbåndspuljen er bevilget til etableringsprojekter i hovedstaden og i de større byer. Den trafik ophører også nu, fortæller ministeren. Fremover er der ingen puljepenge til bredbåndsprojekter på byzoneadresser i bykommuner.

- De selskaber, der skal lægge det ud, har ikke så store udgifter ved det i tætbebyggede områder, som de har ude på landet, hvor husene ligger spredt. Derfor er det dér, på landet, som ikke er økonomisk attraktive for teleselskaberne, at støttemidlerne først og fremmest skal kanaliseres hen, siger Steffen Damsgaard.

Lars Chr. Lilleholt er enig i, at fordelingen af midlerne har været uhensigtsmæssig hidtil.

- Vi har lyttet til kritikken og erkender, at den har været berettiget. Der er områder i Danmark, hvor tele- og energiselskaber ikke kommer, fordi det er alt for omkostningskrævende. Sagen er imidlertid, at digital hurtighed og tilgængelighed er blevet en forudsætning for vækst og udvikling og i det hele taget en forudsætning for, at et moderne hverdagsliv kan leves, og familier kan fungere - hvad enten det handler om at børnene skal kunne aflevere deres lektier, eller at folk skal kunne få deres medicin, siger han.

- Så hvis vi vil noget med bosætning andre steder end i de store byer, er det nødvendigt at bringe hele landet på det højeste digitale niveau.

Hidtil har en egenbetaling på minimum 2000 kroner været en forudsætning for at få del i bredbåndspuljen. Det beløb bliver fordoblet til 4000 kroner. Landdistrikternes Fællesråd er spændt på konsekvenserne.

- Det skal ikke skygge for de gode elementer, udspillet overordnet er præget af. Men hvis for mange mennesker i et område siger nej på grund af en for høj egenbetaling, kan det betyde, at et helt område blokeres, siger Steffen Damsgaard.

S er imod puljen

Regeringens udspil modtages med blandede følelser på Christiansborg. Dansk Folkeparti er begejstret, mens Socialdemokratiet er noget mere forbeholden.

- Det er lige efter vores drejebog, at flere på den måde får mulighed for at komme med på det hurtige net, og mange dele af udspillet er faktisk noget, vi selv tidligere har foreslået, siger Dansk Folkepartis it-ordfører Jan Rytkjær Callesen.

Karin Gaardsted, der er it-ordfører for Socialdemokratiet, er noget mindre overstrømmende.

- Hvis jeg skal sige noget pænt om det, skal det da lige være, at byområderne ikke længere kan søge støtte. Dét har fået os til at rive os i håret, for det kan simpelthen ikke være meningen, siger hun.

Grundlæggende er hun modstander af en bredbåndspulje overhovedet. Udlægningen af bredbånd er placeret hos private selskaber på markedsvilkår, og så er det efter socialdemokratisk mening noget rod at blande skattepenge ind i det.

- Det motiverer ikke selskaberne til at gøre en indsats i yderområderne, når de ved, at staten står parat med penge. Desuden kan man se en kommune som Guldborgsund, som mange nok vil betragte som fattig. Her har de gjort en kæmpe indsats, men med få økonomiske ressourcer, og på to år fået 6000 husstande på bredbånd uden at gøre brug af bredbåndspuljen, altså på markedsvilkår. Så det kan lade sig gøre, siger Karin Gaardsted.

Bredbåndsmillioner på vej: Hurtigere internet i alle verdenshjørner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce