Test: Sådan går det, når man slukker for GPS'en


Test: Sådan går det, når man slukker for GPS'en

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadig flere danskere bruger en GPS, når de skal A til B i trafikken. Men hvad sker der egentlig, hvis man slukker for den elektroniske vejviser og selv skal finde vej med et gammeldags vejkort? Gear gjorde forsøget... og kom lidt på afveje

Jeg har styr på det. Sådan da. Lige indtil jeg kommer til en af de mange rundkørsler uden for Kværndrup - lige efter afkørslen på Svendborgmotorvejen.

Inde i mit hoved er der ingen tvivl om, hvad jeg sigter efter: først i retning mod Ellerup, derfra til Gudbjerg, så Gudme og endelig Hesselager. Men da jeg triller ind i rundkørslen slår panikken ned i mig. Der er ingen skilte, der peger i retning mod en af "mine" byer.

Som en høne uden hoved pisker jeg forvirret rundt i asfaltringen. Jeg forsøger at genkalde det kort, jeg netop har siddet og kigget på, men det hjælper lige lidt. Jeg følger min mavefornemmelse og tager vejen mod Faaborg og Kværndrup, men i det øjeblik, jeg tvinger bilen ned ad Hovedvej 8, er jeg klar over, at den er gal.

Jeg kunne selvfølgelig bare tænde for GPS'en. Enten den klassiske, der ligger i handskerummet, eller min mobil, hvor Google Maps eller en anden app, kan klare problemet for mig. Men det er lige præcis derfor, jeg sidder her i bilen og er rundtosset.

Jeg er kørt af sted for at teste, hvad der egentlig sker, når man ikke må bruge en GPS, men kun skal finde vej ved hjælp af et klassisk landkort. Kort, som alle vi bilister var afhængige af for at kunne finde vej, indtil GPS'en blev allemandseje. Først som små computere specifikt til bilen, siden som apps på vores mobiler og smartphones.

For at teste, hvad der sker, når en GPS-junkie pludselig skal på afvending med et knastørt vejkort, har jeg fået en kollega til at give mig en rute, som jeg aldrig har kørt før. På den måde er vi sikre på, at jeg ikke snyde mig frem undervejs.

Startpunktet er Hindevad på Nordfyn, og målet, får jeg at vide, er Hesselager på den sydøstlige del af Fyn. Det ser overskueligt ud på kortet, men virkeligheden viser sig at være en anden, da jeg først er kommet af sted.

Sådan bruger danskerne GPS
I 2006 havde 15 procent af de danske hjem en klassisk GPS. I 2012 var det tal steget til 54 procent. Men herefter er udviklingen gået i stå. Det skyldes, at smartphones, som bl.a. kan bruges til GPS, for alvor er vundet frem. I dag er det fortsat 54 procent, som har en klassisk GPS i hjemmet.Antallet af danskere, der bruger deres mobil eller smartphone som GPS, har været konstant stigende de seneste år. I 2011 var det 24 procent af danskerne mellem 16 og 89 år, der brugte deres mobil som GPS. I 2015 var det tal steget til 63 procent.

De er især de unge danskere, der bruger GPS-funktionen på deres mobiltelefoner til at finde vej. 71 procent af de 16-24-årige bruger bl.a. deres mobil som GPS. For de 55-64-årige er tallet 29 procent. Og for 65-74-årige er tallet kun 11 procent. Det viser en opgørelse, som Kulturstyrelsen lavede i 2013 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mænd er mere tilbøjelige til at bruge deres mobil eller smartphone som GPS, end kvinder er. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2015 var det 67 procent af alle danske mænd, der brugte mobilen til at finde vej. Samme år var tallet for kvinder 59 procent. I 2011 var tallet 33 procent for mænd og 18 procent for kvinder.

Jo længere uddannelse man har, jo mere bruger man GPS. 52 procent af de danskere, der har en videregående uddannelse, bruger blandt andet deres mobil som GPS, mens tallet for dem, der har en ungdomsuddannelse, er 46 procent. Det viser en opgørelse, om Kulturstyrelsen lavede i 2013 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Flere bruger mobilen som GPS

Et par timer inden afgang sidder jeg foran min computer. Jeg søger efter tal og statistik, der fortæller noget om, hvor mange der har droppet det gammeldags kort til fordel for en GPS. Det går hurtigt op for mig, at vejkortet har det hårdt. Også hårdere, end jeg umiddelbart troede.

På Danmarks Statistiks hjemmeside taler tallene sit tydeligt sprog. I 2011 var 24 procent af alle danskere mellem 16 og 89 år, der blandt andet brugte deres mobiltelefon som GPS. I 2012 var tallet 38 procent, i 2013 var det 47 procent, i 2014 var det 55 procent og i 2015 - som er det år, de seneste tal stammer fra - var tallet steget til 63 procent.

Vejkortet har det i den grad hårdt. Faktisk er nogle af dem helt på vej ud. Det går op for mig, da jeg finder en artikel fra september sidste år, der handler om, at det sidste trykte Krak-kort bliver solgt i år.

- Vejviserne har jo været et sted, hvor man har søgt oplysninger og kontaktoplysninger i sit lokalområde. De ting sker på internettet i dag. Det betyder, at vores omsætning på produkterne falder, lyder det blandt andet fra Kristoffer Apollo, der er kommunikationschef i Eniro, som står bag produktionen af kortene, i artiklen.

Jeg søger videre på nettet og falder over en klumme i Kristeligt Dagblad, som er skrevet af en professor emeritus i europæisk og dansk historie ved CBS i København.

"Kortlæsningens kunst er i forfald," lyder den på en gang smukke og dramatiske overskrift.

Den fratrådte professor ærgrer sig tydeligvis over udviklingen - eller måske nærmere afviklingen af det klassiske kort:

"Blandt de over 40-årige er der mange, der beklager det forfald af kortlæsningens kunst, som den nye teknologi medfører. Vi er vokset op med kortplancher i skolens klasseværelser, kort, man kunne fortabe sig i, når undervisningen blev kedelig. De sidste af disse kort er nu udrangerede til fordel for smartphones og tablets," skriver han blandt andet.

Faktisk kan han kun få øje på et sted, hvor vi stadig lærer at orientere os efter et kort - og i et større perspektiv lærer at forstå, hvordan verden hænger sammen:

"Tv-kanalernes omfattende vejrudsigter er i dag den sidste overlevende rest af national indoktrinering," skriver han.

Når robotdamen holder fri

Med professorens ord i baghovedet starter jeg bilen i Hindevad og begiver mig sydpå. Det skal være løgn, at nutidens ungdom er tabt bag kortvognen.

Derfor nærstuderer jeg inden afgang mine kort - det ene er et kort over Fyn fra 2006, som kommer fra Eniro, der altså indstiller produktionen i år, og det andet er et kort over hele Fyn, som jeg har printet ud fra Krak.

Min køreplan er klar: Jeg kører sydpå fra Hindevad for at fange motorvejen mod Odense. Derfra videre ad Svendborgmotorvejen, inden jeg drejer af et stykke efter Ringe for at køre mod Ellerup, Gudbjerg og Gudme for til sidst at ende i Hesselager.

En god og sikker plan, som er til at huske, hvis jeg selv skal sige det. En plan, som i bedste fald gør, at kortlæsningens kunst ikke er faldet helt til jorden endnu. Håber jeg.

De første kilometer går, som de skal. Motorvejen venter lige hjørnet. Men så lukker vejen lige pludselig til. Et vejarbejde tvinger mig til at køre en anden vej. Det er ikke mere end fem 5-10 minutter siden, jeg forlod Hindevad, og jeg frygter allerede, at jeg skal holde ind og kigge på mit kort for at kunne finde vej. Heldigvis er der sat så mange skilte op, at man skal have en sovemaske på for ikke at kunne finde vej.

Ude på motorvejen glider det hele lidt bedre. Alligevel kan jeg ikke slappe helt af og kun koncentrere mig om at køre. Jeg orienterer mig konstant efter skiltene i højre siden af vejen. Hvilken afkørsel er jeg nået til? Hvor langt er der til den næste? Hvornår kommer afvisningen til Svendborgmotorvejen?

Normalt er jeg vant til at en damestemme med et robotagtigt tonefald fortæller mig, hvad jeg skal gøre hvornår:

"Om tre kilometer, hold til højre... Om 500 meter, tag afkørslen på højre side... Tag afkørslen på højre side..."

Den slags hjælp er der ikke noget af i dag. Der er kun mig, musikken i radioen og min evne - eller mangel på samme - til at læse og memorere ruten på et kort.

Skiltene på motorvejen klarer dog det meste for mig. E20 bliver nemt til Svendborgmotorvejen, og derfra går det sydpå. Kort efter Ringe svinger jeg ind på en rasteplads for at kigge en ekstra gang på kortet. Det er nu, mine kortevner kommer på prøve.

Dengang vi terpede kort

Jeg husker tydeligt sommerferierne på motorvejene ned gennem Europa. Med mig og min lillebror på bagsædet, min far bag rattet og min mor på passagersædet.

Vi havde altid flere kort i bilen. Et over Danmark og et over store dele af Europa. Når min far havde studeret ruten fra A til B på et kort, skrev han gerne en kørselsvejledning ned på et stykke papir. Så havde han - eller rettere min mor - den at gå efter, når vi skulle finde frem til den næste feriedestination. Typisk i Sydfrankrig.

Senere kom de printvenlige kørevejledninger fra Kraks hjemmeside til. På de særligt fine udflugter - eller måske bare fordi min far glemte at slå funktionen fra - printede han køreplanen ud i farver.

Det var sådan, vi kom frem. Sådan vi fandt vej. Og det stort set altid efter planen.

Jeg har aldrig spurgt mine forældre, om de ligefrem lærte at læse kort i skoletiden. Men ifølge Uffe Østergaard, professoren med klummen i Kristeligt Dagblad, var det sådan, det foregik i de gode, gamle internetløse dage:

"Skoleelevernes terperi af klasselokalernes kort gjorde, at de lærte det nationale territorium at kende. Ligesom børnene lærte at stave, lærte de nationen at kende på kortet. En orientering, der i geografiundervisningen blev understøttet med remser om de sibiriske floder Ob, Jenisej og Lena, Donaus bifloder, Fyns byer, Europas bjergkæder og så videre. Alt sammen viden, der røg ud sammen med salmevers og anden udenadslære i 1970' erne," skriver han videre i klummen.

Men selv om mine forældre - og mange andre i 60'erne - er korteksperter sammenlignet med nutidens ungdom, går det indimellem galt. Selv for de bedste. Jeg husker i hvert fald en sommerferie sydpå, hvor vi havde kørt i omkring 1500 kilometer i en saunavarm bil uden aircondition, da vi - det vil sige mine forældre - drejede af på den forkerte afkørsel.

Det kostede 200 kilometer ekstra. Og en rigtig dårlig stemning i den lille familiebil. Det var aldrig sket med en GPS.

Langsomt og lærerigt

Og så er vi tilbage ved rundkørslerne nær Kværndrup. Selv om jeg har netop har studeret kortet og forsøgt at memorere ruten, er der allerede gået galt.

Det irriterer mig. Hvorfor kan jeg ikke finde vej, når jeg lige har kigget på kortet?

Jeg ender i endnu en rundkørsel, hvor jeg tager en 360-grader-svingom og kører tilbage til den første rundkørsel. Jeg er blevet på den vestlige side af Svendborgmotorvejen i stedet for at køre over på den anden side. Så meget kan jeg se for mig.

Jeg kommer på rette vej igen, men støder ind i en ny udfordring: Trunderup. Ikke at der er noget galt med den lille by. Det er bare ikke en af de byer, jeg har kalkuleret med i den lille remse af byer, jeg har forsøgt at lære udenad, som skal få mig til Hesselager.

Først kører jeg forbi Trunderup, men inden næste vejskilt, der peger i den retning, hiver jeg mit indre kort over sydøstfyn frem på nethinden og bliver enig med mig selv om, at jeg skal den vej.

Og ganske rigtigt. Kort efter dukker der et skilt op, som fortæller, at jeg er på vej mod Gudbjerg. Derefter kommer Gudme helt af sig selv. Og til sidst Hesselager.

For at give turen et ekstra twist har min kollega givet mig en specifik adresse i Hesselager, som jeg skal finde frem til: Højdevejen 4.

Jeg tror, jeg har luret den, men overvurderer mig selv igen. Jeg kommer på den forkerte side af hovedvejen i Hesselager og må holde ind til siden for at kigge på kortet - igen. Men så er den der også - Højdevejen 4 - lige på den anden side af vejen.

Uret i bilen afslører, at det har taget mig en timer og 10 minutter at komme frem. Ret så skuffende, da jeg plotter Hindevad og Hesselager ind på GPS'en på min mobil og ser, at turen kan klares på 53 minutter.

Til gengæld har jeg - som professoren nok ville have formuleret det i sin klumme - fået en større bevidsthed om vores nationale territorium. Mere præcist hvor byer som Trunderup og Gudbjerg ligger henne. Og hvor de er placeret i forhold til hinanden.

Den viden havde GPS'en aldrig givet mig.

Test: Sådan går det, når man slukker for GPS'en

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.