fredning

Skovejerne i Trelde håber at få indflydelse på det arbejde, der ligger forud for en fredningssag for deres skove, og at Fredningsnævnet til sin tid vil agere professionelt.

Trelde: Det kom ikke bag på skovejerne i Trelde, at et flertal i miljø- og teknikudvalget i Fredericia Byråd går med i en fredningssag for skovene langs Lillebælt. Kun Venstres Kenny Bruun Olsen sagde nej og har bebudet, at han vil tage fredningssagen til ministeren. Lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst ønsket om fredning.

- Afgørelsen var desværre, som vi havde frygtet, og når det nu ikke kan være anderledes, må vi også prøve at få indflydelse på indholdet af fredningen. Her håber jeg på, at både DN og Kommunen vil være lydhøre overfor vores argumenter, lyder det i en kommentar til udvalgets beslutning fra skovejer Ulla Jensen.

Skovejerne vil fokusere på at videreføre og bevare Trelde Skovs specielle historie.

- Skoven har en helt speciel historie fra gammel tid. Der er faktisk 72 forskellige ejere eller lejere. Derfor er det også en meget varieret skov allerede, hvad den store diversitet også giver udtryk for, konstaterer Ulla Jensen.

Kritisk skovgæst

Blandt forslagene fra DN er, at der bliver udpeget en række hotspots, hvor der skal være såkaldt urørt skov. Det er samme regler, som gælder fredningen på Trelde Næs, og den form for skovpleje forstår Henning Nedergaard, som bor på Trelde Næsvej, intet af.

- Jeg er kommet i skove hele mit liv. Jeg er opvokset tæt på Dyrehaven i København. Jeg kommer hver dag i skoven på Trelde Næs, og jeg er rystet over, hvordan skoven efterhånden ser ud. Der er gamle stammer, som er væltet i storm for flere år siden, der blot ligger hen. Blandt andet har man sprængt en skovkrone af. Det ser forfærdeligt ud, mener Henning Nedergaard.

Argumentet for at fjerne skovkroner ved sprængning, som det skete for nylig, er, at det giver et bedre levested for insekter end, hvis man skærer toppen ned.

Men Henning Nedergaard kunne som minimum godt tænke sig, at der blev sat skilte op, som forklarer, hvorfor skoven ligger hen, som den gør.

- Jeg bliver vred, når jeg ser, skoven ikke bliver passet, og det, tror jeg, også andre skovgæster gør. Det kunne være rart med en forklaring på, hvad det er for tanker, der ligger bag, at det skal se sådan ud, siger Henning Nedergaard.

Også de private skovejere i Trelde har peget på, at en fredning kan risikere at ændre skoven til en trist oplevelse.

- Vi frygter, at der kommer regler, der begrænser, hvilke træsorter der må dyrkes. Det vil sandsynligvis forårsage, at vi skal fjerne nåleskov, så de arter, der lever i nåleskov, også forsvinder. Blandt andet vil det gå ud over grønspætten og de insekter, den spiser. De lever kun i nåletræer. Desuden vil en begrænsning også blive et problem, hvis der går sygdom i nogle af de kendte løvtræer. Så vil det blive endnu mere begrænset, hvilke træsorter der er tilbage, og det vil igen gå ud over diversiteten, påpeger Ulla Jensen.

Utrygge skoveejere

Skovejerne er ikke trygge ved, hvilke regler DN og kommunen vil stille op.

- Vi har ikke talt om, hvad vores næste skridt skal være, men jeg håber, at vi bliver indkaldt til møde snarest. Og så håber jeg, at vi, som skovejere og - plejere gennem generationer, kan argumentere mod regler, som, vi kan se, vil være ødelæggende for den fremtidige skov, fremfører Ulla Jensen.

I sidste ende er det Fredningsnævnet, som skal tage stilling til fredningssagen.

- Og jeg håber, at myndighederne ser så professionelt på det, at de kan bistå os, siger Ulla Jensen.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Fredningskonflikten kort fortalt

Fredningskonflikten kort fortalt