Antallet af efterlønnere rasler ned

Efterlønsordningen er begrænset så meget, at flere og flere ikke får muligheden. Godt for arbejdsmarkedet, mener beskæftigelsesministeren. Skidt for folk i nedslidende job, slagteriarbejdere f. eks., mener Socialdemokratiet. Arkivfoto: Liselotte Sabro/Scanpix)

Antallet af efterlønnere rasler ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterlønsreformen slår for alvor igennem. Antallet af efterlønnere er næsten halveret siden reformens vedtagelse. Glædeligt at flere bliver på arbejdsmarkedet, synes beskæftigelsesministeren. Joh, men udviklingen har en skyggeside, mener Socialdemokratiet.

Opgørelse: Efterlønsreformen, der blev gennemført under stor politisk turbulens med virkning i 2011, er for alvor ved at slå igennem. Færre og færre søger efterløn. Der er tale om næsten en halvering, siden reformen trådte i kraft.

Det fremgår af en opgørelse, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har fået udarbejdet på anmodning af Folketingets beskæftigelsesudvalg, og som avisen Danmark har fået indsigt i.

Den viser, at mens 114.000 benyttede sig af ordningen i 2011, gjaldt det kun for 60.000 i 2017. Samtidig viser den øjeblikkelige prognose, at om ti år vil antallet være faldet yderligere til 22.000.

Tallene giver højt udsving på beskæftigelsesministerens humørbarometer, mens Socialdemokratiets begejstring er knap så markant.

- Det er en glædelig udvikling i en periode, hvor der er mangel på hænder. Det gælder en bred kreds af mennesker, også ufaglærte, som ellers måske ville være blandt de mest ivrige efter at gå på efterløn. Her skal man dog lige tage det forbehold, at ikke alle ufaglærte nødvendigvis arbejder i nedslidende og hårde job, siger Troels Lund Poulsen til avisen Danmark.

Endnu vigtigere, mener han, er, at den faglærte arbejdskraft bliver længere på arbejdsmarkedet.

- Det er uhyre vigtigt i en tid, hvor vi er ved at løb tør for faglært arbejdskraft, siger han.

Vi har bare en lille udfordring: Der er nogle, der har så hårdt og nedslidende et job, at de ikke kan arbejde, når de har slidt i det i en vis årrække.
Leif Lahn (S), medl. af Folketingets beskæftigelsesudvalg
Efterløn
Efterlønnen blev indført af SV-regeringen med Anker Jørgensen (S) som statsminister i 1979.På det tidspunkt var ungdomsarbejdsløsheden høj, og Anker Jørgensen-regeringens begrundelse for efterlønnen var, at man dermed kunne få unge i arbejde i stedet for personer, som var slidt ned af især fysisk hårdt arbejde. Efterlønnen blev tilgængelig, når folk var fyldt 60 år.

Ordningen blev hurtigt populær og kom for mange til at fungere som en slags førpensionering, dvs. også for folk i ikke-nedslidende erhverv.

I 90erne og 00erne rejste der sig derfor, og fordi ordningen var omkostningskrævende, flere politiske røster, der ønskede den afskaffet eller minimeret.

I 2011 besluttede et folketingsflertal gradvist at begrænse ordningen, så den fra 2017 kun omfatter personer på 62 år eller derover.

Denne indsnævring forsætter fra 2018, så man fra 2023 skal være 64 år for at gå på efterløn, hvorefter man maksimalt kan oppebære efterløn i tre år.

Frem til 30. juni 2018 har man mulighed for at fravælge efterlønsordningen og i stedet få tidligere indbetalte bidrag udbetalt kontant og skattefrit.

I 2011, da efterlønsreformen blev vedtaget, var 114.000 personer på efterløn. I 2017 var det antal faldet til 60.000.

S: Svage bliver efterladt

Det er Leif Lahn, socialdemokratisk medlem af folketingets beskæftigelsesudvalg, for så vidt enig i. Men udviklingen har en skyggeside, mener han:

- Ja, det er måske godt, at vi har mange flere på arbejdsmarkedet, men vi har bare en lille udfordring: Der er nogle, der har så hårdt og nedslidende et job, at de ikke kan arbejde, når de har slidt i det i en vis årrække, slagteriarbejdere og sosu'er for eksempel.

- Med de forringede efterlønsordninger tvinges de til at arbejde, selv om de ikke kan, bliver syge eller ryger på førtidspension. Vi mangler en løsning på, en del af efterlønsreformens resultat er, at den efterlader nogle, som har det svært, siger Leif Lahn.

Større fokus på arbejdsmiljø

Troels Lund Poulsen erkender, at den problematik er reel.

- Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden, hvor vi ved, heldigvis da, at folk lever længere, har større fokus på arbejdsmiljø og nedslidning. Ligesom vi skal have mere fokus på seniorførtidspension, den er der ikke så mange, der gør brug af endnu, men de, der søger den, får den for 90 procents vedkommende. Disse emner og diskussioner aktualiseres af de nye tal, siger han.

Sidste år nedsatte regeringen et ekspertudvalg med tidligere finansminister Pia Gjelleup (S) i spidsen. Udvalget er blevet bedt om at udarbejde nogle anbefalinger til fremtidens arbejdsmiljøindsats.

- Resultatet af udvalgets arbejde kommer til efteråret. Til den tid kommer derfor til at drøfte denne problemstilling indgående, for arbejdsmiljøindsatsen er helt klart et område, der skal have meget fokus, hvis den gode udvikling skal fortsætte, siger Troels Lund Poulsen.

Antallet af efterlønnere rasler ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce